Pædagoger har humor

Den nyeste forskning viser, at humor skaber et bedre arbejdsmiljø med mindre stress og sygdom. Og når det gælder humor på jobbet, har pædagoger et naturligt forspring, mener forfatter Karen-Marie Lillelund. De er nemlig omgivet af de mest fantastiske humorister.

Hun har en mission: Hun vil sprede glæde på det danske arbejdsmarked. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Og det bliver det kun, hvis man beslutter sig for det og sparker stolen væk under vanerne.

Foredragsholder, kommunikationskonsulent, bakkesangerinde og forfatter Karen-Marie Lillelund har netop udgivet bogen 'Humor på jobbet'. Hun har besøgt SydBank, Skat, DSB og Give Klub for at undersøge, hvordan det står til med humoren.

Og skulle det stå skralt til, behøver man ikke fortvivle: Humor kan nemlig læres, og skidtet virker.



"Humor er som olie på en bil, det er som det 3. krydderi og som en genvej mellem mennesker. Den er vigtig at have med sig, fordi humoren altid bærer over," siger Karen-Marie Lillelund.

Hun ser humor som en alternativ måde at kommunikere på, når den almindelige og direkte konfliktløsning bliver for voldsom.

"Selv verdens bedste kollega kan være møg-irriterende. Man går jo hinanden på nerverne, og nogle gange har man brug for at lette kommunikationen og bare grine sammen," siger Karen-Marie Lillelund, der placerer pædagoger på den øverste del af humor-skalaen.



De grædende børn. Den humoristiske kommunikation er et vigtigt redskab til overlevelse og overskud i en travl hverdag. Det oplevede Karen-Marie Lillelund, da hun efter en skoledag i Give skulle med børnene i klub. En af pædagogerne samlede det ene stortudende barn op efter det andet, og da han nåede frem til stuen, lettere udmattet, sagde han med et glimt i øjet til sine kolleger:

"Jeg har alle dem, der græder i dag."

På den måde tog han brodden ud af situationen og trappede en potentiel konflikt ned med en sjov bemærkning. Og børnene kunne mærke, at kommunikationen var let, men samtidig også respektfuld, og de begyndte at slappe af.

"Pædagogerne var super-dygtige til at gå på niveau med ungerne på den rigtige måde. De bevarede deres voksne ansvar, men lukkede op for mennesket bag den professionelle pædagog, og på den måde vandt de børnenes fortrolighed," siger Karen-Marie Lillelund.



Leg for pokker! Børn er altid med på at lege. Ikke mindst hvis de kan mærke, at de voksne også er det. Det nyfødte barn kan lege agry-agry-legen i det uendelige, hvis de voksne ellers orker at blive ved med at kopiere de mærkelige lyde. Ældre børn kan bruge en hel biltur til Frankrig på at finde ord, der rimer på forældrenes begyndelser til 'Alle børnene'-rim.

"Allerede mens børn er meget små, giver de udtryk for, hvilke regler man skal følge, når man leger med dem. Det er ren klovne-logik: Jeg gør noget, du følger efter. Du gør noget, jeg følger efter. Derfor skal man være lydhør og se, hvor børnene befinder sig. Man skal lege med dem på deres niveau, hvis man skal lokke humoren frem," siger Karen-Marie Lillelund.



Humor aktiverer en række forskellige centre i hjernen, og man kan derfor ikke give en opskrift på, hvornår humor virker, eller hvilke lege der aktiverer den. Man må lege sig frem og finde det enkelte barns 'humor-center'.

"Man skal starte der, hvor barnet selv er og prøve at få en legende og humoristisk dialog i gang. Med helt små børn kan det for eksempel være at lade dem trykke en på maven og selv trykke tilbage," siger Karen-Marie Lillelund.

I Give Klub var udfordringen af en anden karakter, da Karen-Marie Lillelund legede med barn-voksen-rollen. En af pigerne i klubben sagde modstræbende ja til at spille et spil med hende, efter at hun havde plaget og plaget. Barnet og den voksne havde byttet roller: Karen-Marie Lillelund blev det trættende barn, og pigen blev den eftergivende voksne. Pigen opdagede, at de var i gang med en leg, da Karen-Marie Lillelund blev ved med at overdrive sit plageri.

"Når man leger med de fast definerede roller og smider rutinerne ud til fuglene, kommer den humoristiske kommunikation af sig selv," siger Karen-Marie Lillelund.



Lær humor af børnene. Kig børnene i kortene, er et af de råd, man med fordel kan følge, hvis man gerne vil have mere humor ind i sit liv, både på jobbet og derhjemme. Børn er nemlig de fødte humorister. De er verdensmestre i at undre sig, og deres kreativitet og umiddelbarhed trækker mange smil. Derfor skal man turde holde fat i det, man definerer som de barnlige sider, uanset om man er pædagog eller ingeniør.

Men det kan være svært. Dum og glad er nemlig blevet synonymer. Høje latterbrøl og barnlige påfund bliver mange steder betragtet som tegn på manglende faglig kompetence og dårlig arbejdsindsats.



"Som voksne lægger vi låg på vores egne og børnenes mærkelige indfald og pudsigheder. Det ligger i vores kultur, at vi skal lide afsavn. Det er ikke en god historie, at noget er gået nemt, eller at noget var pissesjovt," siger Karen-Marie Lillelund, der ser en tendens til, at humoren hos børn bliver fortrængt af opdragelse og socialisering.

"Små børn er glade, men når de bliver større, signalerer de afstand og alvor. Glæde og humor rimer på naivitet og ikke på det alvorlige voksenliv. Det provokerer mig simpelthen så meget, at man i dag bliver beskyldt for at være dum eller naiv, hvis man er et humoristisk og positivt væsen," siger Karen-Marie Lillelund.





Den humoristiske kommunikation er et vigtigt redskab til overlevelse og til at skabe overskud i en travl hverdag, mener Karen-Marie Lillelund, der foruden at skrive bøger også er bakkesangerinde.





3 gode humor-råd til pædagoger



Fokuser på børnenes pudsigheder. Fortæl de sjove historier videre til hinanden og til forældrene.



Kvitter for børnenes forsøg på humor. Gå med på spøgen.



Lær børnene reglerne for, hvordan man opfører sig, så de kan bryde dem. Humor opstår nemlig der, hvor der sker noget overraskende.

Kilde: Karen-Marie Lillelund

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.