Pædagoger fortæller. Endnu flere børn vokser op i fattigdom

Fattigdom rammer flere og flere børn. Næsten to ud af fem pædagoger siger i en ny undersøgelse fra BUPL, at de har forældre i institutionen, som ikke har råd til at købe helt basale ting som tøj, sko, regntøj og i nogle tilfælde mad til deres børn. Samtidig svarer hver fjerde, at antallet af økonomisk pressede familier er steget frem til udgangen af 2016.

Svarene kommer ikke bag på Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer i BUPL.

»Undersøgelsen bekræfter det, vi hører fra pædagoger rundtom i landet. Vi har i de seneste tre-fire år kunnet spore en stigende fattigdom, og det får materielle og psykiske konsekvenser for børnene. Det er ikke sjovt at vokse op og aldrig få nye sko og altid gå i aflagt eller slidt tøj,« siger han.

Socailforsker Iben Nørup, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, kan sætte årsager på den stigende fattigdom.

»Flere politiske reformer rammer især forældre udenfor arbejdsmarkedet. Allerede tre måneder efter indførelsen af kontanthjælpsloftet i slutningen af 2016, blev cirka 62.000 børn berørt i den forstand, at deres mor og/eller far fik reduceret deres kontanthjælp. Tallet er kun steget siden,« siger Iben Nørup.

Andre børn berøres af reformer om integrationsydelse, starthjælp, førtidspension og sygedagpenge. I andre familier igen har en forælder mistet retten til dagpenge.



Konsekvenser af fattigdom. Iben Nørup kalder det forudsigeligt, at reformerne går ud over børnene.

»Beregningerne viste, at kontanthjælpsloftet først og fremmest ville ramme kvinder, og at mange af dem er enlige forsørgere.«

Et flertal i Folketinget har sat de sociale ydelser ned med argumentet, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men det fører til fattigdom, som går direkte ud over børnene, konstaterer Lasse Bjerg Jørgensen.

»Samtidig siger folketingspolitikerne, at vi skal bryde den negative sociale arv. Det hænger ikke sammen,« siger han.

En umiddelbar konsekvens er, at forældrene sparer på mad, tøj, vintertøj og fritidsaktiviteter.

»Det er den type afsavn, børn må lide på den korte bane. Der er også høj risiko for, at de bor i en bolig med fugtigt og dårligt indeklima. På den lange bane smitter fattigdommen af på børnenes skolegang, uddannelse og helbred. Børn på et år er ikke bevidste om afsavnene, men sidst i børnehaven ved de godt, hvad de kan og ikke kan i forhold til kammeraterne,« siger Iben Nørup.

Løsningen er, at Folketinget fører en social politik, som sikrer børnene bedre vilkår, mener Lasse Bjerg Jørgensen. Han tvivler dog på, at det vil ske under den nuværende regering, men BUPL vil sammen med organisationer som Red Barnet, Børnerådet, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Sygeplejeråd råbe op om problemet.



Tilbyder nødhjælp. Pædagoger låner eller forærer fattige børn tøj fra glemmekassen eller samler tøj ind blandt institutionens andre forældre. De hjælper også med at søge om friplads, og i nogle tilfælde sørger de for mad til børnene.

»Vi er blevet nødt til at have ekstra tøj i institutionen. Forældrene har ikke pengene, når vi snakker med dem om udetøj, støvler og så videre,« skriver en pædagog i BUPL’s undersøgelse af børn og fattigdom.

Flere institutioner sørger for at have rugbrød og pålæg til børn, hvis forældre ikke har råd til større madpakker. Andre steder får fattige familier legetøj, brugte møbler, en pakke bleer og en rest mad med hjem.

Det ligger i pædagogers DNA at hjælpe, men det medfører en skævvridning i samarbejdet mellem pædagoger og forældre, mener hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen fra BUPL.

»Samarbejdet mellem pædagoger og forældre bør være ligeværdigt, men når pædagoger udfører socialpolitik over for nogle børn, sker der en klientgørelse af forældrene,« siger han.



Om undersøgelsen

Spørgsmålene om økonomisk pressede familier indgik i en undersøgelse i BUPL’s medlemspanel, som blev gennemført i februar i år. 665 pædagoger, som arbejder med børn fra nul til fem år i almene institutioner, har svaret på spørgsmålene om fattigdom.