Pædagogen der så mig: Ikke uden Mikael
Pædagogen der så mig: Ikke uden Mikael
Bettina Hansen skal være pædagog. Hun går på fjerde semester og arbejder samtidig på en institution for børn med ADHD og autisme. Hvad der fik hende til at vælge pædagogstudiet, kan ingen sige med sikkerhed. Men sikkert er det, at Bettina Hansen er blevet mere opdraget af pædagoger end af sin mor og far.
Og Mikael var den, der betød mest for hende.
"Det er ham, jeg i mit stille sind takker for, at jeg i dag er, hvor jeg er," siger Bettina Hansen.
Hun er 34 år, er gift og har tre børn. Og så er hun lykkelig.
Det var ellers ikke det, der lå i kortene, da Bettina som 10-årig en dag blev bedt om at komme hjem fra skole. Derhjemme sad en sagsbehandler fra kommunen inde i stuen sammen med Bettinas alkoholiserede mor og voldelige stedfar. Da sagsbehandleren gik igen, havde hun Bettina med i hånden, imens moderen skreg, at hun ville hoppe ud ad vinduet, hvis Bettina gik med.
"Jeg kan huske, at jeg faktisk gerne ville med. Jeg havde slet ikke lyst til at være derhjemme," siger Bettina Hansen, der som ni-årig var blevet sendt et år på kostskole i Jyderup, fordi hun var for stor en mundfuld for moderen.
Seje piger. Bettina flyttede efter tvangsfjernelsen ind på Frederiksberg Skole- og Behandlingshjem. Hér arbejdede Mikael Bøje Larsen som afdelingsleder, og han tog straks den lille pige til sig.
"Hun var nok lidt mere under mine vinger end så mange andre. Man bør jo ikke gøre forskel på børn, men nogle var hårdere ramt end andre. Og det faldt mig mere for at gøre noget ekstra ud af dem," siger Mikael Bøje Larsen, der brugte de fleste af sine vågne timer på behandlingshjemmet. Der var konstant brug for ham. I de fire år, hvor Bettina boede på hjemmet, udfordrede hun sammen med tre andre teenagepiger pædagogerne til deres yderste grænse, og det var en udfordring, de fleste gerne ville have undværet.
"Adfærdsvanskelige piger er fand'me seje Så dem var der ikke rigtig nogen, der havde lyst til at tage sig af. Man blev jo kaldt kusse og slamfisse," fortæller Mikael, der specielt tog sig af de fire piger.
"Det var interessant at arbejde med dem, fordi der dengang ikke var ret mange piger på døgninstitutioner. Hvis der endelig var problemer med pigerne, kom de som regel i familiepleje. Men de her fire piger boede på samme etage, så det var noget af en udfordring," siger Mikael Bøje Larsen, der inden længe havde Bettina i hælene hele tiden.
"Han viste mig, at han holdt af mig, og at han troede på mig," siger Bettina som forklaring på, at hun knyttede sig så tæt til Mikael.
"Når jeg tænker tilbage, var han nok det nærmeste, jeg kom en forældrerolle. Han tog turene med mig, når jeg kvajede mig. Han trøstede mig, når jeg var ked af det og ikke mindst viste han mig tillid, som gjorde, at jeg konstant udviklede mig," siger Bettina Hansen.
Svigtede næsten sin egen datter. Bettina Hansen mener, at grunden til at Mikael har været en dygtig pædagog er, at han lagde meget af sig selv i sit arbejde. Så meget, at han næsten svigtede sin egen datter. For dengang Bettina sagde til Mikaels datter, at det måtte være fedt at have ham som far, lød svaret: 'Jamen, han er jo altid på arbejde, og hvis han endelig er hjemme, så sover han.'
Og det er tydeligt, at Mikael fandt det nødvendigt at bruge den tid, det krævede, for at gøre sit arbejde til fulde.
"Man skal have en voldsomt stor portion engagement," siger Mikael, der mener, at det vigtigste ved sit arbejde på behandlingshjemmet var at få børnene til at indse og forstå, hvad de havde været igennem og få dem helskindet ud på den anden side.
Og den filosofi virkede på Bettina.
"De fire år er centrale for, at jeg i dag lever et almindeligt velfungerende liv. Det er i de fire år, de gode minder fra min barndommen kommer fra," siger Bettina Hansen.
Gode erfaringer. Om to år er hun færdiguddannet pædagog, og hun er helt sikker på, at hun vil bruge erfaringerne fra Frederiksberg Skole- og Behandlingshjem i sit eget arbejde.
Hun ved, hvordan det kan føles som endnu et svigt, når en pædagog finder et nyt job, som hun selv oplevede mange gange i løbet af de fire år, hun boede på behandlingshjemmet. Og hun ved, at personligt engagement betyder meget. Trangen til at hjælpe de allermest besværlige børn deler hun med Mikael.
"Jo mere besværlige de er, jo sødere synes jeg, at de er," siger Bettina og griner. For hun ved, hvad hun kan komme til at betyde for dem en dag.
"Uden Mikael, ingen velfungerende Bettina," siger hun.
Bettina Hansen
34 år. Født og opvokset på Frederiksberg. Bor i Galten med sin mand og tre børn.
Er uddannet kontorassistent, men er nu på andet år under uddannelse til pædagog.
Arbejder i Århus på en institution for børn med ADHD og autisme.
Mikael Bøje Larsen.
53 år. Bor i Smørum. Uddannet pædagog i 1978.
Var ansat på Frederiksberg Skole- og Behandlingshjem i 18 år.
Har været førtidspensionist siden 2003 på grund af et voldeligt overfald.
Gerningsmanden var en beboer på det behandlingshjem, hvor Mikael Bøje Larsen arbejdede.
