Omstrukturering; Populære fritidsklubber

Frederiksberg har med en omstrukturering fået tre succeser på stribe: Langt flere børn går i klub, blandt andet flere privatskolebørn. Forældrene er blevet mere tilfredse, fordi prisen for et fritidstilbud er faldet. Og klublederne jubler over deres nye selvstændighed og en struktur, der giver færre institutionsskift for børnene.

Opskriften er enkel: Fritidstilbuddene - kaldet SFO 2 - til større børn er nedlagt og omdannet til selvstændige fritidsklubber. Dermed har den enkelte klubleder fået foden under eget bord med egen ledelse, eget budget, selvstændig lovgivning og en forældrebestyrelse i stedet for en skolebestyrelse og skoleinspektør som overordnet leder.

Den nye struktur på fritidstilbud på Frederiksberg har med ét slag tiltrukket 28 procent flere børn fra 4. til 7. klasse. Rent pædagogisk er gevinsten især, at børn og pædagoger ikke konstant skal bruge kræfter på at indkøre og udsluse børn af institutionen. Eller som pædagogisk konsulent Lene Dahl på Frederiksberg siger:

"Den største gave er i virkeligheden, at vi nu har fået en struktur, der sikrer, at vi kan fastholde børnene i længere tid. På den måde bliver det også lettere at tiltrække de lidt 'hardcore' børn, der ofte søger ældre kammerater," påpeger Lene Dahl.



Flere børn i klub. Med nedlæggelsen af kommunens fem SFO 2'ere, der for halvandet år siden blev omdannet til selvstændige fritidsklubber, kan de større børn nu blive i samme fritidstilbud fra slutningen af 3. klasse, indtil de går ud af 7. klasse. Tidligere skulle de skifte til klub i 5. klasse, og så droppede mange af børnene ud af det offentlige fritidstilbud.

Nu er rammerne skabt for at arbejde målrettet og langsigtet med børnegruppen. Tørre tal fra evalueringsrapporten viser da også, at klubberne har magtet at fastholde flere børn i 5. klasse, hvor de tidligere gik ud: Hele 42 procent flere børn går i klub i dag sammenlignet med før.

En del af stigningen skyldes, at fritidsklubberne nu også er åben for privatskolebørn, der ikke tidligere havde et klubtilbud. Men Lene Dahl tror også, at flere socialt udsatte børn vil tiltrækkes af klubtilbuddet.

"SFO 2'erne havde social slagside. Tilbuddet kostede over 1200 kr. om måneden, og det havde mange forældre ikke råd til at betale, så de meldte deres børn ud efter nogen tid. Alene prisen på en klubplads får flere forældre til at vælge at sende deres børn i klub," mener hun.

Nu koster en plads i fritidsklub 328 kr. om måneden uden fremmødekontrol og 544 kr. med fremmødekontrol.



15 procent går ikke i klub. Som det er i dag, starter 85 procent af 4. klasses-børn i fritidsklub. Men forvaltningen ved reelt ikke, hvem de sidste 15 procent er, og hvorfor de vælger klubben fra.

"Med omstruktureringen har vi fået skabt rammerne for børnenes fritid. Nu går vi bag om tallene for at se, hvem der går i klub. Nogle børn går ud af klub, fordi de har travlt med deres fritidsaktiviteter, og det er fint nok. Vi skal blot være sikre på, at det netop er børn med andre fritidstilbud, der vælger tilbuddet fra," siger Lene Dahl.

Med den nye struktur modtager klubberne børn fra flere skoler, så det er umiddelbart blevet sværere at få overblik over, hvilke børn der ikke går i klub. Men Lene Dahl håber, det bliver muligt at få edb-systemerne til at tale sammen, så hun kan sammenligne lister over klubbørn med skolernes klasselister, for så vil hun hurtigt kunne danne sig et overblik over, hvilke børn der ikke går i klub.



Forebyggelse før og nu. Netop den korte afstand med mulighed for tæt samarbejde mellem skolens klasselærer og SFO 2 var en af fordelene ved den gamle struktur, mener leder og souschef på fritids- og ungdomsklubben Fortet. De udgjorde tidligere ledelsen i en SFO 2:

"SFO 2 var en del af skolen og under skoleinspektøren som leder. Vi kendte klasselærerne. Var der problemer med nogle børn i en klasse, kom klasselæreren over til os, og så kunne vi sammen aftale indsatsen. Vi vidste eksempelvis, hvis et barn var ved at blive smidt ud af skolen. Den tætte kontakt har vi slet ikke med skolerne i dag. Den nye struktur stiller større krav til os om at være meget offensive over for skolerne i det forebyggende arbejde," påpeger Michael Halvorsen, klubleder på Fortet.

Netop overgangen fra SFO til klub er et af kommunens overordnede delmål, som alle klubber skal arbejde målrettet med den kommende tid. Fritidsklubben Fortet har derfor formuleret et såkaldt "stjernemål" om, at potentielle klubbørn i tredje klasse skal komme på besøg fem gange, inden de meldes ind, så de lærer klubben at kende og dermed får den blidest mulige overgang fra SFO til klub.

Nye klubledere skal især vænne sig til at arbejde med større børn, som i højere grad efterspørger relationspædagogik frem for aktivitetspædagogik. Eksempelvis skal de være opmærksomme på at give de store børn særlige privilegier, som giver dem følelsen af netop at være de store.

"Pædagogisk set er denne struktur langt bedre, hvis man magter at rumme børn fra 4. til 7. klasse. Nu er børnene ikke hele tiden på vej ind eller ud af institutionen. Men man kan nemt tabe de ældste, hvis klubben ikke er bevidst om at anerkende de store og deres behov for at være sammen i mindre grupper frem for strukturerede aktiviteter som de yngre børn trives med," påpeger Henning Odgaard, en garvet klubleder af fritids- og ungdomsklubben Louis P., der hele tiden har været en af kommunens tre oprindelige fritidsklubber.



Selvstændige klubber. Omstruktureringen har betydet, at Frederiksberg er gået fra tre til otte fritids- og ungdomsklubber med hver sin selvstændige ledelse, forældrebestyrelse, særlige lovgivning og eget budget. Og det er anderledes end at være leder af en SFO 2:

"Som klub kan vi disponere over egne midler. Vi er vores egen leder og kan derfor rykke hurtigere. Og vi skal ikke samarbejde med en skolebestyrelse, der ser vores arbejde som en blindtarm. At samarbejde med en forældrebestyrelse ser jeg frem til, fordi vi vil bruge den til at diskutere pædagogiske tiltag, inden de bliver ført ud i livet," siger klubleder Michael Halvorsen og hans souschef Michael Emil Christensen fra Fortet.