Omsorgssvigt: Kommuner løber fra tilbagemeldingspligt

Det er en alvorlig sag, når daginstitutioner indberetter sager om omsorgssvigt til kommunen. Derfor skulle man også tro, at kommunerne fulgte op på indberetningerne, sådan som reglerne kræver. Men nu indikerer en ny undersøgelse lavet af Børn&Unge, at mange kommuner ikke overholder deres tilbagemeldingspligt i disse sager.

Undersøgelsen er foretaget blandt 153 daginstitutionsledere. Halvdelen har oplevet, at kommunen har brudt reglerne for tilbagemeldinger i forbindelse med sager om omsorgssvigt.



Når en institutionsleder indberetter omsorgssvigt, har kommunen pligt til at sende en kvittering tilbage indenfor en uge. Men godt hver fjerde af de ledere, som har svaret på undersøgelsen, har oplevet, at kommunen aldrig sendte en kvittering som svar på indberetningen. Andre 25 procent har oplevet, at kommunen har smølet med afsendelsen af kvitteringen, så den først er landet på institutionslederens bord efter flere uger.



Ingen kvittering. En af de institutionsledere, som har oplevet, at kommunen ikke sendte den krævede kvittering, er Dorte Hansen, leder af Undløse Børnehus i Holbæk.

Hun har før prøvet at indberette sager, men i efteråret 2007 måtte hun for første gang vente forgæves på en kvittering i forbindelse med en indberetning.

"Det er aldrig rart, at skulle indberette en sag. Men når man modtager en kvittering for sin indberetning, får man en følelse af, at nu får barnet og familien hjælp," fortæller hun.



Men denne gang meldte kommunen ikke tilbage. Derfor måtte Dorte Hansen selv tage kontakt til sagsbehandleren og rykke for svar. Selvom det var træls, valgte hun at tage det som en del af jobbet.

"Når man indberetter en sag, har man selvfølgelig en forventning om, at man får at vide, at sagen er modtaget, og at der bliver sat noget i gang. Men når det ikke sker, så synes jeg også, at man har pligt til selv at følge op på sagen," siger hun.



Henning Pedersen, BUPL's formand, er oprørt over, at kommunerne tilsyneladende ikke lever op til deres ansvar:

"Når institutionslederne har pligt til at indberette mistanker om omsorgssvigt, så har kommunerne også pligt til at melde tilbage og vise, at de tager indberetningerne alvorligt. Når de ikke engang sender en kvittering, så er det simpelthen for ringe," siger han.

Desuden viser undersøgelsen, at ikke engang halvdelen af de adspurgte ledere oplevede, at være involveret i sagens forløb, efter at indberetningen var blevet sendt.



Henning Pedersen kan ikke forstå, at kommunerne undlader at benytte sig af pædagogernes kompetencer i de pågældende sager.

"Det er jo pædagogerne og lederne, som har den direkte kontakt med barnet og forældrene i dagligdagen. Derfor bør kommunerne også inddrage deres viden i processen," siger han.



Røde ører hos KL. I den seneste tid har der gentagne gange været kritik af kommunernes indsats i forbindelse med omsorgssvigt. Velfærdsministeren har sågar været ude og beordre kommunerne til at stramme op. Resultatet af Børn&Unges undersøgelse indikerer, at problemet langt fra er løst endnu.

Henrik Larsen fra Det Radikale Venstre, som er formand for Kommunernes Lands-forenings Børne- og kulturudvalg, er ikke ligefrem stolt over det billede, som undersøgelsen tegner. Han mener dog ikke nødvendigvis, at de manglende tilbagemeldinger er et udtryk for manglende handling.



"Der er tydeligvis problemer med bureaukratiet og papirgangen i kommunerne. Men det kan jeg leve med, hvis det skyldes, at vi i stedet bruger energi på at komme til bunds i sagerne, så vi kan træffe de rigtige afgørelser for børnene."

BUPL-formand Henning Pedersen er dog ikke overbevist. Han mener, kommunernes manglende tilbagemeldinger hæmmer forebyggelsen af omsorgssvigt, da manglen på kvitteringer skaber usikkerhed blandt institutionslederne.



"Lederne i institutionerne har jo ingen mulighed for at vide, om den indberettede sag bliver behandlet, hvis kommunerne ikke melder tilbage. Hvis pædagogen ikke modtager en kvittering, kan det jo i realiteten være, fordi indberetningen er gået tabt et sted."



Tilbage i Kommunernes Landsforening indrømmer Henrik Larsen da også, at kommunernes manglende tilbagemelding er uanstændig.

"Selvfølgelig skal der kvitteres indenfor tidsrammerne. Og der er ingen undskyldning for ikke at gøre det," siger han og påpeger samtidig, at man fra KL's side vil henstille til kommunerne, at de i fremtiden skal overholde reglerne:

"Jeg håber da, at kommunerne vil klare sig bedre på det her punkt, hvis man laver en ny undersøgelse igen om et år," siger Henrik Larsen.



Sådan er reglerne

•Ifølge bekendtgørelsen om underretningspligt efter § 153 i lov om social service, har institutionslederne pligt til at informere kommunen, hvis de har mistanke om, at et barn er udsat for omsorgssvigt.

•Ifølge § 155 i lov om social service, har kommunen pligt til at sende en kvittering senest seks hverdage efter at en indberetning af omsorgssvigt er modtaget.



Bag om tallene

Undersøgelsen er iværksat af Børn&Unge. Svarene er hentet blandt de daginstitutionsledere, som er tilmeldt BUPL's medlemspanel, samt blandt brugerne af BUPL's lederportal: www.bupl.dk/leder 153 ledere har svaret på undersøgelsen, som blev foretaget i juni/ljuli 2008.