Ombudsmand: Ballerup skal rette op på misforståelser

Der bliver ingen nærmere undersøgelse i sagen om ytringsfrihed for daginstitutionsledere i Ballerup Kommune (se sagen beskrevet i artikler i Børn&Unge nummer 38 og 43/2004 samt 24, 29 og 32/2005).

Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen meddelte kort før jul, at han ikke kan gennemføre en egentlig ombudsmandsundersøgelse af, hvorvidt Ballerup Kommune har fejlfortolket reglerne om ytringsfrihed for flere af kommunens daginstitutionsledere. Han kan nemlig kun behandle parternes udtalelser og skriftlige dokumenter, men ikke selv afhøre vidner i sagen.

På det foreliggende sagsgrundlag vurderer ombudsmanden, at kommunen har handlet efter reglerne om ytringsfrihed for offentligt ansatte, men han påpeger også, at daginstitutionslederne angiveligt har følt sig usikre på, hvad de offentligt måtte sige. I sin afgørelse beder han Ballerup Kommune rette op på de forhold, der kan have ført til misforståelser: "Da kommunens opfattelse (af reglerne for ytringsfrihed for offentligt ansatte, red.) (...) har givet anledning til misforståelser hos flere af de ansatte, går jeg ud fra, at kommunen sørger for at give de ansatte korrekte informationer, så denne misforståelse kan blive rettet", skriver Hans Gammeltoft-Hansen.



Uløselig uoverenstemmelse. Ombudsmanden tog i efteråret sagen op på baggrund af en række artikler i Børn&Unge, hvor flere ledere af vuggestuer, børnehaver samt fritids- og ungdomsklubber i Ballerup Kommune anonymt havde udtrykt deres utryghed. De følte, de fik "mundkurv på" af kommunalledelsen. Og de var bange for at "blive fyret", blive "den næste der blev banket på plads" eller "få det røde kort", hvis de udtalte sig kritisk om deres ansættelsesforhold eller om kommunens nye ledelsesstil og værdigrundlag.

Ombudsmanden er i sin vurdering af sagen kommet frem til, at der ikke er grundlag for at undersøge sagen nærmere, fordi der hersker en uløselig uoverensstemmelse mellem på den ene side de ansatte, der oplever at blive truet til tavshed, og på den anden side kommunen, som afviser at have fejlfortolket reglerne om ytringsfrihed.

"Denne uoverensstemmelse er det ikke muligt at få afklaret under en ombudsmandsundersøgelse", skriver Hans Gammeltoft-Hansen i sin afgørelse.

Og han uddyber også hvorfor: " Ombudsmanden behandler sager på skriftligt grundlag og (...) har ikke mulighed for at afhøre personer i sagerne. Ombudsmanden er derfor ikke egnet til at afklare bevisspørgsmål, medmindre det kan ske på grundlag af foreliggende dokumenter i en sag", står der i afgørelsen.



Ord mod ord. I sagen har Ombudsmanden kun haft de anonyme institutionslederes ord mod kommunens udtalelse at forholde sig til. Udover citater fra institutionsledere, der har udtalt sig til Børn&Unge, er de eneste skriftlige dokumenter nogle mødereferater samt overheads fra et møde mellem nogle daginstitutionsledere og forvaltningen.

Kommunen har bekræftet overfor Ombudsmanden, at overheads med udsagn som: "Vi skal respektere, at den sidste strækning skal gås af politikere og ikke af ansatte", "Alle ledere forventes at bakke op om resultatet, når der er truffet politisk beslutning" og "Frustration over resultatet skal håndteres i leder til leder-dialogen", alle er korrekt citeret i Børn&Unge. Ombudsmanden tager imidlertid kommunens ord for gode varer, når man siger, at disse udsagn ikke er udtryk for censur. Men han forstår også, at sådanne udmeldinger har gjort de ansatte utrygge.

Det mener i hvert fald jurist i BUPL's ledersekretariatet Ulla Nielsen. Hun har fulgt sagen nøje gennem det sidste halvandet års tid, og hun finder Ombudsmandens afgørelse god.

"Ombudsmanden kan ikke føre vidner. Han kan kun forholde sig til det skriftlige materiale, og det gør han på en måde, så han formår at tage begge parter i sagen alvorligt," siger hun.

Hun hæfter sig især ved Ombudsmandens formaninger til kommunen.

"Han siger, at den gode vilje har været tilstede, men at kommunens måde at kommunikere til sine ansatte på ikke desto mindre har givet anledning til misforståelser og utryghed hos de ansatte i forhold til, hvad de måtte sige offentligt," påpeger hun.

Et klart tilfælde i sagen er lederen af klubben Hedegård Nord, som selv følte, han fik mundkurv på og ikke måtte udtale sig til pressen i forbindelse med lukningen af sin klub.

"Ombudsmanden kan kun konstatere, at kommunen afviser dette. Han kan ikke selv begynde at afhøre folk for at komme sandheden nærmere," siger Ulla Nielsen.



Sanktioner forbudt. Ulla Nielsen mener, at hele miseren i Ballerup-sagen bunder i for upræcis kommunikation fra kommunalledelsen til de ansatte.

"Sagen viser, hvor vigtigt det er, at arbejdsgiveren tydeligt formulerer, hvad de ansatte må sige og klargør, hvad loyalitet overfor arbejdsgiveren betyder," siger hun og understreger, at der på ingen måde er lighedstegn mellem at være uenig med arbejdsgiveren og at være illoyal.

Hun fremhæver også, at enhver kommunikationspolitik fra ledelsens side kun kan være vejledende.

"Reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed forhindrer ikke ledelsen i at udstikke retningslinjer for, hvordan ansatte må udtale kritik af arbejdsgiveren. Det afgørende er, at arbejdsgiveren ikke må sanktionere eller kritisere en medarbejder, hvis denne vælger at gøre det på en anden måde - og vel at mærke når udtalelsen er på egne vegne," siger Ulla Nielsen og påpeger, at dette har været uklart for Ballerup-lederne.

Det fremgår også af Ombudsmandens udtalelse i sagen: "Der er (...) ikke tvivl om, at det vil være op til den enkelte ansatte selv at bestemme, hvilken fremgangsmåde, der skal anvendes. Jeg går ud fra, at Ballerup Kommune understreger dette overfor de ansatte, hvis den opfordrer dem til at anvende interne kanaler til at udtrykke eventuel kritik af kommunen", udtaler Ombudsmanden, der i øvrigt beder om at få tilsendt en kopi, hvis Ballerup Kommune fastsætter retningslinjer for kommunens ansattes udtalelser til offentligheden.

"Ombudsmanden vil simpelthen sikre sig, at retningslinjerne er formuleret, så de ikke kan misforstås," mener Ulla Nielsen, der finder hele sagen ærgerlig.

"Der er ikke nogen døde, men der er en del sårede i den her sag," siger hun.



Uafgjort. En af dem, der har måttet slikke egne og sine medlemmers sår hen ad vejen er fagforeningsformand Michael Egelund fra BUPL Københavns Amt Afdeling 3. Selvom han havde set frem til en egentlig ombudsmandsundersøgelse af sagen, er han godt tilfreds med Ombudsmandens afgørelse.

"Med de beføjelser han har, så lander Ombudsmanden sagen godt. Havde det været en kamp, kan man kalde den uafgjort. Her er ingen taber og ingen vinder, og det er godt for samarbejdet i det nye år," siger han.

Kommunalledelsen har ikke ønsket at kommentere hverken sagsforløbet eller Ombudsmandens afgørelse overfor Børn&Unge. Kommunen har udtalt til Ombudsmanden, at man er af den holdning, at artiklerne i Børn&Unge ikke "tegner et retvisende billede af forholdene i Ballerup Kommune", og at "udtalelser fra forskellige kilder drejes og værdisættes". Andetsteds udtaler kommunen dog, at "nogle (daginstitutionsledere, red.) har haft oplevelser i retning af det i artiklen beskrevne", og "vi har en problemstilling, som vi fortsat skal arbejde med, nemlig at ledelsesopgaven på daginstitutionerne er blevet for kompleks og tidskrævende".



Læs hele Ombudsmandens afgørelse i sagen på www.ombudsmanden.dk under "nyt og presse".



Se ombudsmandens regler for ytringsfrihed i artiklen "Ytringsfriheden må ikke begrænses", Børn&Unge nummer 10/2001 (findes i elektronisk udgave på www.boernogunge.dk).



Læs BUPL's vejledning om ytringsfrihed: "Hvad må jeg sige?" på www.bupl.dk under "lederarbejde"/Hvad BUPL mener og gør".