OK 2008: Vi vil have mere end de private

En sygeplejerske skal tjene 35.000 kroner om måneder i stedet for de nuværende 25.000. Siger Dansk Sygeplejeråd.

Mandeløn til kvindefag. Siger FOA og kræver 5.000 kroner mere om måneden til de af forbundets medlemmer, som er beskæftiget med pleje, omsorg og pasning.

Så klare i mælet om krav til den nye overenskomst har ingen andre organisationer for kommunalt ansatte været. Heller ikke BUPL. Men i takt med at forhandlingerne, som starter 12. december, går ind i den alvorlige fase, antager meldingerne stadig fastere former.

Hovedkravet er et resultat, der er bedre end det, som i foråret blev aftalt på det private arbejdsmarked.

Værdien af det private overenskomstresultat er beregnet til 14,5 procent over tre år. Hvor meget mere end det, den kommunale overenskomst skal give, har hverken Anders Bondo Christensen eller Henning Pedersen forholdt sig til, men de er enige om begrundelserne for, at der skal ekstra kroner i kassen:

Det er for det første, at kommunalt ansatte i løbet af de seneste 10 år har oparbejdet et lønefterslæb på 1-2 procent. For det andet skal kommunerne gøre noget ved lønningerne, hvis de skal klare sig i konkurrencen om arbejdskraften. For pædagogfaget gælder desuden, at ledigheden har nået et historisk lavpunkt på kun to procent, hvilket i henhold til den økonomiske teori bør slå igennem på lønnen.

Arbejdsgivernes hovedforhandler, Frederiksberg-borgmester Mads Lebech (K), har tilkendegivet, at kommunalt ansatte skal have en lønfremgang, der stort set matcher de privat ansattes, uden dog at sige, hvad han mener med "stort set".



Regnestykke. Forbundsformand Henning Pedersen har hidtil vægret sig ved at sætte procent- og beløbsstørrelse på BUPL's krav, men med meldingen om, at overenskomsten skal give det samme, som blev opnået på det private arbejdsmarked, plus noget mere, er der basis for komme med et overslag.

Udgangspunktet er, at den økonomiske ramme bliver på mindst 14,5 procent over tre år, at forbedringerne udmøntes i tre lige store portioner, og at samtlige midler går til løn, hvad de i virkelighedens verden ikke kommer til.

For en menig pædagog vil det betyde, at den nuværende medialløn på 22.944 kroner om måneder stiger til 26.435 kroner i løbet af perioden.

For en leder på grundløntrin 38 vil lønnen stige fra 29.680 kroner til 34.195 kroner, og for de højest rangerede på grundløntrin 43 stiger den fra 33.711 kroner til 38.839 kroner.

Hvis resultatet bare kommer på højde med det, de privatansatte opnåede sidst, er der således udsigt til lønstigninger på fra - i runde tal og med renters rente - 3.500 til 5.000 kroner om måneden.

For hvert procentpoint, som det kommunale resultatet måtte blive bedre end det private, udløses yderligere forbedringer på fra 375 til 550 kroner om måneden.



En hjælpende hånd. Forbundsformand Henning Pedersen ønsker ikke at kommentere Børn&Unges beregninger, men siger om mulighederne for at nå til et resultat, som er så godt, at det kan samle flertal blandt pædagogerne og andre offentligt ansatte:

"Med de store forventninger, som politikerne selv har været med til at fremkalde, er der brug for en hjælpende hånd fra Folketinget. Der skal ske en udvidelse af rammen, så der bliver plads til forbedringer, der rækker ud over de privat ansattes resultater. Hvordan midlerne skal fordeles mellem grupperne, skal politikerne til gengæld ikke blande sig. Det finder de selv ud af."

Han er med på, at mange offentligt ansatte vil mene sig berettigede, men peger på, at pædagogerne har særlige problemer.

"Når der tages hensyn til, at de har en mellemlang videregående uddannelse, hører pædagogerne til blandt de absolut dårligst lønnede i den offentlige sektor. Vi ligger et godt stykke efter lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og meget langt efter folk med tilsvarende baggrund i den private sektor. Dertil kommer, at vi som et kvindedomineret fag blev placeret lavt, da tjenestemandsreformen i 1969 fastlagde lønrelationerne mellem faggrupperne i den offentlige sektor. Det er tiden nu til også at få gjort noget ved denne historiske uretfærdighed," fastslår BUPL's forbundsformand.





Her skal der strejkes

BUPL's hovedbestyrelse har udpeget de kommuner, hvis pædagoger og klubfolk skal udgøre fortroppen i en eventuel OK-konflikt. Hovedbestyrelsen har også udpeget, hvem der i tilfælde af en skærpelse af konflikten skal sættes ind som forstærkning.

De 10 fortropskommuner er: Frederiksberg, Høje-Taastrup, Rudersdal, Guldborgsund, Bornholm, Odense, Esbjerg, Horsens, Holstebro og Hjørring.

Forstærkningerne udgøres af: Tårnby, Gladsaxe, Egedal, Roskilde, Køge, Svendborg, Kolding, Favrskov, Århus

(0-6 års området), Viborg og Frederikshavn.

Kommunerne, der indgår i første strejkebølge, tæller 5.500 pædagoger, svarende til 10 procent af BUPL's medlemsskare.





Meld dig ind nu

En vigtig oplysning til pædagoger og klubfolk, som burde være, men som ikke er medlem af BUPL: Hvis du ikke har meldt dig ind senest 1. januar 2008, kommer du til at se i vejviseren efter økonomisk hjælp i tilfælde af en konflikt, som kan komme til at koste dig din sædvanlige lønindkomst. Og som helt sikkert gør det, hvis du er ansat i en af strejkekommunerne.

Konfliktunderstøttelsen vil være 1.145 kroner om dagen til alle.