OK 2008: Strejken kostede 347 millioner kroner

Fredag indgik BUPL og KL et forlig om pædagogernes overenskomst fra 2008 til 2011. I forhold til det nedstemte mæglingsforslag fra 11. april giver det nye forlig, der nu er til afstemning blandt medlemmerne, 30 millioner kroner ekstra til pædagogerne. Især souscheferne og klubpædagoger får glæde af millionerne i form af henholdsvis et løntrin og aftentillæg.

Men vejen til ekstra lønkroner var ikke gratis. Fire ugers strejke har kostet BUPL 347 millioner kroner, vurderer hovedkasserer i BUPL, Flemming Brøgger Andersen.



"Beløbet bygger på, hvad vi estimerer, at vi har udbetalt i strejkeunderstøttelse til 13.420 strejkende pædagoger. Det kan blive en smule mindre, da vi endnu ikke har medregnet, at en del pædagoger kan have været på ferie under strejken og derfor ikke har modtaget strejkeunderstøttelse," siger han.

Foruden strejkeunderstøttelse er millionerne gået til magentafarvede T-shirts, annoncer, lokaleleje ved strejkemøder og kampagnebussen, der har kørt land og rige rundt i hele overenskomstperioden.

"Til kampagnen har vi budgetteret med ti millioner kroner, og vi er nok gået lidt over rammen," siger Flemming Brøgger Andersen.



Kassen skal fyldes op. Af de 347 millioner kroner har BUPL's medlemmer ekstraordinært betalt de 51 millioner kroner i form af tre måneders strejkekontingent på 300 kroner om måneden. Men ellers har strejken ikke direkte haft økonomiske omkostninger for medlemmerne.

"Ved en lockout ville de være kommet på dagpengesats, men under strejken har alle strejkende fået fuld lønkompensation. Forbundet har brugt mange penge, og den pris, medlemmerne derved betaler, er selvfølgelig, at forbundet vil stå svagere ved de næste overenskomstforhandlinger, hvis der ikke fyldes godt op i strejkekassen igen," siger Flemming Brøgger Andersen.



Hvor skal pengene komme fra? BUPL har nu tre år til at fylde hullet op, så forbundet står stærkt ved overenskomstforhandlingerne i 2011. Hovedbestyrelsen har endnu ikke besluttet, hvordan de tabte midler skal hentes ind, men en af mulighederne er fortsat at opkræve medlemmerne strejkekontingent.



"Almindelig hovedregning siger mig, at så vil medlemmerne skulle betale cirka 100 kroner ekstra om måneden de næste tre år. Man kunne også vælge at finde besparelser på forbundskontoret, hvor vi allerede har indført ansættelsesstop. Vi skal ikke lukke fagforeninger, men det er klart, at over 300 millioner kroner får man ikke ind ved at spare en kampagne væk eller skrue ned for forplejningen til et medlemsmøde," siger hovedkasseren.

Betaler medlemmerne 100 kroner om måneden, bliver det 1.200 kroner om året, og nogle medier har derfor skrevet, at de ekstra strejkekontingenter æder hele lønstigningen, som for pædagoger er på omkring 4.000 kroner over tre år. Det regnestykke kalder Flemming Brøgger Andersen urimeligt.

"Strejker handler ikke kun om mig og min løn, men er altid en kamp for både nuværende og kommende generationer af pædagoger," siger han.





Kommentar:

Nej og ja fra Århus

De to hovedbestyrelsesmedlemmer fra BUPL Århus, Ulla Nygaard og Carin Weibull, stemte nej til forhandlings-resultatet, da det forelå sidste fredag. Alligevel anbefaler BUPL Århus medlemmerne at stemme ja til overenskomstresultatet. Årsagen til nej'et var et ønske om, at forhandlerne fra BUPL havde været mere offensive, når det nu var arbejdsgiverne, der havde taget kontakt.



"De skulle have kæmpet noget mere. Arbejdsgiverne havde for let spil," siger Ulla Nygaard, der mener, at man blandt andet skulle have fået flyttet nogle af lokallønskronerne over til tillæg og ret til afspadsering for aftenarbejde, sådan som man har forslået fra Århus.

Når man alligevel anbefaler et ja til forhandlingsresultatet, er det, fordi BUPL ikke lige nu har styrken og ressourcerne til at tage det livtag med regeringen, som ville være nødvendigt, hvis resultatet skulle være både meget mere i løn og ligeløn.



"Regeringen har kraftigt signaleret, at den ikke bryder sig om den offentlige sektor, og vi ser også overenskomstforhandlingerne som en del af det spil. Men at tage den kamp helt alene kan vi ikke klare lige nu. Vi skal samle kræfterne og evaluere på, hvad vi kan lære af den her konflikt. Og det er blandt andet, at det er blevet mere og mere tydeligt, at det er Lars Løkke og Fogh, der står bag det hele, selv om de siger, at de ikke vil blande sig i den danske aftalemodel," siger Ulla Nygaard.



Reaktioner:

Farvel og tak

BUPL's medlemmer har endnu engang kastet sig over tastaturet for at deltage i debatten på fagforeningens hjemmeside. Da det fredag blev offentliggjort, at der var nye forhandlinger i gang mellem KL og BUPL, blev der lagt 842 indlæg på debatsiden på en enkelt dag.

Traditionen tro er det primært de utilfredse, der vil lufte deres holdninger på nettet, og flere af dem har opgivet troen på deres fagforening.

"Farvel. Skifter til Ledernes Hovedorganisation. Håber at se alle ledere derovre, da vi så måske kan ryste forhandlingsretten fra BUPL, for nu gider jeg ikke mere. Aldrig har jeg da følt mig så snydt," skriver Marianne.

Men den mest udbredte holdning er den lidt lunkne af slagsen, som Nadja Petersen også tilslutter sig:



"Jeg stemmer ja som sidst, fordi jeg realistisk set tror, det er det bedst mulige resultat. Ikke det bedste resultat, men det bedst mulige," skriver Nadja, der ligesom mange andre debattører mener, at det er nødvendigt at stemme ja til det nye forlig, selv om pædagogerne tydeligvis ikke har fået, hvad de ønskede.

"Du skal modstræbende stemme ja denne gang, fordi KL med et kunstgreb har fået flyttet konflikten hen til ferieperioden, hvor vi kommer til at konflikte for tomme sale, kort sagt: Det rammer ikke nogen ud over os selv, desværre. Jeg er stadig stor nej-siger med hjertet, men hovedet fortæller mig noget andet," skriver klubpædagogen John Michael.



Selv om lykken ikke er gjort endnu, findes der indimellem indlæg på debatsiderne, der giver udtryk for, at man som pædagog skal være glad for, at man trods alt har fået noget ud af dette års overenskomstforhandlinger.

"Vågn op. Sig nu ja. Vi har fået nogle glimrende reelle lønstigninger. BUPL har måske ikke gjort det skidegodt i det her halve år, men det er da ok. Vi kommer ud med skindet på næsen og har trods alt fået en del ud af det," lyder opfordringen fra Martin Borré.

Siden den 11. april, hvor hovedbestyrelsen blåstemplede mæglingsforslaget, har 16.404 ytret sig på debatsiderne. sko



Læs på www.bupl.dk/debat



Eksperterne siger: Noget til det blå øje

Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, Københavns Universitet, til politiken.dk

"Udsigten til at de kan få mere er ikke-eksisterende, og i en situation, hvor Folketinget er sendt på ferie, og med udsigten til en lockout for alle pædagoger fra på tirsdag, som ville have tømt hele BUPL's strejkekasse, ville konsekvensen have været, at BUPL som organisation mere eller mindre ville gå i opløsning," siger han og omtaler de 30 millioner ekstra, som BUPL har fået i denne omgang, som "noget at køle det blå øje med".



Eksperterne siger: fallit at stemme nej

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, til Politiken:

"BUPL har haft ryggen mod muren, og Mads Lebech har smidt dem en redningskrans - han har ingen interesse i at køre dem helt i sænk. Men man vil jo altid sige, at det er en sejr for den danske model, når man laver forlig i stedet for et regeringsindgreb."

Han er ikke i tvivl om, hvad pædagogerne stemmer:

"De stemmer ja. De ville være totalt fallit, hvis de gjorde andet. De har fået luft for deres frustrationer og kørt rundt om Sortedams Søen og sunget sange uden at få en pind ud af det. Nu bliver der smidt en redningskrans ud, og den tager de med kyshånd imod."



Eksperterne siger:

Arbejdsmarkedsforsker Asbjørn Sonne Nørgaard, Syddansk Universitet, til Information:

"I forhold til de inflationstal, vi har set de seneste måender, er resultatet under ingen omstændigheder den massive lønstigning, man talte om for bare få måneder siden."

"For mig at se er det et helt åbent spørgsmål, når vi om fem år måler for at se, om denne her overenskomst førte til større lighed i lønnen. Historisk set har de højestlønnede altid fået de største tillæg i lønglidning."