OK 2008: Megen omtale, ingen substans

Uanset, om det ender fredeligt eller i bulder og brag, er OK 08 sikret en plads i historiebøgerne.

Det, der under alle omstændigheder indskriver den dér, er misforholdet mellem den politiske og mediemæssige opmærksomhed, som OK 08 har påkaldt sig, og den mangel på substans, som har kendetegnet forhandlingsforløbet op til nu.



Den 15. februar er der afsluttende politiske forhandling i KTO-regi, og 14 dage senere, på skuddagen den 29. februar, skal samtlige 200 overenskomster på det kommunale arbejdsmarked være på plads. Kendsgerningen er, at der dags dato - den 10. januar - ikke har været ført en eneste forhandling med et reelt indhold, endsige indgået aftale om noget som helst. Hverken ved hovedbordet hos KTO eller ved sidebordene, hvor KTO's 48 tilsluttede organisationer ordner deres egne, specielle forhold.



Her kun godt en måned før skæringsdatoen har arbejdsgiverne, trods gentagne opfordringer, heller ikke villet eller kunnet forklare, hvad de mener med, at overenskomsterne skal fornys på et ansvarligt samfundsøkonomisk niveau.



Kampen mod uret startede fredag den 11. januar, da parterne satte sig sammen for at afhandle temaet "ansættelsesvilkår, TR-vilkår med videre". Med videre dækker blandt andet over ferie, socialt kapitel, supplerende pension og gruppelivsaftaler.



Indgåelse af delforlig vil også være målet for forhandlingerne den 25. januar, hvor tema-overskriften er "kompetenceudvikling, seniorinitiativer samt fravær af familiemæssige årsager", og forhandlingen den 8. februar, hvor temaet er trivsel og tryghed.



Torben Fersløv Andersen, der er forhandlingschef i BUPL, siger som forklaring på fremgangsmåden: "Vi starter med de forholdsvis nemme og ikke ret omkostningstunge emner i forventning om at kunne finde fodslag, hvilket vil være fremmende for forhandlingsklimaet og en god træning inden den afsluttende forhandling 15. februar."



Realløn skal sikres Fra KTO's side er forudsætningen for at indgå et forlig som et minimum, at reallønnen sikres, at reguleringsordningen videreføres, og at ingen organisation bliver skoldet i egne forhandlinger med arbejdsgiverne.



Reallønssikringen og reguleringsordningens beståen er for KTO konfliktudløsende krav, mens løftet om at stå alle bi indgår

i den såkaldte musketer-ed. Rækkevidden af musketer-eden er dog ikke ubegrænset. Den, der takker nej til et forlig, som flertallet

i KTO har sagt ja til, er på egen boldgade.



Lederoverenskomst. Fra BUPL's forhandlinger om de specifikke pædagog-krav er der heller ikke meget at berette. De har - ligesom KTO-forhandlingerne - været påvirket af, at den økonomiske ramme for overenskomstfornyelsen har været ubekendt.



På et punkt er der dog skabt klarhed. Parterne har, hvad det rent overenskomsttekniske angår, fået ryddet stenene af vejen for indgåelse af en fælles lederoverenskomst for hele det pædagogiske område.

Tilbage står for BUPL's vedkommende at tage stilling til, om man ønsker en sådan. Det vil formentlig komme til at bero på en vurdering af, i hvilken grad der skabes sikkerhed for, at lederstillingerne på området fortsat besættes med pædagogisk uddannet personel. Og kun det.













5 skarpe til formanden

1 Pædagoger er blandt de dårligst lønnede, når der måles på uddannelsens længde. Hvad har du tænkt dig at gøre ved det, hr. forbundsformand Henning Pedersen?



"Det er netop grunden til, at vi kræver ekstraordinære midler tilført, så vi ved denne overenskomst kan komme i gang med at rette op på denne urimelighed. For samfundsudviklingens skyld er det også vigtigt at få signaleret, at det kan betale sig at tage uddannelse."

2 Har folketingspolitikernes indblanding i forhandlingerne været gavnlig?

"Nej, det kan man ikke just påstå. De mange løfter, som er blevet fremsat, men som man bare ikke har levet op til, har ikke gjort det lettere at nå et resultat. Derfor mener jeg også, at Folketinget - for at råde bod på den skete skade - må på banen igen med flere midler."

3 Hvad bliver det sværeste: At nå et forlig eller få et forlig godkendt ved urafstemning?

"Jeg er i første omgang optaget af at få skabt et resultat, som BUPL med god samvittighed kan anbefale medlemmerne. Så må vi derefter se, hvad medlemmerne mener.

4 Hvor stor er chancen i procenter for, at der kommer et forlig?

"Det vil jeg ikke sætte tal på, men det ser vanskeligt og kompliceret ud. Et af de store problemer er jo, at vi står over for en kommunal arbejdsgiver, hvis økonomiske bevægelsesfrihed er meget begrænset."

5 Og hvis det kommer dertil?

"Så har vi både viljen og midlerne til at tage den konflikt, som skal tages."





Kongerne og knægtene om det ovale bord



I et spil har kortene forskellig valør og funktioner. Det samme har de politikere og teknikere, som i de kommende seks uger skal forhandle nye overenskomster for 541.000 ansatte i den kommunale sektor.

På de to politisk udpegede hovedforhandlere hviler det største ansvar. Deres flair og indbyrdes kemi vil et langt stykke af vejen være bestemmende for, om forhandlingerne lykkes eller mislykkes. De er spillets konger.



Næst i rangordenen som spillets dronninger følger forhandlingsdelegationers næstformænd.

Knægtene - også kaldet bønderne - udgøres af disse delegationers menige medlemmer.



Jokerne, hvoraf der er to, er de såkaldt tekniske forhandlingsledere. De er embedsmænd, ikke politikere, og har til opgave at forberede forhandlingerne, være ved deres politiske forhandlingsleders side, når forhandlingerne pågår, ligesom de skal kunne udrede konsekvenserne af ethvert forslag, som måtte komme på bordet, og i øvrigt holde det forkromede overblik.





Lønmodtagernes hånd

KTO har ni kort at spille ud af:

Konge og politisk forhandlingsleder er lærerformand Anders Bondo Christensen. Han overtog i efteråret ansvaret, da FOA-formand Dennis Kristensen trak sig som forhandlingsleder, efter at være kommet i mindretal på holdningen til Christianborg-politisk indblanding i fordelingen af goderne fra et kommende overenskomstforlig. Anders Bondo Christensen får for resten masser at se til de kommende uger. Ikke alene skal han nemlig overkomme at være fløjmand i KTO-forhandlingerne og i lærerforeningens egen holmgang med arbejdsgiverne om en ny arbejdstidsaftale, nej, han er tillige forhandlingsleder ved det regionale forhandlingsbord og næstformand ved det statslige. Fire seriøse kasketter på én gang.



Dronning, næstformand og dermed stedfortrædende forhandlingsleder er Sine Sunesen. Hun er til daglig formand for Akademikernes Centralorganisation (AC) og ved forhandlingerne på det statslige område er det hende, der har forhandlingsledelsen.



Knægtene, det vil sige de menige medlemmer af KTO's forhandlingsudvalg, er Dennis Kristensen, formand for FOA - Fag og Arbejde, Bodil Otto, kommende sektorformand for HK Kommunal, Jakob Bang, forbundssekretær i FOA, Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogerne, Henning Pedersen, formand for BUPL, samt Jørgen Mosbæk, formand for Halinspektørforeningen.



Joker og teknisk forhandlingsleder er Jørgen Holst, som er sekretariatschef i KTO.





Arbejdsgivernes hånd

Kommunernes Landsforening (KL) har færre kort at smide på bordet, nemlig syv mod KTO's ni, og så er der flere teknikere og færre politikere på deres side af bordet:



Konge og debuterende forhandlingsleder er Frederiksberg Kommunes konservative borgmester Mads Lebech. Helt grøn er han dog ikke. Ved OK 02 og OK 05 indgik han i den fælleskommunale forhandlingsdelegation som repræsentant for Frederiksberg Kommune, som dengang - i lighed med Københavns Kommune - ikke var medlem af KL. Det er de to kommuner i mellemtiden blevet.



Dronning og næstformand er Herlev-borgmester Kjeld Hansen (S). Han var ved OK 05 forhandlingsleder, men er nu altså - på grund af et nyvalg til posten som formand for KL's løn- og personaleudvalg, som han ikke vandt - rykket ned på andenpladsen.



Til at bistå sig før, mellem og under forhandlingerne har formandskabet fem teknikere. Disse - for nu at blive i terminologien - fire knægte og en joker.



Knægtene er afdelingschef i KL Lene Møller og kontorcheferne samme sted Johnny Kristensen, Kent Lassen og Marianne Brinch-Fischer.

Jokeren - og den uden sammenligning mest rutinerede ud i forhandlingsmetieren af samtlige tilstedeværende - er KL's løndirektør Peter Bramsnæs. Han har været delagtig i samtlige KTO-forhandlinger siden midt i 80'erne og havde i en årrække også med forhandlingerne om det specielle pædagogstof på BUPL's område at gøre.









Strejkebølge I & II

Hovedbestyrelsen har udpeget de pædagoger og klubfolk, som skal udgøre fortroppen i en eventuel OK-konflikt. Hovedbestyrelsen har også udpeget, hvem der i tilfælde af en skærpelse af konflikten skal sættes ind som forstærkning.



De 10 kommuner, hvis pædagoger og klubfolk indgår i første strejkebølge er Frederiksberg, Høje-Taastrup, Rudersdal, Guldborgsund, Bornholm, Odense, Esbjerg, Horsens, Holstebro og Hjørring.

Kommunerne i anden strejkebølge er Tårnby, Gladsaxe, Egedal, Roskilde, Køge, Svendborg, Kolding, Favrskov, Århus (0-6-årsområdet), Viborg og Frederikshavn.



Kommunerne, der indgår i første strejkebølge, tæller 5.500 pædagoger, svarende til 10 procent af BUPL's medlemsskare.





Europa i strejke

Spanien, Slovenien og Polen i 2006. Tyskland, Frankrig, Portugal, Italien og Grækenland sidste år. Storbritannien og - måske - Danmark med flere i år.

Offentligt ansatte går som aldrig før set på barrikaderne for bedre løn og større anerkendelse og imod markedsgørelse og privatisering af public service sektoren.



Ugebrevet Mandagmorgen, som også kalder sig nyhedernes tænketank, har talt med en analytiker hos den europæiske føderation af fagforeninger for offentligt ansatte, Richard Pond, som mener, at mere end halvdelen af Europas borgere i løbet af i år vil blive berørt af strejker og konflikter i den offentlige sketor.

Bag strejkerne, hvoraf nogle har haft generalstrejkens karakter, har ligget kravet om højere lønninger, bedre arbejdsvilkår samt en insisteren på at få garantier mod udflagning af offentlige serviceydelser til private entreprenører.



En gennemgående linje har der også været i regeringernes svar. De har, som også statsminister Anders Fogh Rasmussen gjorde i sin nytårstale, appelleret til økonomisk ansvarlighed og slået på, at Europa er på vej fra højkonjunktur mod lavere vækst, hvorfor fagbevægelsen kun bør fremsætte moderate lønkrav.