OK 2008; Forskere: Lange udsigter til lønløft

"Uha," siger den første arbejdsmarkedsforsker.

"Det glæder jeg mig til at læse om," udbryder den anden, da Børn&Unge ringer for at høre, hvordan pædagogerne kan få en højere løn.

I sidste nummer af Børn&Unge fastslog professor Jesper Due, at pædagogerne ikke skal gøre sig de store forhåbninger om at få en ekstraordinær lønstigning, hverken ved at strejke eller i overenskomstforhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og KTO, det forhandlingsfællesskab, som BUPL er en del af.

Så hvad gør pædagoger med drømme om lønløft så, spørger vi arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, lektor ved Aalborg Universitet.

"Jaah, det er sgu en vanskelig manøvre," siger Flemming Ibsen.

Han peger på, at en vej til højere løn kan være aktivt at udvikle pædagogikken, daginstitutionerne og institutionsmodellerne. Det vil give argumenterne om højere løn mere tyngde. Masteruddannelser og nye karriere-veje er også en mulighed.



"Men skal basispersonalet løftes grundlæggende, skal man have en længere uddannelse," siger Flemming Ibsen.

Ny Løn tror han ikke på.

"Det er det, BUPL har solgt denne gang til fordel for grundlønsstigninger. Ny Løn kunne have været en god idé, men er på mange måder blevet miskrediteret og misrøgtet," mener Flemming Ibsen.

Heller ikke Carsten Strøby Jensen, dr.scient.soc., leder af Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og arbejdsmarkedsforsker, tror på Ny Løn.

"Problemet for pædagoger ved at bruge differentieret løn og Ny Løn er, at det er imod den professions- og solidaritetslogik, der hersker i det pædagogiske miljø. Og derfor har man også været skeptisk overfor ny løn," siger Carsten Strøby Jensen.



Løftestang. Forskerne er enige om, at lønforskelle på en arbejdsplads kan være en løftestang for en hel profession.

"Man kan bruge det, når man søger nyt arbejde, eller når man udvikler sig på arbejdspladsen," siger Carsten Strøby Jensen og peger på, at særlige funktioner kan udløse en særlig løn.

"Hvis Ny Løn skal være løftestang, skal der være mangel på pædagoger. Det nytter ikke noget, at man har overskud af pædagoger, for så står man dårligere i forhandlingerne," siger Carsten Strøby Jensen.

Han understreger også, at der ikke er nogen garanti for, at pædagogerne vil få noget ud af at kaste sig i armene på Ny Løn.



"HK'ere har mere Ny Løn, og de har fået mere ud af det end andre grupper. Men om det skyldes, at de har Ny Løn, eller om det skyldes, at de er tættere på rådhuset, er svært at afklare. Så det er ikke det samme som, at man i en daginstitution vil få mere ud af det," siger Carsten Strøby Jensen.

Flemming Ibsen peger på, at løndifferentiering også giver noget at bygge videre på, for de kollegaer, der ikke fik et lønløft i første omgang.

"Men det er i den grad blevet lagt for had i de faglige organisationer, så jeg tror ikke, det er en vindersag. Nu slås man jo for, at alle skal have mere på en gang, og det er meget svært at få igennem," konstaterer Flemming Ibsen.



Han mener, at resultatløn kunne være en gangbar model til et lønløft.

"Det har vi erfaringer med i Aalborg Kommune. Hvis man kan lave resultatløns-modeller, hvor man for eksempel måler brugertilfredshed, kan man honorere folk kollektivt. Men der er stor skepsis i basispersonalet overfor det her," erkender Flemming Ibsen.



Kun et marked. Samtidig peger begge forskere på, at pædagogerne har det store problem, at der reelt kun er et marked for pædagoger, nemlig den offentlige sektor.

"Vi har en masse forhandlingsmodeller, der viser, at hvis arbejdsgiveren har monopol på forhandlingsretten, så vil det trykke lønnen," siger Flemming Ibsen.

Han peger på, at sygeplejerskerne er ved at udvikle et parallelt marked på blandt andet privathospitaler. Men det er ikke let at overføre til pædagogerne.

"Så skal man slås for privatisering af mange institutioner, men det er jo ikke ligefrem det, som mange pædagoger synes er lækkert. De vil gerne arbejde i den offentlige sektor. Så det er en vanskelig vej," siger Flemming Ibsen.



Det er ikke nemt. Carsten Strøby Jensen har svært ved at pege på andre muligheder for pædagogerne til lønløft, men vil ikke afvise, at en lønkommission måske kan hjælpe.

"Men det ligger ikke lige for. Problemerne gør sig også gældende for andre grupper i den offentlige sektor. Det er heller ikke nemt for skolelærere, politibetjente og sygeplejersker at få mere i løn end de andre grupper," siger Carsten Strøby Jensen.

Som forsker har han ingen mening om, hvorvidt pædagoger får for lidt eller for meget i løn.



"Men de befinder sig i et system, hvor de ligger et bestemt sted i forhold til andre grupper, og i det system er det ikke nemt at få mere end de andre," siger Carsten Strøby Jensen.

Flemming Ibsen peger på, at godt nok har institutionsområdet befolkningens og politikernes bevågenhed, men pædagogerne står ikke først i køen, når lønnen skal op. Der står social- og sundhedsassistenterne og sygeplejerskerne.

"De får ikke mange flere penge, men hvis der skal skævdeles, så er det dem, der løber med pengene - og ikke pædagogerne," forudser Flemming Ibsen.

Så det er ikke ved forhandlingsbordet, pædagogerne skal finde en ekstraordinær lønstigning?

"Nej, der kan du jo se, hvordan det går i øjeblikket. Det går ikke specielt godt, vel," konstaterer Flemming Ibsen.



BUPL undervurderede medlemmernes strejkeiver

BUPL har undervurderet konfliktlysten hos FOA, sygeplejerskerne og hos sine egne medlemmer. Sådan lyder bedømmelsen fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, lektor ved Aalborg Universitet.

I efteråret lavede han et notat til BUPL om fagforbundets muligheder i de kommende

overenskomstforhandlinger, og han har fulgt pædagogernes lønkamp siden.

"Man har undervurderet FOAs og sygeplejerskernes lyst til at konflikte. Man har nok set sygeplejerskernes lyst til at konflikte, men FOAs aggressive linje kom bag på BUPL. BUPL begik en fejl ved ikke at udnytte den historiske chance for at gå med FOA ud i konflikt," siger Flemming Ibsen.



Han mener, at BUPL's ledelse vurderede, at man havde et slagtilbud med grundløns-forhøjelser på tre trin til assistenterne.

"Ledelsen fornemmede ikke, hvor mange der egentlig havde lyst til at gå ud og konflikte sammen med FOA, som er et stort pædagogisk område. Den chance missede man, og nu hænger man lidt i bremsen med sin egen strejke. Det er svært at lave forbedringer, når der har været indgået forlig, som man har stemt om," siger Flemming Ibsen og peger på, at forkastede mæglings-forslag historisk set har det med at blive ophøjet til lov.

Han mener derfor, at BUPL's strejke ikke har de store muligheder for at give et bedre resultat.

"Det vil være meget svært, for man går efter at få forhøjet rammen, og det anser jeg ikke for sandsynligt."



Flemming Ibsen: BUPL og Ok-08: Omverden, alliancepartner og overenskomstkrav

Kan læses på www.bupl.dk/forh/forhandler.nsf/dok/part/$FILE/Ibsen.pdf