OK 2008: Det umulige lønhop

Der bliver kun tale om et ekstraordinært lønhop til pædagogerne, hvis organisationerne i forhandlingsfællesskabet KTO, som BUPL er en del af, kan blive enige om det. Men i år var det social- og sundhedsassistenterne, der skulle tilgodeses, og det blev de også, konstaterer Jesper Due, der er professor fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

En af bivirkningerne ved den danske model er, at det er meget svært for en enkelt faggruppe at få et lønløft, der kan mærkes på bankkontoen.

Først og fremmest har lønnen i det offentlige det problem, at lønrelationerne er blevet fastlåst med udgangspunkt i et gammelt tjenestemandssystem, fortæller Jesper Due. Samtidig er arbejdsgivernes forhandlingssystem stærkt centraliseret, blandt andet i Kommuners Landsforening. Arbejdstagerne har svaret igen med store forhandlingsfællesskaber. I staten er det Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og i kommunerne er det Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.



De store forhandlingsfællesskaber giver mere indflydelse ved forhandlingsbordet, men det betyder samtidig, at alle - i store træk - skal have det samme, når resultatet skal deles.

"Derfor er det meget, meget svært at få ekstra," siger Jesper Due.

Og det hjælper sjældent at gå enegang. I 2003 valgte sygeplejerskerne for eksempel at melde sig ud af KTO, og hvad har det givet dem i lønposen?

"Intet, intet. Det er marginalt," konstaterer Jesper Due.



Statens diktat. Sygeplejersker og pædagoger, der lige nu strejker for mere i løn, har heller ikke den store indflydelse på overenskomstrammen.

Det har til gengæld finansministeren, der sidder for bordenden, når de statsansatte forhandler løn.

"Når statens aftale er på plads, ligger den samlede ramme fast," siger Jesper Due og peger på, at det er der, de 12,8 procent, som er årets tilbud fra arbejdsgiverne, kommer fra.

Næste led i hierarkiet er kommunerne og KTO. Derefter kommer regionerne og Sundhedskartellet.



"Og når du først har forlig på KL's område, så er det normgivende for hele det kommunale område ud fra den betragtning, at du derefter kun kan få marginale forbedringer," pointerer Jesper Due.

Han henviser til FOA's resultat. Uanset om forbedringerne i forhold til KTO-resultatet er 35 millioner kroner, som arbejdsgiverne mener, eller 117 millioner, som FOA mener.



"Hvis du kigger på FOA's samlede lønsum, er forbedringerne nede i promiller," siger Jesper Due.

Han fremhæver, at en stor del af det resultat, som FOA opnåede ved at stå udenfor KTO, var skabt af KTO.

"Fordi KTO i sit forlig havde accepteret, at man kunne have en skævdeling af en størrelse, som man ikke har set tidligere, og som ville tilgodese social- og sundhedsassistenterne," siger Jesper Due.

Her ligger nøglen til at tage de eftertragtede hop i løntrinnene: De andre grupper i KTO skal acceptere, at én faggruppe har et særligt problem, som de skal hjælpe dem med at løse.



"Hvis en gruppe skal løftes, så skal det ske inden for fællesskabet. Hvis du melder dig ud af fællesskabet, fordi du vil have mere, skal fællesskabet stiltiende acceptere, at du får mere. Hvis de ikke gør det, så er det nærmest umuligt," siger Jesper Due og påpeger, at de fagforbund, der har indgået forlig, vil få svært ved at forklare deres medlemmer, hvorfor de skal stemme ja, hvis andre forbund får mere ud af at strejke.

"Derfor er situationen meget vanskelig for BUPL, for det forudsætter, at de skal have mere, end fællesskabet i KTO har været parat til at forhandle hjem til dem," siger Jesper Due og understreger, at der ikke er nogen gevinst ved at gå solo.

"Nej, for så truer du hele fællesskabet. Og det har sygeplejerskerne fået at mærke. Derfor ligger de også i bunden af hierarkiet," siger Jesper Due.





Den danske model

Det danske overenskomstsystem er kendt og respekteret, især i udlandet. Det særlige ved systemet er, at det bygger på frivillige aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Der er stor loyalitet overfor aftalerne, og ulovlige strejker er derfor et særsyn i Danmark i forhold til i udlandet, især på det private arbejdsmarked.

Lysten til at lade være med at strejke stimuleres også af, at der er fredspligt, når en overenskomst er indgået.

Mens mange andre lande lader lovgiverne om at skabe rammerne om arbejdslivet, forhandles de i Danmark mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.



En fordel ved systemet, set med politikerøjne, er, at penible spørgsmål om pædagogers, sygeplejerskers eller social- og sundhedsassistenters løn kan affejes med, at den slags skal klares via den danske model, det vil sige ved forhandlingsbordet.

Kan parterne ikke blive enige om en overenskomst og strejker/lockouter bliver for generende, kan staten dog se sig nødsaget til at gribe ind.



Læs mere om den danske model på:

http://www.bm.dk/sw4040.asp

http://www.ug.dk/Erhverv.aspx?article_id=arbm-dendanskemodel