OK 08: Lav løn og høj uddannelse

I forhold til længden af deres uddannelse er pædagoger dårligere aflønnede end medhjælpere og de grupper i social- og sundhedssektoren, som af arbejdsgivere og flere politiske partier er udset til positiv særbehandling ved overenskomstforhandlingerne i 2008.

15 år og seks måneders skolegang og videregående uddannelse er, hvad den typiske pædagog har med sig i bagagen, når hun møder på jobbet. De ni af årene er tilbragt i folkeskolen, tre år i gymnasiet og tre år og seks måneder på seminariet. Derfor belønnes pædagogen i gennemsnit med 22.845 kroner om måneden.

Det fås ganske enkelt ikke ringere.

Hvor ringe det præcist er, fremgår af en sammenligning mellem uddannelsesniveau og løn for pædagoger og en række andre faggrupper i den offentlige sektor. De andre er ikkeuddannede social- og sundhedshjælpere, korttidsuddannede social- og sundhedsmedhjælpere og -assistenter samt sygeplejersker og pædagogmedhjælpere.

Undersøgelsen, som BUPL står bag, viser, at pædagogerne er de relativt dårligst lønnede. Og at der er endog meget gode grunde til, at pædagoger synes, at de i har et lønproblem i forhold til deres nærmeste kolleger - pædagogmedhjælperne. Forholdet er nemlig det, at pædagogerne har 72 procent mere uddannelse end pædagogmedhjælperne, men kun får 25 procent mere i løn.



I forreste række. I forhold til personalet i sundhedssektoren halter pædagogerne også efter, når uddannelseslængde og aflønning holdes op mod hinanden.

Hovedkasserer og medlem af BUPL's forretningsudvalg, Flemming Brøgger Andersen, finder på den baggrund, at pædagogerne må stå i forreste række, hvis der ved OK 08 er faggrupper, som skal have mere end andre.

Dansk Folkepartis forslag om at afsætte fem milliarder kroner ekstra og give dem til sundhedspersonalet får denne kommentar med på vejen:

"Der skal flere penge ind i lønforhandlingerne. Med kommunernes stramme økonomi får vi uden en håndsrækning aldrig indsnævret løngabet mellem det private erhvervsliv og kvindefagene i det offentlige. Men filmen knækker for Dansk Folkeparti, når partiet også vil fordele pengene mellem grupperne. Det skal overenskomstparterne nok selv finde ud af. Pædagoger er markant dårligere lønnede end social- og sundhedsassistenter, når man tager uddannelsens længde i betragtning, og de er også dårligere lønnede end sygeplejersker med samme længde uddannelse. Derfor kan jeg ikke forestille mig, at pædagogerne vil finde sig i at blive forbigået, hvis der skal deles ekstra penge ud. Der skal et lønløft til over hele linjen. Og skal der endelig skævdeles, vil det være rimeligt, at det sker til fordel for pædagogerne," siger Flemming Brøgger Andersen.



Udsigt til storkonflikt. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet advarer politikere mod at love penge til højre og venstre.

"Jeg er sådan set enig i, at der er nogle problemer med lønstrukturen og de relative lønninger i den offentlige sektor. Men hvis politikerne vil gøre noget ved det, er det en større opgave, hvor man bør nedsætte en kommission til at granske lønningerne og komme med bud på en reform. Det er ikke noget, man bare lige gør," har Flemming Ibsen sagt til Ugebrevet A 4, som udgives af LO.

Hans vurdering er i øvrigt, at der blandt offentligt ansatte efterhånden er skabt så store forventninger til lønstigninger, at fagforbundene får svært ved at skaffe et resultat, som de kan få medlemmerne til at sige ja til.

Derfor, siger han, peger pilen helt oplagt på en forestående storkonflikt.








Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.