Ny pædagoguddannelse; Sølle og pinlig reform

Selvom tiden nærmer sig for det endelige reformudspil fra regeringen til en ny pædagoguddannelse, har oppositionens uddannelsespolitiske ordførere ikke givet op. Mens regeringspartiernes ordførere har forholdt sig tavse i skolernes vinterferie, har ordførerne fra Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Socialdemokraterne og De Radikale for fuld udblæsning sagt ja til interview med Børn&Unge om deres holdning til den nye reform af pædagoguddannelsen.

Og det er ikke en dag for tidligt at brokke sig, for i næste uge skal et endeligt lovforslag skrives ind i en betænkning om uddannelsen, som derefter ikke kan ændres.

Derfor er det foruroligende, at kritiske adjektiver som "skuffende", "uambitiøst", "sølle", "pinligt" og på mange punkter "ringere" end den gamle uddannelse klinger igennem, når oppositionen bedes beskrive regeringens lovsforslag.

Kun endnu et møde i Folketingets Uddannelsesudvalg kan ændre lidt på lovteksten, før den mejsles ned i betænkningen, og oppositionen er mildt sagt ikke fortrøstningsfuld. Interessenterne fra blandt andre PLS og BUPL, som igennem lovforslagets snart tre år lange tilblivelsesproces har forsøgt at påvirke lovforslaget, føler sig ligeså overhørte som oppositionens politikere.



Praktik problem. BUPL har sammen med rektorerne, Kommunernes Landsforening og socialpædagogerne udviklet et alternativt lovforslag, som tager fat på de problemer, mange mener, er i regeringens forslag til ny pædagoguddannelse (Børn&Unge skrev om det i nummer 26 og 39/2005).

Oppositionens ordførere har i modsætning til regeringen valgt at lytte til den pædagogfaglige verdens alternative forslag og løbende kritik.

"Det gør vi klogt i, for det er jo dem, der er tættest på pædagogerne," siger Kirsten Brosbøl, der er uddannelsesordfører for Socialdemokraterne.

Det største problem er ifølge Kirsten Brosbøl, at regeringen afviser at indføre SU-finansieret praktik og afskaffe den lønnede praktik. Hun mener, at SU-praktik vil styrke uddannelseselementet i praktiktiden, og henviser til, at der jo er SU-praktik på de beslægtede uddannelser læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Men det mener man i Undervisningsministeriet altså ikke er nødvendigt på pædagoguddannelsen.

"Når man fastholder at en pædagogstuderende under sin praktik skal indgå i daginstitutionernes normering og arbejdsvilkår på lige fod med det lønnede personale, så svarer det jo til at sende en halvfærdig læge ud på en operationsstue. En pædagog har altså også brug for en faglig ballast for at passe børn, og det siger lidt om regeringens syn på pædagoger, at man vil bevare den lønnede praktik. De siger dermed, at alle kan passe børn," siger Kirsten Brosbøl, der generelt betegner regeringens forslag som uambitiøst og regeringens holdning respektløs.

"Der skal penge på bordet, men regeringen har ikke en krone med til at lave den her reform. Det vil man altså ikke bruge penge på," siger hun.



Ingen penge. At omlægge praktikken til SU-praktik vil koste mellem 200 og 300 millioner kroner, men undervisningsminister Bertel Haarder (V) har ikke kunnet og villet finde pengene. Det forarger også Enhedslistens Majbrit Berlau, som lyttede med, da lovforslaget blev behandlet første gang i januar måned.

"Det er helt uacceptabelt. I dag har staten knap 80 milliarder kroner i kassen, og de finder nærmest en ny milliard, hver gang de åbner en skuffe i et eller andet ministerium. Men de vil hellere bruge pengene på at føre krig i Irak. Det er pinligt, den måde, man værdisætter pædagoger på i det her samfund," siger hun.

Hun mener, at uden en omlægning af praktikken er der knap nok tale om en reform. Udgangspunktet for at lave en reform var ellers en voldsom kritik af uddannelsens faglige niveau, men på nogle områder mener hun, at den nye reform ligefrem forringer pædagoguddannelsen.



Skæv specialisering. BUPL's alternative forslag arbejder med fordybelse i linjefag, praktik og projekter, mens regeringens forslag ønsker en øget specialisering inden for en af tre brugergrupper. Den studerende skal vælge mellem at ville arbejde med almindelige "børn og unge", "mennesker med nedsat funktionsevne" og "mennesker med sociale problemer". Det mener Majbrit Berlau er helt skævt.

"Områderne matcher ikke virkeligheden. De fleste pædagoger skal ud og arbejde med normalområdet, og det er problematisk, hvis for mange har specialiseret sig i børn og unge med sociale problemer. Desuden vil der heller ikke være praktikpladser til alle studerende, hvis en tredjedel vælger socialområdet," siger hun.



Hule holdninger. Heller ikke SF's uddannelsesordfører Thomas Krogh kan se mange ændringer med reformen, selvom udgangspunktet var en forbedring af uddannelsen. Han kalder lovforslaget "sølle".

"Det værste ved det her forslag er ikke, at det er en justering af uddannelsen som den var og ikke nogen reform. Det værste er, at det ikke bliver bedre," siger han og græmmes over, at det ser ud til, at forslaget vil blive vedtaget sidst på måneden.

"Regeringen siger, man vil styrke kvaliteten i daginstitutionerne, men det lyder for mig som tomme råb, hvis man ikke vil sætte ind på uddannelsen," siger Thomas Krogh og indvender, at undersøgelser viser, at der skal bedre uddannede pædagoger til at løse tunge problemer med den sociale arv og integrationen.

"Jo tidligere man sætter ind, jo bedre. Det er hul i hovedet ikke at satse på daginstitutionsområdet, når langt de fleste børn og unge i dag går i daginstitution fra de er et år gamle," siger han, og henviser også til undersøgelser fra Kommunernes Landsforening, der viser, at forældre ikke nødvendigvis ønsker mere, men bedre uddannet og engageret personale.

"Regeringen praler af at have to milliarder kroner til området, men når der endelig er noget konkret at bruge dem på, kommer der ikke en krone," siger han, og kalder regeringens holdninger hule.

"Det hænger ikke sammen, at man i Globaliseringsrådet taler om, at man ønsker verdens bedste uddannelse, og så må det ikke koste en krone," siger han.



Oppositionens sidste slag. Børn&Unge har talt med ordførerne, før de skal deltage i 2. behandling af lovforslaget, som var i tirsdags efter Børn&Unges deadline.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre, De Konservative eller Dansk Folkeparti.

Forventningerne til at rokke ved praktikproblemet var ikke høje. Tidligere har oppositionen med Dansk Folkeparti kunnet danne flertal for en SU-praktik uden om regeringen, men Dansk Folkepartis ordfører har skiftet holdning og støtter regeringens fastholdelse af den lønnede praktik. Iøvrigt har regeringen selv skiftet holdning, idet tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs' (V) oprindelige forslag indeholdt en omlægning til SU-praktik. Oppositionen har dog forhåbninger om stadig at kunne påvirke forhandlingerne.

De Radikales Margrethe Vestager vil plædere for krav om en praktikvejlederuddannelse, der kan opkvalificere de studerendes praktik. SF's Thomas Krogh håber at få vedtaget en kortere praktik, så der bliver mere tid til refleksion og studieaktivitet på seminariet. Og endelig er alle i oppositionen enige om at slå et slag for de enlige mødre på pædagogstudiet.

"Havde de været i SU-praktik ville de få dobbelt SU, men det gælder ikke i en lønnet praktik. Derfor dropper mange enlige mødre ud af pædagogstudiet af økonomiske årsager," siger Thomas Krogh. o



Se andre artikler i Børn&Unge om lovforslaget, som har været undervejs i snart tre år: Børn&Unge nummer 36 og 38/04 samt 02, 26, 39/05.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2007 og får virkning fra studiestart i august samme år.







Justeringer på pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen er stadig en professionsbacheloruddannelse af tre et halvt års varighed. Fagrækken er trimmet, og faget pædagogik er opprioriteret til at være det styrende element på uddannelsen. Der vil blive indført linjefag, og endelig vil faget dansk blive styrket.

Der vil være en øget grad af specialisering - både på uddannelsen som helhed, men også i forhold til, om man bagefter skal arbejde i en vuggestue, i en fritidsordning eller som specialpædagog. Praktikforløbene, der er en del af uddannelsen, vil blive ved med at være lønnede, men uddannelsesaspektet i forløbene skal forbedres ved hjælp af større krav til forberedelse, gennemførelse og opfølgning. Adgangskravene til uddannelsen vil blive strammet.

Kilde: www.folketinget.dk



Fra forslag til lov



Forslaget om en reform af pædagoguddannelsen blev fremsat i foråret 2003 af daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Det skete på baggrund af en meget kritisk evaluering af pædagoguddannelsen og en efterfølgende redegørelse for uddannelsen af ministeriets embedsmænd. Herefter har ministeriet fremsat lovforslag om pædagoguddannelsen, som er sendt i høring hos interessenterne. Med undervisningsminister Bertel Haarder (V) ved roret skal forslaget nu vedtages i Folketinget. Forud for vedtagelsen skal det undergår tre behandlinger i Folketingets Uddannelsesudvalg. 1. behandling var den 17. januar, 2. behandling den 21. februar og det er endnu uvist hvornår 3. behandling finder sted. Men forud herfor skriver ministeriet en betænkning, som for pædagoguddannelsens vedkommende skal være færdig den 28. februar. Herefter sker der oftest ingen ændringer med lovforslaget, som kan vedtages eller forkastes ved 3. behandling. Bertel Haarders lovforslag forventes at blive vedtaget af regeringen med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag.

Kilde: www.folketinget.dk (Følg med under lovforslag nr. L114).