Ny Nordisk Skole: Skolen skal finde sine ramsløg

En gruppe kokke har for længst gjort det. De satte sig sammen og skrev et manifest for det nye nordiske køkken, og siden voksede den ene succesfulde restaurant efter den anden frem. Manifestets 10 punkter nævner intet om konkrete ingredienser. Til gengæld skal råvarerne kombineres på nye måder.

Den opskrift har undervisningsverdenen kopieret. På det årlige Sorø-møde, hvor børne- og undervisningsministeren inviterede eksperter, politikere og praktikere til at diskutere uddannelse, vedtog man manifestet for Ny Nordisk Skole. Ligesom kokkene ikke skrev om ramsløg, salturt eller havtorn, er der ikke nævnt undervisningsmetoder i det 10 punkt lange manifest.

Udgangspunktet er en enighed om, at problemerne med blandt andet unge, der forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter, og frafald i ungdomsuddannelserne er så store, at der skal gøres noget. Hvad det præcis skal være, vil man ikke bestemme fra centralt hold. Den del overlades til blandt andre lærere og pædagoger, forklarer Lars B.

Goldschmidt, direktør for Dansk Industri og formand for dialoggruppen for Ny Nordisk Skole, der i tiden op til Sorø-mødet har arbejdet med konceptet.

»Der er enighed om, at der er brug for at gøre noget inden for de eksisterende rammer, og at det skal gøres ude i institutionerne. Fra centralt hold kan man ikke sikre sig, at der sker noget. Medarbejderne bestemmer selv, om de vil have udvikling,« siger han.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) fremhæver, at initiativet ikke er topstyret, og at institutionerne aktivt skal søge for at være med.

»Jeg håber, at pædagoger og lærere oplever, at de reelt kan være med til at forandre noget. Der har i lang tid og med rette været en opfattelse af, at nye initiativer er blevet presset ned over lærere og pædagoger fra toppen. Her kommer de professionelle til at skabe de nye initiativer selv. Lokale samarbejdsprojekter, der vokser op nedefra, kan løfte meget mere, end vi nogensinde vil kunne fra toppen. Men det står og falder med, at pædagoger, lærere og andre interessenter omkring børnene går aktivt ind i projektet,« siger hun.



Arbejdet begynder i vuggestuen. BUPL’s formand, Henning Pedersen, medgiver, at projektets succes afhænger af, at lærere og pædagoger griber bolden.

»Tingene er vendt lidt på hovedet, så i stedet for at man fra centralt hold prøver at styre indholdet, er det nu de professionelle, der skal skabe det. Det er rigtig fornuftigt. Der findes stor viden lokalt, og den skal bredes ud i lokalt samarbejde,« siger Henning Pedersen og understreger, at samarbejdet også inkluderer forældre og det lokale foreningsliv.

Set fra Henning Pedersens bord er det vigtigste ved Ny Nordisk Skole hele tænkningen bag.

»Det handler om inden for rammen at sikre børn fra 0 til 18 år de bedste muligheder. Der er sat fokus på, at arbejdet begynder i vuggestuen, ikke først når børnene begynder i skolen,« siger han.

Christine Antorini er enig.

»Det er i virkeligheden ’Ny Nordisk Skole og Dagtilbud’. Det er et fælles udviklingsprojekt, hvor vi vil skabe et læringssyn på tværs af de forskellige institutioner. De fagprofessionelle – lærere og pædagoger – kommer til at skabe udviklingen i fællesskab,« siger hun.



Medejerskab er obligatorisk. Om det enkelte barn, den enkelte lærer eller pædagog mærker forskel på før og efter Ny Nordisk Skole kommer til at variere, alt efter hvor man er ansat. Projekterne skal være lokale og passe til de lokale forhold. Derfor er der ingen krav om, at daginstitutioner eller skoler skal tilslutte sig det nye initiativ. Vil en institution være med, skal den til gengæld leve op til visse spilleregler.



Målet er at lære af hinanden. Derfor skal man indgå i netværk, som består af mindst tre institutioner. Og der skal være, hvad man i ministerielt sprog kalder ’institutionel spredning’. Det vil sige, at et netværk ikke må bestå af tre skoler eller tre børne­haver. Til gengæld kan det være to skoler og en børnehave.

Selvom Ny Nordisk Skole lægger initiativet væk fra ministerkontoret og ud i skoler og daginstitutioner, frygter Christine Antorini ikke, at projektet viser sig at være varm luft. Hun henviser til skoleverdenens for tiden store inspirationskilde, som er Ontario i Canada. Her har man gode erfaringer med at opstille få klare mål, som skoler arbejder hen imod på vidt forskellige måder.

Samtidig er det frivilligt at være med.

»Man skal aktivt ansøge om at være med og samtidig definere et konkret forandringsprojekt, og så kommer der også politiske initiativer. I efteråret fremlægger vi et udviklingsprogram i forhold til daginstitutionerne. Det kommer for eksempel til at handle om pædagogisk ledelse. Den politiske dagsorden kan man spille med på i udviklingsprojekterne. Samtidig har der i forbindelse med de pædagogiske læreplaner været meget fokus på børnenes sproglige kompetencer, men ikke så meget på deres motoriske udvikling. Det er også et område, hvor der kunne være muligheder,« siger hun.

Christine Antorini forudsiger, at det vil være spændende at arbejde i en institution, der er med i projektet.

»Der skal være et stort medejerskab i institutionen. 85 procent af medarbejderne i en institution skal sige ja til at deltage, ellers kan institutionen ikke være med. Og ud fra de samtaler, jeg har haft med pædagoger, er der stor interesse. De vil gerne spille en aktiv rolle,« siger hun.

Den vurdering deler Henning Pedersen.

»Pædagoger og lærere har en ukuelighed og gør det så godt som muligt inden for rammerne, så det er allerede i gang, men måske kan det her hjælpe dem til at snakke bedre sammen og udvikle nye måder at samarbejde på,« siger han.

Ny Nordisk Skole kommer hverken til at betyde flere eller færre pædagoger i skolen.

»Pædagogerne er allerede en del af folkeskolen. Det er heller ikke det vigtige. Det centrale er, at man kommer til at indgå i nye relationer, og at alle har fokus på, hvordan man gør det bedst muligt for det enkelte barn. Lærerne kan ikke løfte opgaven alene, og det kan pædagogerne heller ikke,« siger Henning Pedersen.

Han understreger, at kommunerne er en vigtig medspiller i projekterne.

»Man kan støde på begrænsninger, som gør, at man er nødt til at få ny viden. Så kan kommunerne bidrage med efteruddannelse, ligesom de kan sørge for, at forskere kan deltage i udviklingsprojekter,« siger Henning Pedersen.



Målene for Ny Nordisk Skole (0 til 18 år)

1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan.

2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.



Spilleregler

Skal din arbejdsplads være Ny Nordisk Skole eller Daginstitution skal den tilslutte sig manifestet for Ny Nordisk Skole og leve op til tre spilleregler:



1. Forpligtende medejerskab

Mindst 85 procent af medarbejderne på skolen eller institutionen skal være med på projektet. Og så skal skoleledelse, skolebestyrelse og kommunalbestyrelse også være med.



2. Vi lærer af hinandens institutioner på tværs

Der skal være mindst tre institutioner med i et netværk, og det må ikke kun være tre skoler. Det kan være for eksempel to skoler og en børnehave eller en erhvervsskole.



3. Lokal forankring og inddragelse

Det lokale netværk skal selv udarbejde sin lokale version af manifestet fra Sorø. Forældre og elever skal inddrages. Og så skal det lokale netværk hvert år gennemføre mindst ét fælles forandringsprojekt for netværket.