Ny løn; Pædagoger mister millioner af kroner

Ni ud af 12 kommuner i Storkøbenhavn underbetaler ifølge ny undersøgelse af BUPL Storkøbenhavn deres pædagogiske assistenter.

Alene fra februar 1999 til august 2006 mangler der 11 millioner kroner i løngabet mellem, hvad pædagogerne i de ni kommuner er blevet tilbudt ved de centrale overenskomstforhandlinger, og den løn de får udbetalt, mener fagforeningen. Det svarer i gennemsnit til 3.000 kroner per pædagogisk assistent over den syvårige periode.

Formand for BUPL Storkøbenhavn, Michael Egelund, er utilfreds med kommunernes måde at udmønte lønkronerne på.

"Desværre ser det ud til, at de ikke har taget deres ansvar alvorligt. De udmønter langt fra de penge til pædagogerne, som de blev stillet i udsigt ved de centrale forhandlinger," siger han.



Undersøgelse møder skepsis. En af de fremtrædende kommuner i undersøgelsen er Gladsaxe. Her ser det ifølge BUPL's statistik værst ud i kroner og øre. Det fremgår af statistikken, at forskellen mellem resultaterne ved overenskomstforhandlingerne og pædagogernes reelle løn er på over fire millioner kroner fra februar 1999 til august 2006. Det svarer til lidt over 5.000 kroner per pædagogisk assistent for den syvårige periode.

Lønchef i personaleafdelingen ved Gladsaxe Kommune, Henning Hornekær kalder BUPL's opgørelse over kommunerne for "unuanceret".

"Hvis man gør undersøgelsen op på den her måde, så ligger vi rigtig nok 200 kroner efter per måned (i løn per pædagog, red.). Det synes jeg selvfølgelig ikke er tilfredsstillende. Men det bliver lige vel nok blæst højt op i rapporten. Leder man i samme database i perioden fra oktober 2005 til oktober 2006, vil man kunne se, at Gladsaxes lønudvikling for BUPL'erne ligger over andre gruppers," siger han.

Henning Hornekær erkender, at kommunen har haft et problem, men at der nu er rettet op på det. Han beklager derfor, at undersøgelsen ikke går helt frem til oktober 2006, hvorfra ændringerne ifølge ham vil kunne ses.



Alle mulige undskyldninger. For formand for BUPL Storkøbenhavn Michael Egelund kommer modstanden fra blandt andre Gladsaxe Kommune ikke uventet.

"Kommuner har alle mulige undskyldninger, men bundlinjen er, at vores medlemmer, som i forvejen ikke tjener nogen formue, bliver snydt," siger han.

Ifølge ham er en af årsagerne til, at de storkøbenhavnske pædagoger halter bagefter i ni ud af 12 kommuner, deres evne til at forhandle løn.

Årsagen til, at fagforeningens statistik går tilbage til 1999, er, at kommunerne og visse institutioner i det år gik over til ordningen Ny Løn, hvor ansatte selv forhandler en del af deres løn.

"Med de tal, som vi har til rådighed, så er Ny Løn en fiasko. Vi kan ikke stå inde for et system, der ikke giver den løn, som vores pædagoger skal have," siger Michael Egelund.



Dårlige til lønforhandlinger. BUPL Storkøbenhavns undersøgelse er ifølge Michael Egelund et udtryk for, at jo mere decentrale lønforhandlingerne bliver, jo ringere lønbetingelser har pædagogerne.

Bliver lønnen derfor aftalt over forhandlingsbordet i institutionerne, er den ansatte ilde stedt.

"Det ligger ikke i pædagogidentiteten at skulle forhandle løn. Det ligger langt væk. Hvis man spørger pædagogerne, så er lønnen heller ikke førsteprioritet, men nærmere det meningsfulde arbejde, ordentlige arbejdsbetingelser og respekt for arbejdet," forklarer han.

I Gladsaxe Kommune er Henning Hornekær af en anden opfattelse:

"Det er jeg helt uenig i. Når vi afsætter penge til lokale forhandlinger i institutionerne, så bliver de også brugt på de pædagoger, de er tilsigtet," siger han.

Ifølge lønchefen gør Ny Løn-ordningen det muligt for kommunen at bevilge ekstra penge til det pædagogiske fagfelt.

"I virkelighed er Ny Løn en mulighed for at gå ind lokalt og bruge mere, end der er aftalt," mener han.



Ubelyst pengepulje. I den nuværende Furesø Kommune, der tidligere bestod af Værløse og Farum kommuner, deler man Gladsaxes skepsis over for BUPL's undersøgelse.

Statistikken peger på, at Værløse Kommune i procent var den største synder. Forskellen mellem, hvad pædagogerne blev sat i sigte ved de centrale overenskomstforhandlinger, og beløbets størrelse på deres kontoudskrifter er på næsten fire procent, fremgår det. Dermed drejer det sig om helt op mod 10.000 kroner per pædagogisk assistent siden februar 1999 til august 2006.

Men børne- og skoledirektør i Furesø Kommune, Lisbeth Mogensen, advarer mod BUPL-rapportens entydighed.

"Jeg er ikke enig i, hvad der bliver sagt. Det, der er pointen, er, at man 1999 lavede en række rammeaftaler, KTO (Kommunernes Tjenestemænd og Overenskomstansatte, red.), KL (Kommunernes Landsforening) og BUPL alle indgik," fortæller hun.

Værløse Kommune indgik i samme omgang selvsamme aftale med BUPL, siger Lisbeth Mogensen. Aftalerne bestod kort fortalt i, at kommunerne og fagforeningerne blev enige om at Ny Løn-aftalen kunne bruges til at udjævne uligheder i lønnen til pædagogerne. Hensynet til den, ifølge hende, ofte benyttede mulighed savner hun dog i fagforeningens rapport. Statistikken indbefatter ikke brugen af denne pengepulje, understreger hun.

"Set i bagklogskabens lys er det idiotisk, at de rammeaftaler ikke blev taget med i den her statistik. Det er fuldstændig åndsvagt, for det er jo en del af Ny Løn-aftalen," siger hun.

BUPL Storkøbenhavn og kommunerne skal snart forhandle løn for 2007, hvor formand Michael Egelund håber på, at parterne kan nærme sig hinanden.

"Jeg tror ikke, at der er nogen kommuner, der vil være glade for det, undersøgelsen påpeger. Vores indstilling herfra er, at pengene ikke skal forhandles på institutionsniveau," siger Michael Egelund. Han vil derimod have forhåndsaftaler i kommunerne, som fremover skal lægge rammerne for udmøntningen af lønnen til pædagogerne.











Opgørelse over lønefterslæb i Storkøbenhavn