Ny løn gavner lederne

Ikke bare halter pædagogernes lønudvikling efter sygeplejerskernes, rengøringsassistenternes og pædagogmedhjælpernes. Også blandt pædagogfamiliens egne medlemmer finder man store forskelle i lønudviklingen, viser tal fra Det fælleskommunale Løndatakontor (FLD).

Mens daginstitutionslederne over otte år har oplevet en lønfremgang på 43 procent, er de pædagogiske assistenters løn kun steget 35 procent. Oversat til kolde kontanter betyder det, at løngabet mellem leder og menig pædagog blev øget med 4.000 kroner fra 1998 til 2006.

Specialkonsulent i BUPL Nordsjælland, Jørgen Pålsson, har netop udført en undersøgelse om lederes løn og motivation blandt den lokale fagforenings ledermedlemmer. Han forklarer det øgede løngab mellem leder og assistent med indførelsen af Ny Løn, som nu hedder lokal løndannelse.

"Ledernes lønningspose vejer tungere i dag, fordi de gennem BUPL har været gode til at forhandle lokale løntillæg til sig selv," siger han.

Ny Løn blev en realitet ved overenskomstforhandlinger sidst i 90'erne, og Jørgen Pålssons undersøgelse viser, at ledernes holdning til den nye, decentrale form for løndannelse har vendt sig fra direkte modstand til forsigtig accept. Årsagen til ledernes kovending er, at Ny Løn især gavner lederne, mener Jørgen Pålsson. Hans undersøgelse viser, at daginstitutionsledernes løn, i al den tid Ny Løn har eksisteret, har fulgt med udviklingen for lønnen til ledere på både skoler, hospitaler og ældreplejecentre. Derimod har den menige pædagogs månedsløn ikke flyttet sig mange sølvfarvede ører de sidste ti år.



Stadig lav løn. Selv om daginstitutionslederne i dag oplever en større lønstigning end deres ansatte, mener de stadig, at lederlønnen i det offentlige er latterligt lav. En daginstitutionsleders månedsløn var i 2006 godt 6.000 kroner lavere end en skoleleders løn.

"Men daginstitutionslederen stiler ikke længere efter at få samme løn som en skoleleder. Nu sammenligner man sig med ledere i

det private erhvervsliv," siger Jørgen Pålsson.

Han spår, at kommunerne skal hoste op med en pæn sum penge ved overenskomstforhandlingerne for at tilfredsstille lederne.

"Trepartsaftalen har givet lederne lovning på mere uddannelse, og overalt i landet skal ledere i stigende grad lede større institutioner. Med kompetenceudviklingen og det større ansvar følger kravet om mere i løn," mener Jørgen Pålsson, der i sin undersøgelse også finder en klar sammenhæng mellem lønnen og lederens motivation til at tage institutionslederens mange nye opgaver og ansvarsområder på sig.

"Mere dialog med forvaltningen, anerkendelse fra sine ansatte for det arbejde, man udfører, samt øget indflydelse på eget arbejde, motiverer lederen. Men kun hvis den kontante afregning følger med," siger Jørgen Pålsson.