Nedskæringer; Der bliver skåret - men ikke så meget

De kommunale budgetter for 2007 er færdigbehandlet og politisk godkendt i de 98 kommuner, som er tilbage fra 1. januar, når kommunalreformen træder i kraft. Derfor kan det nu med en vis sikkerhed afgøres, om kommunerne næste år bruger flere penge per barn i dagpasning, end de har gjort i år.

Det er der ifølge en undersøgelse, som Synovate Vilstrup har foretaget for BUPL, nogle kommuner, der gør, men det drejer sig om et mindretal på ni procent. Blandt de 75 kommuner, som har svaret på Synovate Vilstrups spørgsmål, opretholder 47 procent status quo, mens 44 procent samlet set kommer til at bruge færre penge per barn.

Gentager: Ni procent bruger samlet set mere end sidste år per barn i dagpasning, 44 procent bruger mindre, 47 procent bruger det samme.

Det er imidlertid ikke kun i de "rene" nedskæringskommuner, at det går den gale vej. Undersøgelsen, der bygger på oplysninger om de vedtagne budgetter fra de højst placerede kommunale chefer, viser, at 73 procent af de adspurgte kommuner forringer forholdene i en eller flere af deres institutionstyper. Selv om en kommune samlet set ikke bruger mindre på dagpasningen end sidste år, er der således forældre, som på grund af den nye fordeling af ressourcerne vil opleve, at forholdende i deres børns daginstitution bliver dårligere. Og, skal det retfærdigvis siges, nogle andre, som vil opleve forbedringer af forholdene.



Fogh står fast. Selv om de, der har fingrene nede i den kommunale budgetlægning, altså melder, at der er nedskæringer på vej, så fastholder statsminister Anders Fogh Rasmussen og partiet Venstre, at der næste år relativt set vil blive brugt flere penge på dagtilbud end i år. Helt præcist 300 kroner mere per indskrevet barn.

Til grund for denne forudsigelse lægges følgende forudsætninger: Kommunerne vil næste år bruge alle 200 millioner kroner, som er afsat til kvalitetsforbedringer for årene 2007 og 2008. Derved vil kommunernes nettoudgifter næste år blive på 28,667 milliarder kroner mod 28,687 milliarder kroner i år. Altså et fald på 20 millioner kroner.

Når der efter statsministerens regnestykke alligevel bliver 300 kroner mere til rådighed per barn, skyldes det en formodning om, at antallet af indskrevne børn vil falde med 4700. Taget i betragtning, hvordan det plejer at gå med forudsigelser om faldende søgning efter daginstitutionspladser, en noget usikker formodning.

Under overskriften TIL ALLE DANMARKS BØRNEFAMILIER konstaterede statsministeren fredag den 10. november i helsidesannoncer i de førende gratisaviser ikke desto mindre, at der ikke er noget at komme efter.

"Jeg husker, hvad jeg lovede, og vi er i fuld gang med at gennemføre det hele," hed det i annoncen, hvori statsministeren ellers viser sig fra sin imødekommende side.

"Jeg har fuld forståelse for, at debatten kan blive ophedet, når det gælder dem, man har allerkærest. Derfor er det vigtigt for mig at slå fast, at vi naturligvis har holdt, hvad vi lovede børnene og deres forældre før valget i 2005."

Statsministeren forholder sig i sin henvendelse ikke til det forhold, at der blandt "alle Danmarks børnefamilier" er nogle, som ikke får løftet om bedre vilkår opfyldt.

Det gør partiets Venstres hjemmeside derimod.

"Lokalt i kommunerne kan der forekomme afvigelser - højere service i nogle områder, lavere i andre. Det skyldes den enkelte kommunes prioriteringer og ansvar for den lokale udvikling - også kendt som kommunalt selvstyre," hedder det her.



Bedre end frygtet. Det mest pålidelige bud på, hvordan det følgende års kommunale budgetter er skruet sammen, plejer Kommunernes Landsforening at komme med i løbet af december måned året før. Sådan er det også med budgettet for 2007.

Hos BUPL er der dog ingen tvivl om, hvordan det store billede kommer til at tage sig ud. Der vil blive skåret ned mange steder, men nedskæringerne er ikke så mange og har ikke det omfang, som der oprindeligt var lagt op til.

Et eksempel: De 12 kommuner i den nye nordsjællandske region meldte ved starten af budgetforhandlingerne ud, at der skulle spares 80,7 millioner kroner på daginstitutionsområdet. De endeligt vedtagne besparelser blev "kun" på 22,4 millioner kroner. Samtidig er der besluttet ny brugerbetaling til en værdi af 20,3 millioner kroner, typisk i form af brugerbetalte ble- og madordninger samt i form af forhøjede takster i skolefritidsordninger og klubber.

BUPL-formand Henning Pedersen siger i en kommentar til Venstres påstand om, at de vedtagne budgetter beviser, at BUPL har været ude i en uvederhæftig kampagne:

"BUPL råbte vagt i gevær, da budgetforslagene i kommunerne viste nedskæringer rigtigt mange steder. Det samme gjorde forældre og ansatte ud fra deres lokale sparekataloger. At det ikke endte helt så galt, kan aldrig blive bevis for, at det ikke så slemt ud. Venstre lader som om, der slet ikke har været en udvikling i løbet af budgetforhandlingerne. Det er ren manipulation, som et regeringsparti burde holde sig for god til."





Spørgelyst på Tinge



Regeringens afvisning af BUPL's frygt for nye nedskæringer på daginstitutionsområdet, sådan som den blandt andet er kommet til udtryk i kampagnen "Husk hvad du lovede", har udløst en del spørge-trafik i Folketinget.

Line Barfod fra Enhedslisten har således spurgt statsministeren, om det er i orden, at familie- og forbrugerminister Lars Barfoed bruger sine embedsmænd i politisk kampagne mod BUPL.

Dertil har statsministeren svaret ja, idet han henholder sig til en lidt længere forklaring fra Lars Barfoed (K) om, hvorfor ministeriets bistand og rådgivning i forbindelse med BUPL's kampagne ligger indenfor rammerne af den bistand og rådgivning, embedsværker kan og må yde.

Martin Lidegaard fra Radikale Venstre har spurgt finansminister Thor Petersen (V), hvordan Finansministeriet når frem til, at der var bedre normeringer i daginstitutioner i 2005 end i 2001, når Danmarks Statistik specifikt har påpeget, at man ikke kan sammenligne tal fra før og efter 2004, fordi man før 2004 talte op om foråret, mens man efter 2004 har talt op om efteråret.

Thor Petersens svar er, at det kan man godt, hvis sammenligningen foretages på den rigtige måde.

Lise von Seelen fra Socialdemokraterne har spurgt familie- og forbrugerminister Lars Barfoed, om Arbejderbevælgelsens Erhvervsråds notat "Faldende normeringer i børnepasning" giver anledning til, at ministeriet vil revidere dets egen opgørelsesmetode.

Nej, det gør det ikke, svarer ministeren, hvorefter der følger en lille, beskeden indrømmelse.

"Det ville have været hensigtsmæssigt at korrigere for en række faktorer, herunder for personalefordelingen i aldersintegrerede institutioner, men der findes ikke opgørelser, der kan anvendes til dette," fastslår Lars Barfoed.

Deri har ministeren strengt taget ret, men BUPL og Kommunernes Landsforening har i fællesskab udviklet en metode, som godt nok bygger på en række antagelser, men som parterne er enige om giver et mere retvisende billede, end det ministeriets opgørelse når frem til ved slet ikke at forholde sig til, hvordan børnegruppen er sat sammen i de aldersintegrerede institutioner.