Nationale læreplaner: Vi vil høres

Det er pædagogerne, der ved, hvad arbejdet med de 0-6-årige børn i danske daginstitutioner handler om, og derfor skal de også være med til at udarbejde eventuelle nationale læreplaner. Det mener tre af de 38 pædagoger, som har deltaget i BUPL's undersøgelse af medlemmernes holdning til overordnede retningslinjer for småbørnsområdet. Børn&Unge har talt med de tre pædagoger fra tre forskellige steder i landet om deres holdninger til læreplaner. De er lige så uenige om, hvad sådanne planer skal bruges til, som resten af BUPL's medlemmer.

Tove Rasmussen, souschef i 0-6 års institutionen Haven i Åbyhøj ved Århus er imod, fordi hun tror, at overordnede retningslinjer vil ensrette området.

»Danske daginstitutioner har hver især deres styrker og svagheder, men dynamikken ligger i, at vi ikke arbejder ens. Det kan være svært at formulere noget, alle forstår det samme ved. Og det kan være ligegyldigt at formulere noget, alle forstår noget forskelligt ved,« siger hun.

I stedet for at lave noget, der kommer oven fra, skal man hellere fokusere på det, der sker i institutionerne og lægge det til grund for diskussioner, der kan føre til mere synlighed om faget og institutionernes samfundsmæssige betydning, mener Tove Rasmussen.

»Jeg synes hellere, at vi skal rette fokus mod den kvalitet, vi har i de danske institutioner, og som de kommer langvejs fra for at studere. Ved at sætte fokus på kvaliteten kan vi hæve niveauet de steder, hvor der er brug for det, og vi kan få bredt fagligheden ud. Jeg synes, at vi skal bruge ressourcerne på en anden måde end til at lave læreplaner,« siger hun.



Plan på betingelser. Mette Thomsen, leder af Forældrekredsens Børnehave på Ellesletten i Søllerød Kommune, tror, at udvidede retningslinjer for daginstitutionsområdet vil være gode, hvis de laves på den rigtige baggrund. For nogle år siden var hun med til at lave den indholdsplan "Helhed i børns liv", som gælder for småbørnsområdet i Søllerød Kommune, og det var en så spændende og fagligt udviklende oplevelse, at hun er meget positiv over for at være med til at formulere nationale retningslinjer. Men Mette Thomsen har nogle betingelser, der skal være opfyldt, inden hun kan gå ind for sådan et overordnet dokument. I Søllerød brugte man Howard Gardners intelligensbegreber som udgangspunkt for arbejdet med at få diskuteret, fastlagt og beskrevet de kompetencer, som de mener, at børn skal have udviklet i de første seks år af deres liv. Og samtidig beskrev de ret konkret, hvordan de ville sørge for, at børnene fik de kompetencer.

»Det behøver ikke at være det grundlag, en national plan skal bygge på, men for mig handler det om, at børnene får mulighed for et godt børneliv, at de bliver udstyret med livsduelighed og livsglæde. En national læreplan skal anerkende det faktum, at vi ikke ved, hvilket liv vores børn skal kunne mestre engang, og den skal handle om, hvordan vi støtter børnene i at udvikle kompetencer, så de kan klare det liv. En overordnet plan kan også være et godt papir at kunne komme med til de politikere, der bestemmer over ressourcerne, så vi får en mulighed for at vise dem, at vi kan gøre det, som skal til, men at vi ofte mangler rammerne til det,« siger hun.

Desuden mener Mette Thomsen også, at det ikke skal være en fjern tænketank, der skal formulere retningslinjerne.

»Der er ikke andre, der skal tænke på vores vegne. Vi risikerer, at sådan et overordnet papir om indholdet bliver formuleret normativt, noget der kan måles og vejes. Det skal være krav til de voksne - ikke til børnene. Det er de voksne, der nøje skal overveje, hvilke ressourcer og rammer vi vil stille op, for at vi kan give børnene et godt børneliv,« siger hun.



Plan til anerkendelse. Majbrit Michelsen, leder af børnehaven Regnbuen i Nørager ved Hobro, mener, at arbejdet med at formulere en overordnet national plan er et vigtigt arbejde at deltage i for BUPL, og hun går helhjertet ind for, at der skal være overordnede, nationale retningslinjer for småbørnsområdet. Mest fordi hun tror på, at det vil være en af vejene til at få højnet fagets status og respekten for det pædagogiske arbejde.

»Jeg er også sikker på, at vi ville får bedre arbejdsvilkår af at få nogle fastere retningslinjer. Der skal en holdningsændring i offentligheden og blandt politikerne til, at vores arbejde er andet og mere end bare opbevaring. En diskussion af indholdet i daginstitutionerne og værdien af det pædagogiske arbejde i småbørnsinstitutionerne mangler at bliver ført andre steder end blandt pædagogerne. Hvis vi fører den diskussion ud i offentligt regi, tror jeg, at det kan være med til at ændre holdningen i samfundet til, hvad det vil sige at gå i vuggestue og børnehave og hvilken betydning for børnene, vores arbejde har,« siger hun.

Men Majbrit Michelsen er ikke tilhænger af, at de rammerne bliver så snævre, at der bliver tale om ensretning.

»Vi har brug for mangfoldigheden. En overordnet plan skal indeholde noget om vigtigheden af, at børn får en god udvikling, og om hvilke fysiske og psykiske rammer der skal til for at give børnene et godt liv, mens de går i daginstitution,« siger hun.