Nationale læreplaner: Tjaa...

38 pædagoger - 32 kvinder og seks mænd - har deltaget i en BUPL-pilotundersøgelse om deres mening om nationale læreplaner for 0-6 års området. Undersøgelsen viste stor uenighed om indførelsen af overordnede, nationale læreplaner for indholdet i vuggestuer og børnehaver. En tredjedel er for, en tredjedel er imod og den sidste tredjedel er skeptiske, usikre, bekymrede, søgende eller er kun tilhængere på visse betingelser.

De 38 medlemmer har deltaget i seks gruppeinterviews fordelt over hele landet. Undersøgelsen giver sig ikke ud for at være repræsentativ på grund af det lave deltagerantal, og fordi de fleste af deltagerne, der er plukket ud til opgaven af deres lokale fagforening, i forvejen er kendt som engagerede og aktive. Men resultatet er det samme som i den store medlemsundersøgelse (BUPL's medlemmer under lup), hvor man også har spurgt medlemmerne om deres holdning til nationale læreplaner.



Forvirring. Med den netop færdiggjorte undersøgelse har BUPL ønsket at finde ud af på hvilket grundlag, man skal arbejde videre med de læreplaner, som man i BUPL har valgt foreløbig at kalde nationale anbefalinger for at undgå det undervisnings- og skoleprægede i ordet læreplaner. Daniela Cecchin, pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL, har udarbejdet det foreløbige diskussionsoplæg og har også været med til at lave undersøgelsen i samarbejde med cand.pæd. Uffe Lund. Hun mener, at resultatet er som forventet, og hun kan godt forstå, hvis nogle pædagoger er blevet både forvirrede og bekymrede. Der er i debatten brugt ord som læreplaner eller rammeplaner og sat skrækscenarier op om faste regler for, hvad indholdet i fremtidens institutioner skal være i retning af mere skolificering og faste planer.

»Det har været interessant for os at høre, hvad medlemmerne mener, og nu skal vi finde ud, hvordan vi skal arbejde videre med de nationale anbefalinger. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at det videre afklaringsarbejde skal foregå i dialog med medlemmerne. Der er ikke noget, der er endeligt besluttet endnu. Men det kunne være flot, hvis det endte med et bud, som er lavet i et samarbejde mellem pædagogerne, eksperter og forskere. Det kunne være med til at styrke faget og fagligheden,« siger hun.



Muligheder eller begrænsninger. Deltagerne er blevet spurgt om deres holdninger til, hvordan og hvor meget de bruger Servicelovens §8, der giver meget få retningslinjer til indholdet i danske vuggestuer og børnehaver. Om hvilke muligheder og begrænsninger de ser i uddybende retningslinjer, om deres bud på indhold, om børns rettigheder og pædagogiske værdier og om pædagogers status og anseelse.

Mange finder den eksisterende lovtekst (Servicelovens §8) både god og tilstrækkelig som lovmæssigt fundament og ramme for området. Men en del mener, at den er lige lovlig overordnet, og at det ville være godt med nogle flere uddybninger, tilføjelser og beskrivelser. Eksempelvis nævner flere af deltagerne, at de mangler noget om de skærpede forventninger til forældresamarbejde, integration, sprogstimulering, kulturel formidling, dannelse og etik. Endvidere har mange ønsker om lovbundne minimumskrav til pladsforhold, personalenormering og ressourcer til faglig udvikling.

Begrundelser imod at få nationale læreplaner er blandt andet, at serviceloven er god nok, som den er, at motiverne er for uklare, at læreplaner vil reducere metodefriheden, at der er risiko for skolificering, at der er risiko for pædagogisk ensretning og tab af mangfoldigheden, og at pædagoger bliver mere presset og kontrolleret.



Bunden løftes. De, der er for nationale retningslinjer mener derimod, at de kan højne fagligheden, at de vil løfte "bunden", at de vil højne kvaliteten, vil forpligte kommunerne og højne fagets status gennem mere samfundsmæssig anerkendelse.

Årsager til, at nogle er skeptiske, ambivalente eller betinget positive er blandt andet, at serviceloven allerede er alt for rummelig for fortolkning, at der skal lægges vægt på barneperspektivet, og at det er af største vigtighed, at metodefriheden bevares.

Daniela Cecchin er glad for undersøgelsen, fordi mange af deltagerne giver udtryk for nogle af de samme fordele og ulemper, som BUPL ser i forbindelse med nationale læreplaner.

»Men det har også været en bekræftelse af vores tro på, at arbejdet med at blive afklaret, om der skal formuleres nogle overordnede anbefalinger, og hvad de i så fald skal indeholde, er en lang og kompleks proces. Vi skal give tid og rum til at få bredt diskussionerne ud til pædagogernes hverdag og praksis,« siger hun.



BUPL vil arbejde for planer

På BUPL's 5. ordinære kongres i efteråret 2000 blev nationale handlingsplaner beskrevet. Under punktet om pædagogisk faglighed, står der:

BUPL vil arbejde for:

- at der fastlægges en national handlingsplan med anbefalinger og indholdsplaner for, hvilke overordnede pædagogiske opgaver, værdier, indhold og mål, pædagoger skal tage ansvar for.

Kilde: Faglig Håndbog, BUPL's struktur og funktioner - 2001, side 99.