Modulordninger: Ledere giver dumpekarakter

Modulordninger begrænser børns mu-ligheder for at knytte venskaber og for at lege i børnehaven eller vuggestuen.

Det vurderer fire ud af ti daginstitutions-ledere i en ny rapport, som Rambøll Management har skrevet for Velfærdsministeriet.

Rapporten viser også, at godt hver tredje leder mener, at modulordningen har negativ indvirkning på arbejdet med pædagogiske læreplaner, indsatsen for udsatte børn og muligheden for at gennemføre sammenhængende forløb med børnene.



Problemet er blandt andet, at forældre, der har valgt små moduler, afleverer børnene efter aktiviteterne er gået i gang, eller når de andre børn har fundet ud af, hvem de skal lege med den dag. Andre gange bliver børnene hentet midt i aktiviteterne, eller mens de sover.

Under to procent af lederne mener, at modulordninger har en positiv effekt på indsatsen for udsatte børn, børnenes leg og deres mulighed for at knytte venskaber.



Men selvom meget få ledere er positive over modulerne, konkluderer rapporten, at modulordninger ikke er dårlige for børnenes trivsel, forklarer konsulent Leif Haaning fra Rambøll Management.

"Hvis en leder har oplevet, at det har haft negativ indvirkning på to børn, vil hun angive det som et problem. Men det betyder ikke, at der er generelle problemer med ordningen," siger han.

Det kommer ikke bag på ham, at lederne giver modulordningerne dumpekarakter. Modulordninger handler nemlig hverken om børn eller pædagogik.



"Det er ikke indført for at styrke den pædagogiske praksis. Det er ikke meningen, at det skal gøre det pædagogiske arbejde bedre i den enkelte børnehave. Det er et styringsværktøj til at opnå en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, fordi man ved, hvornår børnene er i institution, og kan sørge for, at der er meget personale på det tidspunkt," siger han.

Leif Haaning peger på, at motiverne for at indføre modulordningerne i høj grad er politiske.



"Nogle steder er der et politisk ønske om, at børnene skal være mere hjemme hos forældrene. Samtidig kan der være et vigtigt politisk princip i, at forældre betaler for det, de synes, de har brug for," siger Leif Haaning.

Forældrene går dog ikke så højt op i prisen, erkender han.

"Forældrene efterspørger generelt ikke mulighed for at betale mindre. Det er ikke afgørende for dem. De vil hellere have mere fleksibilitet - for eksempel mulighed for at hente senere," siger konsulenten og tilføjer, at nogen forældre glæder sig over, at de har mulighed for at købe færre timer i en periode, hvis de er arbejdsløse eller på barselsorlov.



Undersøgelsen viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune.

"Både forældre og pædagoger er mest positive i de kommuner, hvor man ikke har indført modulordning for at spare penge. Samtidig fungerer det bedst, hvor man har nogle års erfaring med ordningen og samtidig en lempelig tilgang til, hvordan man administrerer den," siger Leif Haaning.





Fakta om modul-ordninger

- 23 af landets 98 kommuner har indført modulordninger

- 15 andre kommuner overvejer at indføre modulordninger

- 10 kommuner er gået bort fra at tilbyde modulordninger





Sådan vurderer lederne effekten for børnene: