Mobning: Du er stemt hjem

Der var dømt hygge, da Familien Danmark fulgte med i X Factor fredag efter fredag i årets første måneder.

Men stem hjem-programmer som X Factor er med til at legitimere en ekskluderende mobbekultur, som peger fingre af dem, der ikke lever op til normen.

Det smitter af på børnenes omgangstone og tolerance, mener Jo Niclasen, cand. pæd. i pædagogisk sociologi.

Hun er antimobbekonsulent i AMOK, som er et tværfagligt forum af antimobbekonsulenter. Jo Niclasen er ikke i tvivl om, hvad stem hjem-kulturen gør ved os.

"Vi lapper det i os. Jeg sidder også klistret til skærmen hver fredag for at følge med i X Factor, det er god underholdning. Men på den anden side skaber det en mobbegunstig kultur, hvor der ikke er plads til at være anderledes end det, normen tilsiger. Det integreres lige så stille hos os alle sammen, børn som voksne," siger Jo Niclasen.

Jo Niclasen mener, at mobning kun breder sig, hvis fællesskabet giver lov til det. Men fællesskabets betydning bliver overset også rent politisk. Det blev efter hendes opfattelse tydeligt, da et lovforslag om indsatsen mod mobning i skolerne blev behandlet. Det handlede kun om at straffe de utilpassede elever.

"Det kan godt være, at udgangspunktet for politikernes tanker er et drømmefællesskab, hvor alle er søde og ordentlige ved hinanden. Men deres tiltag er fokuseret på straf og udelukkelse af individet. Det inddrager ikke fællesskabet, selvom det netop er gruppen, der enten billiger eller misbilliger mobning," siger hun.



Flydende fællesskaber. Det moderne liv består af en masse forskellige fællesskaber, som vi skal navigere i, mener Jo Niclasen. Det gælder også små børn. Maria fra blå stue er veninde med Karla fra gul stue, og sammen har de nogle koder for, hvordan man er en god ven. Samtidig går pigerne på hver sin stue, og der kan der være helt andre koder. Både børn og voksne skal aflæse koderne rigtigt for at kunne fungere socialt. Men vores hverdag er sammenstykket af en masse forskellige fællesskaber og sammenhænge, og det kan gøre grænserne for rigtigt og forkert flydende. Derfor er det væsentligt mere komplekst at finde frem til forklaringen på mobning, end man skulle tro.

"Drømmen om det gode fællesskab er det rendyrkede ideal, som alle stræber efter. Selv dem, der mobber, kan idealerne udenad. Jeg interviewede for eksempel en dreng, som fortalte begejstret om, hvordan en god kammerat skulle være. Han kunne alle de rigtige ord, og han troede sikkert også på, at han selv var en god kammerat. Men forinden havde jeg set ham udelukke en anden dreng på fodboldbanen," fortæller Jo Niclasen.