Mobning - De udstødte

Den udstrakte omsorg og indlevelse, som pædagoger helt naturligt giver børn og forældre, rækker ikke altid til kollegaen. Arbejdsklimaet i mange daginstitutioner er dybt betændt. Konflikter får lov til at udvikle sig til magtkampe, hvor lederen spiller med på et af holdene, mobning, grov chikane og udstødning florerer. Statistisk set vil hver eneste pædagog i løbet af sin karriere opleve at blive offer for en afskedigelsessag, der ofte har baggrund i et elendigt psykisk arbejdsmiljø, som skabes af store forventninger fra børn, forældre og politikere.

Børn&Unge har taget kontakt med omkring halvdelen af BUPL's fagforeninger, og stort set alle steder siger de faglige sagsbehandlere samstemmende, at alt for mange pædagogers psykiske arbejdsmiljø er stærkt belastet, og at smertegrænsen for længst er overskredet. Sort på hvidt dokumenterer antallet af afskedigelsessager, at mere end 1000 pædagoger hvert år bliver involveret i en fyringssag - ofte som følge af samarbejdsvanskeligheder på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser Børn&Unges kontakt til fagforeningerne.

BUPL havde sidste år i alt 1231 afskedigelsessager. I 1995 var der 1127 afskedigelsessager. Til sammenligning havde Danmarks Lærerforening 300 sager og Dansk Sygeplejeråd 570 sager. Også antallet af anmeldte psykiske lidelser blandt pædagoger er vokset støt - faktisk fra 7 i 1993 til 59 i 2000. Tallene kan være udtryk for en øget opmærksomhed på området, men BUPLs sagsbehandlere mener, at de dækker over en reel stigning.

For de fleste pædagoger, der gennemlever rollen som mobbeoffer, kommer angrebet som lyn fra en klar himmel. Uløste konflikter, hvor små og betydningsløse de end kan forekomme, udløses med en pludselig voldsomhed og over en bred, samlet front. Alle kræfter i institutionen er vendt mod den ene, som med ét isoleres og udstødes fra fællesskabet.

»Set udefra ser det ud som om, pædagoger sparer deres oplevelser med hinanden op. Nærmest som om det var en bankkonto. De får ikke kommunikeret deres utilfredshed eller frustrationer ud her og nu, men erfaringen "sættes i banken". Uløste konflikter kan så udløses ved lejlighed, og det sker desværre ikke sjældent, når vedkommende er fraværende - f.eks. ved sygdom. Selv om pædagogen kun har fået positiv feedback under ansættelse og synes, hun har et godt samarbejde med kollegerne, kan "en sag" pludselig bryde løs,« fortæller socialrådgiver i BUPL Århus Amt Flemming Bach Sørensen. Han og kollegerne i BUPL Århus Amt og BUPL Århus Kommune sidder årligt med lige så mange afskedigelsessager, som Danmarks Lærerforening har på landsbasis, nemlig omkring 300 sager.



Utilstrækkelig lederuddannelse. Mens andre mennesker i deres arbejde kan vælge at lukke døren og for eksempel på en dårlig dag klare arbejdet mere rutinemæssigt og holde "fri" fra eventuelle konflikter, er pædagoger "på" hele tiden. Den sociale opmærksomhed og "kontrol" mellem de ansatte er en del af vilkårene.

»I et vist omfang er det vel godt og nyttigt, at pædagogerne er i stand til at forholde sig til og "bearbejde" nære relationer mellem børn, forældre og kolleger. Desuden er det jo dejligt at være i et nærværende miljø, hvor man bliver bekræftet og har det rart sammen - i hvert fald så længe det går godt. Men de nærmest familielignende relationer har en slagside. Det er vanskeligt at vikle sig ud af opståede konflikter og magtkampe, når det er følelserne, der styrer. Og eventuel kritik eller ønsker om forandring gør jo mere "ondt", hvis det ikke er fuldstændig klart, at udgangspunktet er det arbejdsmæssige,« siger Flemming Bach Sørensen.

»Mange fortæller, at de mangler et fagligt bolværk, som kan tage af for stødene. De får ingen supervision, heller ikke hvis de er ude i tovene. De føler ikke, at det nytter at gå til lederen med deres problemer. Lederne har ingen eller begrænset lederuddannelse og får også helt utilstrækkelig assistance, hvis de beder forvaltningen om hjælp. Lederen står desuden rådvild overfor konfliktløsning og kommer ofte til at gå ind på enten den ene eller den andens parti i stedet for at mægle. Det kan skabe grobund for mobning, og ofte får det ansættelsesretlige konsekvenser for den, der er udpeget som synderen,« siger Flemming Bach Sørensen.

Hans synspunkt bakkes op af det dusin sagsbehandlere, som Børn&Unge har talt med. Og selv om der er mange ofte komplicerede nuancer i samspillet på de pædagogiske arbejdspladser, er det tydeligt, at en del institutioner ledes af mennesker uden professionelle og personlige forudsætninger for at få løst selv de mest banale problemer.

»Lederne er hårdt belastede. De har ikke fået tilstrækkelig uddannelse i personaleledelse, og de får heller ikke en tilstrækkelig vejledning og opbakning fra arbejdsgiveren - altså forvaltningen. Lederen har ledelsesbeføjelser, de er forvaltningens forlængede arm. Men det er ikke gået op for en del ledere. Man kan ikke løse konflikter ved at sætte sig i rundkreds og snakke problemerne igennem. Lederne er nødt til at skære igennem, når mobningen er i gang, og sende nogle klare og præcise signaler. I stedet for at puste til ilden. Det sker blot ikke i mange tilfælde,« siger faglig sekretær i BUPL Vejle Amt Hans-Peter Nielsen. Også han oplever tit, at selv små "episoder" og sammenstød kolleger imellem ikke bliver løst i tiden, men først kommer frem, når sagen virkelig brænder på, og afskedigelsessagen kører. BUPL i Vejle havde alene i sidste halvår af 2001 60 afskedigelsessager.



Samtale-shikane. Ansvaret for, at lederne ikke er i stand til at varetage deres job, ligger hos kommunerne, mener socialrådgiver i BUPL Afdeling 6 Lene Nielsen:

»Vi oplever, at problemerne vokser og vokser, og at antallet af afskedigelsessager bare stiger. Vi har gjort vores kommuner opmærksomme på, at lederne mangler uddannelse, når vi har haft sager med psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsgiverne bør i langt højere grad fokusere på den personalemæssige ledelse af daginstitutionerne.«

Denne holdning går igen hos de fleste faglige medarbejdere i BUPL, og de efterlyser en regulær lederuddannelse for at imødekomme de mange ulykkelige skæbner, som følger i kølvandet på et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

I BUPL Frederiksborg Amt var der sidste år 139 afskedigelsessager, og heraf havde godt hver fjerde baggrund i samarbejdsvanskeligheder, oplyser faglig sekretær Dorthe D. Jensen. Også hun peger på ledelsesproblemer som årsager til samarbejdsvanskelighederne, og ligesom sine kolleger mener hun også, at et stigende arbejdspres er med til at forværre pædagogernes psykiske arbejdsmiljø.

»Hyppige tjenstlige samtaler med lederen oplever mange pædagoger også som en form for chikane, der kan tvinge dem ud af jobbet,« mener faglig sekretær Jytte Spangsberg fra BUPL i Ribe Amt, der har flere eksempler på pædagoger, der er blevet direkte forfulgt af lederen.«



Piller hun sig i næsen. Tolerancen pædagoger imellem er for det meste udstrakt - lige ind til en vis grænse. Tit er det ganske banale hændelser, som kan udløse mobbe-adfærd hos kollegerne. BUPL kørte for nogle år siden en afskedigelsessag for en klubpædagog, der blev beskyldt for "uhygiejnisk adfærd", fordi hun havde en uvane med at tørre sig under næsen, også mens hun smurte ostemadder til aftenen i klubben. De halvstore børn vendte sig mod hende og nægtede højlydt at spise den mad, hun smurte, og i løbet af kort tid havde hun også kollegerne på nakken. Nu blev der fundet mange fejl ved hendes faglighed. Det endte med, at hun blev langtidssygemeldt og senere afskediget med begrundelsen "samarbejdsvanskeligheder".

Hun er en af de "tålte", som sagbehandler Ivan Holst Jensen i BUPL i Ringkøbing Amt udtrykker det. Han fornemmer, at stadig flere pædagoger mobbes ud af jobbet.

»Det virker som om, der er nogle pædagoger, som blot er tålte, og når arbejdspresset vokser - og der bliver længere mellem de ledige jobs - så starter udstødningsmekanismerne,« siger Ivan Holst Jensen.

I en aktuel sag blev en sygemeldt fritidspædagog pludselig og uden forudgående varsel af forældrene beskyldt for i årevis at have udøvet psykisk terror mod børnene. Efter et hændeligt uheld på legepladsen udløstes en sand lavine af beskyldninger - også fra kolleger. Indtil uheldet var ude, havde han altid fået at vide, at han var respekteret og vellidt for sin indsats.

Ofte er det småting og almindelige dagligdags hændelser, som uden varsel får hele kollektivet til at vende sig mod den udvalgte pædagog. BUPL havde en sag i efteråret, hvor en ellers velanskrevet pædagog blev beskyldt for at have tvunget mad i et barn. I denne sag vendte stemningen fra det ene øjeblik til det andet, og den kvindelige pædagog blev afskediget. Sagen afsluttedes med en stor erstatning, men det er - set fra et fagforeningssynspunkt - meget vanskeligt at give sådanne medlemmer et tilstrækkeligt forsvar og æresoprejsning. Skaden er jo sket.



Øgede krav. Umiddelbart er der flere og nuancerede forklaringer på, hvorfor det psykiske arbejdsmiljø i institutionerne har det skidt. Overordnet burde pædagogerne i kraft af bedre og bedre overenskomst og mere solid lovgivning have fået mere sikkerhed i ansættelsen, men det stik modsatte er faktisk tilfældet. Jurist på BUPL's forbundskontor Michael Berner:

»Siden 120-sygedagsreglen blev afskaffet, har kommunerne faktisk benyttet sig af chancen for at skille sig af med pædagoger, inden den gamle frist. Nu er det ikke usædvanligt, at en del pædagoger bliver fyret efter 60-70 dages sygdom - og ofte med begrundelsen "samarbejdsvanskeligheder". Hver eneste pædagog risikerer statistisk set på et eller andet tidspunkt at blive fyret i løbet af karrieren.«



Flest afskedigelsessager hos pædagogerne

BUPL's medlemmer ligger suverænt i spidsen, hvis man sammenligner antallet af afskedigelsessager med andre faggrupper. Det viser en opgørelse, som Børn& Unge har foretaget hos Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Socialrådgiverforening.



Afskedigelsessager i BUPL

1995 1127

1996 1170

1997 1181

1998 1214

1999 1241

2000 1239

2001 1231



Antal afskedigelsessager 2001. Antal medlemmer. Procent

BUPL: 1231 sager. 50.000 medlemmer. 2,50 procent

Danmarks Lærerforening*: 300 sager. 62.000 medlemmer. 0,48 procent

Dansk Sygeplejeråd: 570 sager. 64.000 medlemmer. 0,89 procent

Dansk Socialrådgiverforening: 110 sager. 6.500 medlemmer. 1,69 procent



*Oplysningerne fra Danmarks Lærerforening beror på et skøn, da det nøjagtige antal afskedigelsessager ikke opgøres med sikkerhed.



Kurser i kriseløsning

De mange sager om dårligt psykisk arbejdsmiljø er baggrunden for et projekt, som BUPL og PMF i Århus og Silkeborg nu vil sætte i gang blandt foreløbig 10 institutioner med omkring 150 pædagogisk ansatte.

»Ideen er at flytte fokus fra den enkelte ansatte til de samlede relationer og ressourcer. Altså se på alt det, der "ikke virker" og i stedet anvende mere anerkendende metoder,« fortæller Flemming Bach Sørensen.

Projektet går ud på at vælge nogle såkaldte nøglepersoner - ledere, souschefer, tillidsrepræsentanter eller sikkerhedsrepræsentanter - og gennem projektet øge og udvikle institutionens opmærksomhed på hvilke værdier om forskellighed, der gør sig gældende i netop deres institution. Deltagerne skal også træne at kunne håndtere konflikter og uoverensstemmelser på et langt tidligere tidspunkt.



Litteratur:

A. Lantz & B. Pingel: Pedagogisk ledning och omsorg i barnomsorg, Nordisk psykologi 1992. G. Westlander: Context-orienterad ansats i organisationspsykologisk forskning, Nordisk psykologi, 1987.