Mini-OL; For hyggens og fredens skyld

Hvert år holder klubberne i Lyngby-Taarbæk Kommune mini-OL. Målet er at få så mange børn som muligt med. Men bag sporten og legen ligger også et mål om at gøre kommunen til et lidt tryggere sted at være.

Det er måske ikke den helt ægte vare. Men derfor er indtogsmarchen alligevel et flot syn, da slangen af børn skrider hen over græstæppet. Ni forskellige delegationer, hver især klædt i ens bluser. Og en ægte stemning af kappestrid, mens introen til Richard Strauss' "Also sprach Zarathustra" brager ud af højttalerne. Med blæserfanfare og dundrende pauker.

Vi befinder os på Fuglsanggårdsskolen i Virum, hvor alle ni fritidsklubber i Lyngby-Taarbæk Kommune har sat hinanden stævne til det årlige mini-OL. Musikken bliver afleveret fra anlægget i en lettere bedaget Ford Mondeo med vidtåbne døre, fordi det endnu ikke er lykkedes at få det store anlæg, der skal råbe 500 ivrige børn i alderen 9 til 12 år op, til at virke.

Derfor er det også lidt svært for Nicolai Melchiorsen fra Lyngby Boldklubs førstehold, der spiller i 1. division, at blive hørt, da han skal byde velkommen til legene.

"Vi har selv været med til mini-OL engang. Det er hammerskægt. Nu spiller vi i Lyngby," råber Nicolai Melchiorsen, der er kommet sammen med holdkammeraten Mikkel Beckmann for at åbne dette års olympiske lege.

"Sørg for at have det skægt. Og vi glæder os til at se jer på holdet i Lyngby, hvis I gør det godt," siger Nicolai Melchiorsen.



Sandkasse-risk. Deltagerne kan vælge mellem 15 forskellige discipliner at dyste i. Ud over mere almindelige sportsgrene som fodbold og hockey kan man for eksempel måle sig med andre i sandkasse-risk, vandbasket og agility (en forhindringsbane).

Det brede udvalg af "idrætsgrene" skal gøre mini-OL til en begivenhed, der ikke kun appellerer til de børn, som i forvejen dyrker sport, fortæller Christian Dyhr, pædagog i klubben Tryggeshvile. Han har været med til at arrangere mini-OL siden begyndelsen i 1989.

"Vi har lokket mange med, som normalt ville holde sig væk, fordi de måske ikke synes, de er gode nok til at ramme en bold. Så kan de lave noget andet," siger Christian Dyhr.

Mette Hofmeister, der er sportsmedarbejder i Klubben Virumgårdsvej, tilføjer:

"I hverdagen op til mini-OL udøver vi mange af de ting, som er med. Der er selvfølgelig nogle, der ikke vil være med, og som bare sidder i computerrummet. Men når de så ser det, vi laver, og prøver at være med, kommer de med til mini-OL," siger Mette Hofmeister, der er med til sit andet mini-OL.

Mens de olympiske lege bliver afviklet, er alle klubmedarbejdere på det olympiske stadion, og klubberne er lukket. Samtidig dropper skolerne de sene timer, så børnene kan passe deres OL-karriere.



Hyggeligt. Der plejer at komme over 500 børn til et mini-OL, og de fleste børn deltager i to-tre discipliner, så mange kampe skal afvikles på en uge. Det stiller krav til, at tidsplanen overholdes, at kampene kommer i gang til tiden, og at resultaterne bliver indberettet til dommerbordet. Samtidig skal pædagogerne ikke blive stressede, påpeger Christian Dyhr:

"Det er ekstremt vigtigt at tænke på, at det skal altså være hyggeligt. Vi laver det, for at det skal være sjovt, men det kræver noget af én," siger Christian Dyhr.

Reglerne i mini-OL skal også være med til at sikre hyggen. I fodbold må man således sætte en ekstra spiller på banen, hvis man er kommet bagud med tre mål - for at undgå alt for store nederlag til de dårligere hold. I andre discipliner, for eksempel vandbasket, skal holdene bestå af både drenge og piger. For at sikre en rolig afvikling af kampene dømmer klubmedarbejderne selv.



Tryggere by. Målet for mini-OL rækker længere end bare at dyrke sport og hygge sig, siger Christian Dyhr:

"Et af formålene med mini-OL er også, at vi som klubber lærer hinanden godt at kende, og at ungerne lærer hinanden at kende på tværs at lokalområderne. Jeg tror på, at de unge føler sig en lille smule mere trygge, når de har været til sådan et arrangement. Når de nu ser nogen nede i Lyngby og kan genkende dem eller sige hej, giver det en god effekt i kommunen. Det er selvfølgelig lidt højtravende, for man kan jo ikke sætte tal på, men jeg tror, at det er med til at gøre kommunen lidt mere nærværende for de unge," siger han.

Kommunen har en vagtordning om sommeren, hvor klubmedarbejdere torsdag og fredag aften tager rundt og tjekker de områder, hvor de unge er.

"Tit, når man møder de unge, siger de: "Hej, det var dig fra mini-OL". De kender én, selv om det ikke lige er fra deres egen klub," fortæller Christian Dyhr

Åbningsceremonien er overstået, og for en uvildig er det ikke let at afgøre, hvem der vandt i konkurrencen "Vi har de bedste slagsange". Til gengæld kan de rigtige konkurrencer gå i gang. Klubberne Baune og Kolle mødes i et brag af en dyst i vandbasket. Efter et par afleveringer er kombattanterne ikke længere bange for, at der skal gå hul på vandballonen, og i stedet kæmper de med næb og klør om at få fat i ballonen.

I første halvleg bliver det 1-0 til Baune på et hurtigt taget frikast, men i anden halvleg kæmper Kolle sig ind i kampen, især i kraft af at Baunes spillere begår flere fejl, der udløser den "frygtede" straf: Ind og stå under din egen kurv i to minutter.



Til sidst lykkes det efter et massivt pres for Kolle at score til slutresultatet 1-1, mens Baune er en mand i undertal. Han hedder Christoffer, og han står under den gennemhullede spand, som vandballonen lander i. Vandet siler ned over Christoffer. Han tager sin straf med oprejst, våd pande.

"Jeg synes, det var meget fedt," siger 11-årige Christoffer Herup til Børn&Unge efter kampen. Det var hans første kamp i vandbasket, forklarer han og afbryder interviewet. Han skal over og spille en fodboldkamp. Senere står der også hockey på menuen.





Vandbasket



Minder om almindeligt basketball, men basketbolden er erstattet af en vandballon (man skal have adskillige balloner i reserve). Kurvene er erstattet med spande ophængt i passende højde (ikke over 2,5 meter). Spandene er gennemhullede og har tegnestifter indvendigt, så ballonen går i stykker ved scoring.

Rundt om stativet med spandene er en zone med en radius på cirka en meter, der ikke må betrædes (ligesom målzonen i håndbold).

Når man modtager ballonen, må man løbe fem skridt med den, så skal man aflevere.

Hvis man laver en fejl, eller modstanderen griber ens ballon, skal man ind og stå under egen kurv i to minutter, eller til der er scoret.





Sandkasse-risk



Hvert hold bygger tyve sandslotte. Så skal man på skift forsøge at smadre de andres sandslotte med en spand fyldt med sand. Man får et point, hvis man rammer, to point, hvis sandslottet er helt væk.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.