Medlemmernes fagbevægelse

I bogen "- bare det holder min tid ud", som udkom for kort tid siden, hedder det, at fagbevægelsen har et såkaldt "rockwool-lag", som forfølger egne interesser frem for medlemmernes, som de også hindrer i at nå ledelsen. Rockwool-laget består af de lønnede i fagbevægelsen, som har så gode vilkår, at de "bliver hængende", hævder bogens forfatter, Michael Valentin.

Det er rigtigt, at der over årene er blevet flere ansatte, for der løses flere, andre og mere komplekse opgaver end tidligere, ligesom kompetenceniveauet forventes at være højt.

Det er interessant, at forfatteren har givet BUPL pæne karakterer som en forandringskompetent fagforening, der skiller sig positivt ud. Tak for det, og jeg er enig i, at vi som fagforening både må udvikle os og tilpasse os omgivelserne. Kompetence, kvalitet og hurtighed er et must i opgaveløsningen i dag.



I den medlemsundersøgelse, som blev omtalt i dette og sidste nummer af Børn&Unge, er det generelle billede, at der stort set er god overensstemmelse mellem det, vi prioriterer i BUPL, og medlemmernes ønsker og forventninger. Selv om det generelle billede er godt, ved vi, at mange ledere er utilfredse med den måde, BUPL udfylder interessevaretagelsen på. Det er vi i fuld gang med at gøre noget ved, og jeg forventer, at kongressen vedtager en politik på området, som bliver første trin på trappen i at bringe os i bedre overensstemmelse med ledernes forventninger.



Måske er der mere i den bevægelse end ledernes utilfredshed. Hvis jeg skal kikke i krystalkuglen, tror jeg, at tendensen går i retning af, at flere grupper/ områder kræver, at der bliver etableret rammer om et mindre fællesskab, hvor ens helt særlige interesser bliver varetaget. Det ser jeg ikke som et modsætningsforhold til, at medlemmerne fortsat ønsker at være med i det store fællesskab, som en fagforening er udtryk for, og som bygger på fælles grundholdninger og værdier f.eks. til samfundsforhold, den offentlige sektor, pædagogikken osv.

Så lederne baner antagelig vejen for en ny æra og udvikling, og andre grupper vil over de kommende år følge efter. Det kan ikke udelukkes, at det giver en vanskelig struktur og under alle omstændigheder forandringer og omlægning af det kendte. Men strukturelle bekymringer må ikke stå i vejen for, at vi gør de rigtige ting.



Så min opfordring skal være: Læs den udmærkede lille bog og gerne med kritiske øjne. Tag diskussionen op på din arbejdsplads, i din fagforening osv., og gør din demokratiske indflydelse gældende, så de ønsker og behov, du har for interessevaretagelse, opfyldes.

Fagbevægelsen er til for medlemmerne og ikke omvendt.