Medicinbørn: Succes uden medicin

Det er eftermiddag på Sankt Johannes Gårdens Børnehave i København. Mange af institutionens 60 børn er ude på legepladsen. Nogle cykler rundt i den klare efterårssol. Andre leger i sandkassen eller i legehuset. Men før de skal ind og have frugt, skal nogle af børnene have ekstra hjælp. Det gælder 5-årige Peter, som sammen med sin støttepædagog Christina Sarel går hen til en tavle, som hænger på væggen i indgangen til børnehaven. Tavlen er fyldt med en række symboler og billeder.

"Kan du se hvad det er", spørger Christina og peger på en tegning af en pære.

Den 5-årige dreng svarer, hvorefter støttepædagogen forklarer, at de om lidt skal have frugt. Hvert af symbolerne på tavlen viser på denne måde, hvad der skal ske i løbet af dagen. Det er vigtigt for børn med adfærdsvanskeligheder. De har brug for overskuelighed, struktur og faste rammer, fastslår børnehavens mangeårige leder, Annette Petersen.

"Nogle af børnene er urolige og har svært ved at sidde stille og vente til det bliver deres tur. Det viser sig, når vi sidder i rundkreds. Så er det godt at have en støtte lige bagved. Støtten består måske i, at pædagogen lægger hånden på barnets arm og siger, at det lige skal vente. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at gå væk med barnet," fortæller hun.

Sankt Johannes Gårdens Børnehave er en almindelig børnehave, men denA har opnået en sjælden ekspertise i at hjælpe børn med adfærdsvanskeligheder. Fire af institutionens 60 børn får lige nu ekstra hjælp i form af en støttepædagog. Samtidig er der meget struktur i institutionen. Der er både faste tidspunkter for, hvornår børnene skal spise, og alle børnene har faste pladser. Struktur er noget, som særligt ADHD-børn kan profitere af, forklarer børnehavens leder.

"Vi mener, at alle børn har godt af faste rammer og gennemskuelig struktur. Men særligt for børn med problemer som ADHD er det godt," siger Annette Petersen.



Succes uden medicin. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige vanskeligheder resulterede i sommer i, at en seks-årige dreng med diagnosen ADHD kunne forlade børnehaven for at begynde direkte i skole uden på noget tidspunkt at have fået medicin. Og uden at skulle i specialskole.

"Det er en rigtig solstrålehistorie," lyder det fra den stolte leder, som skubber nogle maskinskrevne A4-ark hen over bordet. Her beskriver forældrene, hvor store problemer de havde med deres søn, indtil han fik den rigtige pædagogiske hjælp. Hvordan han græd hver dag, når de hentede ham i børnehave. Og hvordan det ændrede sig fuldstændig efter, at han kom i Sankt Johannes Gårdens Børnehave.

"Lige efter at han startede i børnehaven, fik han diagnosen ADHD. På hospitalet havde de anbefalet, at drengen skulle have medicin, men det afviste forældrene. Og det viste sig, at drengen kunne klare sig fint uden. Der er nok ingen tvivl om, at man mange steder er for hurtig til at udskrive medicin til disse børn," siger Kira Kofoed, der i mere end et år var fast støttepædagog for drengen.

Hun husker tydeligt, hvordan han havde det i starten. På legepladsen kørte han alene rundt på cykel. Den samme rute blev gentaget igen og igen. Samtidig holdt han skarpt øje med, hvad de andre børn foretog sig.

"Han havde brug for at skabe overblik og tryghed, men vi hjalp ham med at opbygge en relation til nogle af de andre børn, og inden han stoppede, havde han fået venner i børnehaven", fortæller Kira Kofoed.



Diagnoser er ikke vigtige. På Sankt Johannes Gårdens Børnehave går man ikke så meget op i diagnoser. Det vigtige er derimod at give børnene den hjælp og støtte, som de har brug for. Som beskrevet tidligere i Børn&Unge, er mange af de psykiatriske diagnoser også særdeles usikre. I børnehaven på Nørrebro vægter man at sætte ind med hjælp fra starten, og ingen af de fire børn, som har støttepædagog, har fået en diagnose.

"Hvis vi kan se, at et af vores børn har

vanskeligheder, søger vi hjælp hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Københavns Kommune. De hjælper os med at tage stilling til problemet, og vi får rådgivning om, hvordan vi kan hjælpe barnet. Desværre er det i nogle tilfælde nødvendigt at have en diagnose

for at kunne få hjælp i form af for eksempel en støttepædagog," siger Annette Petersen.

Omvendt kan den pædagogiske hjælp være med til at sikre, at de aldrig nogensinde får en diagnose.

"Vi kan se, at den pædagogiske hjælp virker. Og de børn, som får den form for hjælp, behøver måske aldrig få en diagnose. Det kunne vi se med den seks-årige dreng, som netop har forladt børnehaven for at gå i skole," siger Kira Kofoed.

Ude i gangen kigger Peter på sin tavle. Han er nået til det nederste symbol, som viser en tegning af hans mor.

Så ved han, at det ikke varer længe, før han bliver hentet.



Peters navn er opdigtet. Men redaktionen kender hans identitet.





Serien om medicinbørn

Dette er blot én af mange artikler om medicinering af ADHD-børn i Børn&Unge. Serien startede i nr. 27 (august) med artiklerne "Bør udsat for medicinske eksperimenter" og "Biologien banker sociologien". Siden har vi blandt andre bragt artiklerne "Børn spises af med piller", "I livsfare efter overflødig medicin", "Piller er populære i Århus" og "Lad dog børn være mærkelige".

Alle artikler findes på www.boernogunge.dk