Medicinbørn: Klar struktur virker

ADHD-Børn, som har svært ved at sidde stille og koncentrere sig, og som skriger, bare de skal have børstet tænder, kan ved hjælp af nogle meget enkle metoder komme til at fungere fint. Det fastslår psykolog Ulla Dyrløv fra Familiepsykologisk Praksis i København.

"Det er muligt at hjælpe disse børn. Både i hjemmet, i børneinstitutionerne og i skolerne. Der er tale om normale børn, som har nogle særlige vanskeligheder og derfor skal der også nogle særlige metoder til at hjælpe dem. Hvis børnene får den rette pædagogiske hjælp, kan de komme til at fungere fint," fastslår psykologen, der har et indgående kendskab til området. Fra 2001 til 2006 arbejdede Ulla Dyrløv i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, i Københavns Kommune.

De pædagogiske metoder går ud på at skabe en forudsigelig og struktureret hverdag. Det har børnene brug for, påpeger Ulla Dyrløv.

"Børn med adfærdsforstyrrelser som

ADHD har ofte meget svært ved at overskue situationer. De oplever almindelige dagligdags gøremål som at skulle pakke taske eller vaske sig som fuldstændig kaotiske og uoverskuelige. De mangler overblik. Så det handler om at tilføre dem overblik, og det gør man ved at give dem nogle meget klare retningslinjer. Det kan godt virke lidt robotagtigt, men det hjælper børnene," oplyser Ulla Dyrløv.



Kamp for pædagogisk hjælp. Men selv om det er muligt at hjælpe børn med ADHD ved hjælp af forholdsvis enkle metoder, får langt fra alle børn pædagogisk hjælp. I stedet får de medicin, masser af piller. Der er sket en eksplosion i brugen af Ritalin, som gives som middel mod ADHD, til børn og unge. Indenfor de seneste ni år er forbruget til børn og unge i alderen 10-14 år steget med 1.344 procent.

"Der er ikke nok fokus på det pædagogiske område. Og det er et stort problem, for medicin virker ikke lige så godt. Ganske vist kræver de pædagogiske metoder en ekstra indsats i starten, men næste gang er det lettere, fordi man så har erhvervet nogle arbejdsredskaber, som man konstant kan vende tilbage til," påpeger Ulla Dyrløv.

Som tidligere beskrevet i Børn&Unge må mange familier med ADHD-børn undvære familieterapi og pædagogisk støtte. En spørgeskemaundersøgelse, Børn&Unge har foretaget blandt 100 tilfældigt udvalgte forældre til ADHD-børn, viser, at 51 procent af forældrene har oplevet, at deres barn i en periode har fået medicin uden pædagogisk hjælp.

"Det er meget nemt at få hjælp til medicin. Det kommer automatisk. Men al anden hjælp skal man kæmpe for," siger Ulla Egholm Larsson, som har en 16-årig datter med ADHD.

14 ud af de 43 forældre, som har svaret

på spørgeskemaet, oplyser tilmed, at de hverken fra deres region eller kommunen har fået tilbudt terapeutisk eller pædagogisk støtte.



ADHD-børn bør blive i normalmiljøet. Ulla Dyrløv kan efter sit mangeårige virke som psykolog med speciale indenfor ADHD bekræfte, at både forældre, børn samt personale i skoler og børneinstitutioner er rådvilde og efterspørger hjælp.

Når hun møder forældre i sin praksis, oplever hun ofte, at de vil snakke sig til rette med barnet. Men det er det værste, man kan gøre i forhold til et barn, som har adfærdsvanskeligheder, påpeger psykologen.

"Børnene har brug for klare og tydelige voksne. Forældrene skal være piloter i deres barns liv. De skal fortælle barnet, hvordan de ønsker, at eksempelvis morgenen i hjemmet skal forløbe. Hvis forældrene har besluttet, at barnet skal i bad, skal det ikke være til diskussion. Disse børn har brug for struktur og faste rammer," siger Ulla Dyrløv.

Set med hendes øjne har børn med adfærdsvanskeligheder bedst af at blive i deres vante miljø frem for at komme på specialinstitutioner. Men mange børneinstitutioner og skoler er slet ikke gearet til at have børn med adfærdsvanskeligheder, påpeger psykologen.

"Det er bedst, at børnene bliver i normalmiljøet. Men det kræver, at de får den rette hjælp. Desværre er en del af undervisningen i folkeskolen indrettet, så disse børn slet ikke kan forholde sig til den. De var bedre tjent, hvis de var blevet hjemme. Det gælder for eksempel de såkaldte emneuger, hvor undervisningen er alt for åben. Der er ingen klare retningsregler og det er meget forvirrende for børn med ADHD," siger Ulla Dyrløv



Bevægelse hjælper. Hun betoner, at ADHD-børn er lige så godt begavede som andre børn og at de kan lære det samme. Der skal blot nogle andre metoder til. Børn med ADHD er ofte urolige og har svært ved at sidde stille og koncentrere sig.

"Nogle har det så slemt, at de må ligge nede under bordet og rokke rundt. Deres trang til at bevæge sig opstår, fordi det hjælper dem til at koncentrere sig. Derfor kan man hjælpe disse børn ved at give dem mulighed for at bevæge sig. I børneinstitutionerne kan det være en hængekøje. I skolen kan man udskifte den almindelige stol med en såkaldt kuglepude eller en kontorstol med hjul, sådan at barnet har mulighed for at bevæge sig," siger Ulla Dyrløv.