Medicinbørn: Flere børn får sindssygemedicin

10-årige Rasmus Skovlund fra Vig i Vestsjælland har fået diagnosen ADHD og bliver behandlet med det forholdsvis nye lægemiddel Strattera. Strattera giver imidlertid bivirkninger i form af voldsom aggressivitet. Derfor bliver Rasmus Skovlund også behandlet med det antipsykotiske lægemiddel Risperdal. Dette gives ellers kun til mennesker med skizofreni. Men den 10-årige dreng har fået medicinen ordineret på grund af hans vredesudbrud, oplyser hans mor, Lone Skovlund.

"Når han får Risperdal, er hans vredesudbrud ikke så voldsomme. Før kunne han nærmest eksplodere af vrede og han kunne også finde på at slå sin lillesøster. Det var uacceptabelt," fortæller Lone Skovlund.

Rasmus er langt fra det eneste barn, der får så stærk medicin, og der bliver flere og flere. Tendensen med at give børn stærke antipsykotiske lægemidler som Risperdal er stigende. Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at forbruget er steget med 74 procent fra 2002 til 2006.

Udviklingen kendes allerede fra USA. Amerikanerne har længe været førende, når det gælder brug af Ritalin til børn og unge. Men rigtig mange børn og unge får nu også de skrappere antipsykotiske lægemidler. Ifølge New York Times fra maj 2007, får mere end en halv million amerikanske børn med adfærdsmæssige problemer antipsykotiske midler som Risperdal, Zyprexa og Abilyfy.

Antipsykotiske lægemidler som Risperdal er kendt for at have mange, alvorlige bivirkninger som for eksempel ufrivillige bevægelsesforstyrrelser, træthed, angst, pludselig dødsfald og sløret syn. Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens produktresume fra juni i år.

Risperdal er udviklet til mennesker med egentlige sindssygdomme som skizofreni. Men alligevel bliver det givet til andre diagnoser som for eksempel angst og uro. Og børn helt ned i femårs alderen får denne form for medicin. Hvordan det hænger sammen, har overlæge i Sundhedsstyrelsen, Marianne Jespersen ikke nogen forklaring på.

"Det kan jeg ikke svare på. Det er op til den enkelte speciallæge at afgøre. I virkeligheden er der meget lidt, der er forbudt for lægerne. De skal vise omhu og samvittighedsfuldhed og leve op til kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning," lyder svaret fra landets øverste sundhedsmyndighed.



Tvivlsomme diagnoser. I Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2000 om behandling af børn med antipsykotiske lægemidler står, at antipsykotiske lægemidler til børn kan anvendes, når der er tale om voldsom, aggressiv og impulsiv adfærd samt ved opmærksomhedsforstyrrelser. Men der står også i vejledningen, at det ikke er dokumenteret, at antipsykotiske midler virker på disse tilstande. Så hvordan kan det være, at børn med opmærksomhedsforstyrrelser overhovedet får denne medicin?

"Der er nogle sammenhænge, hvor det er i orden. Men man skal holde sig til vejledningen, som er ved at blive revideret. Hvad revisionen kommer til at betyde, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Vejledningen bliver opdateret i forhold til den nyeste viden," lyder svaret fra Marianne Jespersen.

Overlæge, ph.d., Lisbeth Sandal Kortegaard fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov, hører til de børnepsykiatere, som slår alarm på grund af det stigende forbrug af antipsykotiske lægemidler til børn og unge.

"Når børn får antipsykotika som for eksempel Risperdal eller Zyprexa, kan det være, fordi de er udadreagerende. Men der er sket et skred i de senere år. Børn får medicin for mere tvivlsomme diagnoser, og der er bivirkninger ved al medicin. Ved antipsykotika ses endda meget alvorlige bivirkninger," påpeger Lisbeth Sandal Kortegaard.



Psykiatri præget af holdninger. Men meningerne er delte blandt eksperterne. Professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov er kendt for at være en varm fortaler for medicin. Han udtalte til Jyllands Posten i april sidste år, at medicin er et meget vigtigt element i behandlingen af børn med adfærdsforstyrrelser som ADHD.

Andre peger på, at der er stor usikkerhed om diagnosen og om brugen af medicin.

"Det her handler meget om holdninger. Diagnosen ADHD er i mine øjne uklart afgrænset, og jeg bruger den ikke selv. I stedet anvender jeg diagnosen hyperkinetisk forstyrrelse, som er mere stringent. Der er undersøgelser, som viser, at kun 20 procent af børn med diagnosen ADHD kan leve op til kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse," siger børne- og ungepsykiater Lisbeth Sandal Kortegaard fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov.

Hun får opbakning af den internationalt anerkendte børne- og ungdomspsykiater, Eia Asen, som er direktør for Marlborough Familiecenter i London. Han går endda så vidt som til at kalde mange af de nye diagnoser for blændværk. "Diagnosen ADHD er fuldstændig overvurderet. 80 til 90 procent af de børn, som kommer i min klinik, har ikke ADHD. Nogle af de seneste diagnoser, Aspergers og Bipolar lidelse er også yderst tvivlsomme. Men til trods for det, kommer der mere og mere medicin," lyder det advarende fra den engelske ekspert.



Cocktail af medicin. Den stigende medicinering af børn og unge har også ført til, at børnene får flere typer forskellig medicin på én gang ligesom Rasmus Skovlund. Udviklingen ses både herhjemme og i udlandet.

I England har doktor i psykologi ved London School of Economics, Ilina Singh, beskæftiget sig indgående med medicinering af børn med diagnosen ADHD. Hun bekræfter, at der er sket en stigning i antallet af børn, der får flere typer medicin på én gang, og advarer kraftigt mod denne udvikling.

"Ritalin er et stof, som åbner porten ind til mange andre lægemidler. Ritalin giver problemer med at sove, og så får børnene måske også sovemedicin. Mange børn får tre eller fire forskellige typer medicin, og det er meget problematisk. For ingen af disse midler er testet på børn, og man ved ikke, hvordan de virker sammen. Det er uansvarligt at eksperimentere med børn på denne måde," mener doktor Ilina Singh.

Herhjemme er børne- og ungepsykiater Lisbeth Sandal Kortegaard enig. Hun peger på, at medicinering med flere typer medicin kan give et meget mudret billede.

"En sådan medicinering giver et utydeligt billede. Der er for eksempel børn, som både får Ritalin og antidepressiva. Men Ritalin kan gøre børn triste. Så man skal passe på, at man ikke i stedet behandler bivirkninger. Til sidst er det svært at finde ud af, hvad der er sygdom og hvad der er bivirkninger ved medicinen," lyder advarslen fra den århusianske børnepsykiater.



Stoler på psykiater. I Vig har Lone Skovlund gjort sig sine overvejelser vedrørende medicineringen af sin 10-årige søn. Men hun synes, at det er svært at gøre andet end at lytte til den psykiater, som hendes søn er i behandling hos.

"I starten var jeg meget afvisende, men i dag kunne jeg ikke drømme om at lade være med at give ham medicin. Vi fik at vide, at Ritalin kunne give problemer med appetitten og forhøjet blodtryk. Vi fik ikke så meget at vide om Risperdal. Rasmus får en meget lille dosis. Jeg kan dog godt blive bekymret, når jeg læser den indlægsseddel, der er med i pakningen. Men jeg stoler på vores psykiater. Han har undersøgt sagen grundigt og fortalt, at Risperdal kan give problemer med øget vægt. Men det har nu ikke været noget problem," siger Lone Skovlund.

Trods talrige henvendelser både på telefon og mail har det ikke været muligt at få et interview med professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov.