Medicinbarnet - Piller er populære i Århus

Børn og unge med adfærdsproblemer bliver behandlet vidt forskelligt alt efter, hvor i landet de bor.

I Århus bliver der brugt tre gange så meget Ritalin til ADHD-børn, som der gør i Ribe. Stort set det samme billede tegner sig, når det drejer sig om lykkepiller til børn og unge med depression. Her udskriver Århus-psykiaterne godt dobbelt så meget, som kollegerne i Sønderjylland.

Det viser tal fra Lægemiddelstyrelsens register over forbruget af Ritalin og lykkepiller i 2005 på amtsplan.

Da amterne blev til regioner i 2006, flyttede forskellen med. I dag indtager region Midtjylland, hvor Århus ligger til, en klar førsteplads i medicinforbrug blandt børn og unge, mens Syddanmark udskriver færrest recepter på Ritalin og ligger lavt placeret, når det gælder lykkepiller.

Sundhedsstyrelsen er klar over, at der er noget galt, men det er der ifølge afdelingslæge Marianne Jespersen ved at blive rettet op på.

"Vi er ved at revurdere Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af børn med antidepressiva, antipsykotika og centralnervestimulerende midler. Den nugældende vejledning er fra 2000, og vi har vurderet, at der var grund til at kigge på tingene igen," siger hun.



Århus fører an. I 2005 blev der i Ribe Amt brugt mindre end en halv døgndosis af ADHD-medikamentet Ritalin pr. 1.000 indbyggere. I Århus Amt var forbruget tre gange højere og dermed det højeste i Danmark.

Mønstret går igen, når det handler om lykkepiller blandt 15-19-årige, hvor Århus Amt også ligger på en klar førsteplads.

Århus Amt har i de seneste seks år brugt mere Ritalin og doseret flere lykkepiller til amtets 0-19-årige end noget andet amt, viser tallene fra Lægemiddelstyrelsen.

Det er ikke tilfældigt, mener embedslæge i det tidligere Ringkøbing Amt, Børge Sommer. Han understreger, at de regionale forskelle ikke er udtryk for, at børn i andre amter er mindre depressive eller har færre adfærdsmæssige problemer, end børn i Århus har.

Børge Sommer er i dag embedslæge i Embedslægeinstitutionen Midtjylland og forklarer forskelle i behandlingen med forskel i traditioner og holdninger.

"Århus har altid været kendt for at være meget biologisk orienteret med psykiatere, der er tilhængere af medicinsk behandling," siger han.

Ringkøbing-egnen, hvor Sommer slår sine folder, er i dag en del af det ellers medicinglade Region Midtjylland. Men regionens vestegn sparer stadig på medicinen til børn.

"Vi ligger langt fra universitetshospitalet i Århus. De er kendt for at have psykiatere, der går ind for medicinsk behandling, og det smitter af. Vi holder til ude vestpå, hvor vi har færre læger. Jo færre læger, jo mindre medicin, bliver der brugt," mener embedslægen.

Mode medicin. En af de toneangivende børne- og ungdomspsykiatere herhjemme, professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov, betegner selv Århus som et sted,

der historisk har tradition for at være mere biologisk orienteret end andre steder. Det afspejler sig i behandlingen.

"Der er tradition for biologisk forskning, både når det gælder medicinsk forskning, genforskning og hjerneforskning. I Århus har vi et universitetshospital og kan følge med i den nyeste forskning. Andre steder har man måske en mere konservativ holdning til både biologisk forskning og brug af medicin," siger Per Hove Thomsen.

Professoren fra Århus afviser, at der bliver udskrevet for meget medicin i hans område.

"Vi udskriver ikke for mange piller. Tallene er snarere udtryk for, at man andre steder udskriver for lidt. Mange steder er man for tilbageholdende med at bruge medicin, men det kan få alvorlige konsekvenser for børnene, hvis man ikke behandler en depression," lyder advarslen fra Århus professoren.



Diagnose usikker. På Københavns Universitet har forskere fra Folkesundhedsvidenskab beskæftiget sig indgående med børn og unges medicinforbrug. Og herfra advarer man mod det stigende forbrug blandt andet, fordi næsten ingen medicin endnu er testet på børn.

Og Sundhedsstyrelsen har længe været klar over, at der er usikkerhed om behandlingen af børn med adfærdsproblemer som ADHD. Allerede i 1998 kom styrelsen med retningslinjer i forhold til diagnose og behandling.

Men nu ser styrelsen igen på sagen.

"Aktuelt arbejder en faglig arbejdsgruppe på et referenceprogram, som forventes at være afsluttet inden udgangen af året. Dette arbejde gennemgår den videnskabelige forskning og skulle munde ud i en mere klar praksis, når det gælder diagnostik og behandling. Det skulle også gerne føre til en mere ensartet behandling rundt om i landet," siger afdelingslæge Marianne Jespersen fra Sundhedsstyrelsen.



Velkendte forskelle. Ensartet behandling er netop, hvad næstformanden for Foreningen af Praktiserende Læger Henrik Dibbern ønsker sig. Han ser de regionale forskelle skinne igennem hos de praktiserende læger, der behandler børn, som burde være i behandling hos en psykiater.

På grund af alenlange ventelister i psykiatrien tvinges lægen til at vurdere, om han eller hun vil udskrive medicin til et lidende barn i ventetiden, eller lade barnet vente op til 72 uger på en psykiaters vurdering af et eventuelt medicinbehov.

"Lægerne kalkerer ikke psykiaternes recepter, men gør som psykiateren i deres område. Også for at barnet kan opleve et ensartet behandlingsforløb senere," siger han.

Henrik Dibbern advarer mod ukritisk at følge de psykiatere, der har tradition for at udskrive meget medicin til børn.

"Der findes ikke langtidsstudier af medicinens virkninger. Man ved ikke, hvad det betyder for børnene om 40 og 60 år, og man kender ikke stofferne godt nok," siger han og minder om, at morfin og heroin var højt besungne lægemidler, før man opdagede deres vanedannende egenskaber.

Også embedslæge Børge Sommer hører til de læger, som mener, der er grund til at være ekstra varsom med medicin til børn og unge. Derfor er han ikke enig med Århus professoren, Per Hove Thomsen i, at børn og unge er bedst hjulpet ved at få medicin.

"Langt det meste medicin er ikke testet på børn. Det i sig selv er nok til at advarselslamperne burde blinke. Børn er nemlig ikke voksne med små arme og ben. Meget medicin virker helt anderledes på børn end på voksne," siger Børge Sommer.



Udskrev 70 procent mere. EU har vedtaget, at fra årsskiftet skal al medicin til børn være testet på børn. Men hidtil manglende test er ikke den eneste grund til Børge Sommers advarsler.

"Når der er tale om adfærdsproblemer, er der grund til at være ekstra påpasselig med medicin. Børns adfærd ændrer sig meget, ligesom personligheden ændrer sig over et livsforløb. Et hyperaktivt barn kan sagtens udvikle sig til at blive roligt, når det bliver voksen," siger Børge Sommer.

Han forklarer også store forskelle i brugen af lægemidler til børn og unge med den enkelte læges eller psykiaters brug af medicin. Det viser en undersøgelse fra det nu nedlagte Ringkøbing Amt. Her undersøgte embedslægeinstitutionen i 2003 forbruget af lykkepiller. Undersøgelsen konkluderede, at et betydeligt antal patienter fik ordineret større mængder lykkepiller end det anbefalede. Samtidig afslørede undersøgelsen, at der indenfor amtets grænser var store forskelle.

"Det viste sig, at én af de læger, som var mest flittig med receptblokken, udskrev 70 procent flere lykkepiller end gennemsnittet," oplyser Børge Sommer.



Nemme piller. Børge Sommer gør opmærksom på, at Ritalin, som primært gives til børn og unge med ADHD, på mange måder er stærkere end kokain.

"Det er tankevækkende, at de stoffer, man bruger til at behandle børn og unge med, er stoffer, som misbrugere anvender. Den kemiske sammensætning af Ritalin ligner "speed". Der er tale om stoffer, der stimulerer centralnervesystemet," påpeger embedslægen.



Det tager professor Per Hove Thomsen ikke så tungt. Han frygter tværtimod, at børnene ender i fængsler, hvis ikke de får deres medicin.

"Det er kendt, at mange ADHD-børn ender som misbrugere eller i fængsler, hvis ikke de får medicin," siger Per Hove Thomsen - en påstand, som andre eksperter sætter spørgsmålstegn ved.

Embedslæge Børge Sommer medgiver gerne, at det er nemt at tage en pille. Men han tvivler på, at det altid er den rigtige løsning.

"Pædagogik virker også, når det drejer sig om adfærdsproblemer. Det er bare lidt mere omstændigt. Og så synes nogen måske, at det er lettere at tage en pille," siger han.



Amtslige og regionale forskelle i brug af børnemedicin i henholdsvis 2005 og 2006