Medicinbarnet; Børn udsat for medicinske eksperimenter

Brugen af det amfetaminlignende stof Ritalin, som næsten udelukkende gives til børn og unge med ADHD, er eksploderet indenfor de seneste ni år.

Fra 1997 til 2006 er det samlede forbrug i Danmark steget med mere end 900 procent.

Den markant største stigning er sket i gruppen af børn fra 10-14 år, som i dag får 1.344 procent mere Ritalin end for ni år siden.

Den voldsomme udvikling sker, uden at der er foretaget videnskabelige langtidsstudier af, hvordan medicinen påvirker børn og unge. Samtidig sås der alvorlig tvivl om diagnosen ADHD. Det får nogle eksperter til at kalde behandlingen farlig og eksperimentel.

"Ingen kender langtidsvirkningerne af denne medicin, og hvad den betyder for disse børns udvikling. Ritalin er stærkt vanedannende, forstået på den måde, at man vænner sig til, at disse børn skal være rolige. Derfor bliver det meget svært at stoppe igen," advarer psykolog Peter La Cour, der er post.doc. på Center for forskning i eksistens og samfund på Københavns Universitet.

Han har senest siddet med i et ekspertpanel under Teknologirådet, som har beskæftiget sig med nye diagnoser som ADHD og med udviklingen indenfor hjerneforskningen. Peter La Cour mener, at der er grund til at slå alarm, når så mange børn og unge får Ritalin.

"Det er et meget stort eksperiment, som vi er ude i. Vi bevæger os ind på et område, hvor vi ikke kan overskue konsekvenserne af den behandling, som børnene får," siger han.



Ender i fængsler. Mens den voldsomme stigning får nogle eksperter til at slå alarm, giver udviklingen ikke anledning til bekymring hos psykiatere på området.

"Vi ved fra befolkningsundersøgelser, at to-fem procent af en årgang har ADHD. Derfor svarer udviklingen fint til det antal syge, der er. Der er altid en risiko ved at bruge medicin. Men disse børn skal have behandling. Ellers ved vi, at mange af dem ender i fængsler eller som misbrugere," advarer speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri på Psykiatricenter Midt Augustenborg, Thorsten Schumann.

Professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov er enig.

Børn med diagnosen ADHD er typisk urolige eller hyperaktive. De er også meget impulsive og opmærksomhedskrævende. Langt størstedelen af disse børn har gavn af den medicinske behandling, som virker ved at øge dopamin i hjernen. Børnene får lettere ved at overskue situationer og organisere deres aktiviteter og der er kun ubetydelige bivirkninger ved behandlingen, mener han.

"Samlet set spiller bivirkningerne ikke den store rolle. Der kan være problemer med, at børnene ikke kan sove. Men det kan også skyldes sygdommen. Desuden kan der være problemer med appetitløshed og tristhed. Men man skal altid veje fordele og ulemper," siger professoren fra Risskov.



Ritalin og dødsfald. I USA og flere andre lande er Ritalin imidlertid blevet forbundet med flere dødsfald. Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har registreret 25 dødsfald hos mennesker, som tog Ritalin eller andet amfetaminlignende medicin. Dødsfaldene blev registreret fra 1999 til 2003. 19 af de døde er børn og unge. I Canada stoppede myndighederne på et tidspunkt helt for udskrivningen af et af midlerne til behandling af ADHD - netop på grund af de mange dødsfald.

Men disse dødsfald giver ikke anledning til bekymring hos danske psykiatere.

"Det er korrekt, at der er sket dødsfald ved brug af Ritalin. Men vi ved ikke med sikkerhed, om dødsfaldene skyldes Ritalin. Det kan være, at børnene ville være døde alligevel, fordi de har haft dårligt hjerte i forvejen," siger speciallæge Thorsten Schumann.

Han oplyser videre, at puls og blodtryk jævnligt bliver kontrolleret hos børnene, netop fordi medicinen påvirker blodtrykket og hjertemuskelfunktionen.



Personligheden ændres. Svenskerne har i de senere år haft en heftig strid om DAMP, ADHD og den medicin, som børnene får. Den svenske børnelæge Leif Elinder fra Uppsala er en af de skarpeste kritikere af udviklingen. Han mener, at der er grund til at se med stor alvor på bivirkningerne af Ritalin. Behandlingen er langt fra så ufarlig, som nogle psykiatere og lægemiddelindustrien ønsker at gøre den til, påpeger han.

"Ritalin er et stof, der virker på samme måde som kokain. Det ændrer personligheden. Samtidig skaber det en ubalance i hjernen, og det er særligt problematisk for børn, fordi de ikke er udvokset. Det er foruroligende, at man behandler børn med et stof, der har så mange alvorlige bivirkninger. Tilmed er der tale om børn, som har fået en yderst tvivlsom diagnose," fastslår Leif Elinder.



Baseret på skøn. Leif Elinder henviser til, at det rent videnskabeligt ikke er muligt at påvise, at ADHD er en reel sygdom.

"Man kan ikke påvise, at børn, der har fået diagnosen, mangler dopamin. Det er ellers det, som den medicinske behandling skal afhjælpe. Men det kan man altså ikke måle. Det virker også ejendommeligt, at der er så mange navne for sygdommen. Den er blevet kaldt MBD, ADHD og DAMP. Og nu, hvor man har indset, at det ikke er muligt at bevise, at der er tale om en sygdom, er man begyndt at kalde det et syndrom eller en dysfunktion", siger den svenske børnelæge Leif Elinder.

Thorsten Schumann fra Psykiatricenter Midt Augustenborg medgiver da også, at diagnosen for ADHD er baseret på et skøn. Det er ikke muligt at stille diagnosen med samme sikkerhed, som man kan med for eksempel sukkersyge eller et brækket ben.

"Det er ikke muligt at tage en blodprøve og så fastslå, at det er ADHD. Når det gælder de nye diagnoser, er der tale om skøn og fortolkning. Vi taler om forstyrrelser. For at diagnosen kan stilles, skal nogle adfærdskriterier være opfyldt," siger Thorsten Schumann.



Industrien opfinder sygdomme. Kritikerne sætter spørgsmålstegn ved, om nye diagnoser som ADHD er udtryk for reelle sygdomme, eller om de lige så meget er et resultat af medicinalindustriens behov for at opfinde nye sygdomme til ny medicin.

Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov hører til dem, der mener, at stigningen i de nye diagnoser er reel. Han forklarer udviklingen med, at vi har fået øget viden, og at der er kommet mere fokus på sådanne børn.

"Når det gælder ADHD, er vores viden øget betragteligt. Men det er også blevet mindre tabubelagt og meget mere accepteret at lide af ADHD. Samtidig er pædagoger og lærere blevet bedre til at spotte disse børn," siger børnepsykiateren.

Men overlæge Mats Lindberg, der er med i netværket Læger uden Sponsor, mener, at stigningen i nye diagnoser som ADHD lige så meget er et udtryk for, at medicinalindustrien har en interesse i at skabe nye sygdomme og at grænsen for, hvad der er normalt og acceptabelt, snævrer ind.

Læger uden Sponsor kæmper for forskning og behandling, der er uafhængig af lægemiddelindustrien.

"Det, vi ser mere og mere, er, at ganske almindelig menneskelig adfærd som glemsomhed, generthed eller uartige børn bliver gjort til sygdomme. Hvis almenmenneskelige problemer bliver opfattet som sygdomme, bliver der også vakt en forventning om medicinsk behandling. Derfor ser vi ofte, at industrien starter med at lancere en kampagne, der skal overbevise befolkningen om, at der er tale om en sygdom, når de sender et nyt medikament på markedet," siger han.



God forretning. Tallene fra Lægemiddelstyrelsen viser, at produktion og salg af ADHD-medicin som Ritalin er en god forretning for industrien. Alene i Danmark er omsætningen steget 2.360 procent i løbet af de seneste ni år - fra 1,5 millioner kroner til 36,4 millioner kroner.

Det sker samtidig med, at man ikke kender den fulde virkning af medicinen, og uden at man har vished for, at børn får den rigtige behandling, påpeger psykolog Peter La Cour fra Københavns Universitet.

"Vi hører gang på gang, at industrien opstiller tal for, hvor mange procent af befolkningen, der lider af disse sygdomme, og at de ender i fængsel, hvis ikke de får behandling. Men det ved man i virkeligheden meget lidt om. Sådanne tal er kunstigt høje, og oplysningerne bygger på et spinkelt grundlag," siger psykologen.



Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention-Deficit/Hyper-activity Disorder og betegnes som en forstyrrelse, der primært optræder hos børn og unge.

Børn med diagnosen ADHD bliver karakteriseret som urolige og hyperaktive. Den første beskrivelse af børn med disse adfærdsmæssige problemer går 100 år tilbage. Siden er disse børn blevet kaldt MBD børn. Det står for Minimal Brain Damage/Dysfunktion. Denne diagnose blev i 1980'erne afløst af ADHD. Desuden er den svenske psykiater Christopher Gillberg ophavsmand til diagnosen DAMP.





Hvad er Ritalin?

Behandlingen af ADHD består af pædagogisk støtte og medicin som for eksempel Ritalin. Ritalin er handelsnavnet for Methyl-phenidat, som også bliver solgt under andre navne, blandt andet Motiron. I artiklen anvendes kun navnet Ritalin.

Ritalin har været anvendt til at behandle børn med ADHD siden starten af 1960'erne. Men der findes ingen videnskabelige langtidsstudier* af, hvordan stoffet påvirker børn og voksne.



Hvad er DDD?

Den Definerede Døgndosis (DDD) er

en international anerkendt statistisk målenhed. Den viser, hvor mange

doser 10.000 mennesker får per døgn.

I 1997 fik 10.000 danskere 1,1 dagsdoser methylphenidat, som primært sælges under navnet Ritalin. I 2006 fik 10.000 danskere 11,2 døgndosis.



* Dobbeltblind randomisering/

Golden Standard