Massive nedskæringer på børneområdet

Først den gode nyhed: Esbjerg og Randers kommuner vil næste år bruge flere penge på børn og unge, end de gør i år. I Esbjerg skal pengene bruges til at sætte taksten ned i SFO'erne, renovering af legepladser og harmonisering af fritids- og ungdomsklubber. Randers har afsat penge til udbygning af kommunens dagtilbud og udvikling af de fysiske rammer i de nuværende institutioner.

Det indbringer de to jyske kommuner en storsmilende smiley på det barometer over alle kommunernes udgifter til børne- og ungeområdet i 2009, som kan ses på BUPL's hjemmeside. At der så i Esbjerg også er en god sjat malurt i bægeret, vender vi tilbage til.



I skrivende stund har BUPL kun tal for 59 af landets 98 kommuner, så der kan komme flere glade smiley'er til. Men ellers står den på nedadvendte mundvige:

49 af de 59 kommuner forventer at spare på sine børn og unge, mens 10 vil holde samme niveau som i år.



Stram styring. Ifølge indberetninger fra BUPL's lokale fagforeninger er de mest anvendte spareredskaber nednormeringer og højere forældrebetaling i SFO'erne. Men hele paletten er brug, når kommunerne sparer, og i flæng kan nævnes:

Kortere åbningstider, flere lukkedage, kun delvis fremskrivning af decentrale lønbudgetter, tidlig indskrivning i børnehaven, flere timer i skolerne, flere ikke-uddannede og færre støttepædagoger.



Hillerød er en af de kommuner, som har haft fat i den store sparekniv. Kommunen skal spare hele 220 millioner kroner, hvilket er omkring 10 procent af budgettet. Af dem står daginstitutionsområdet for 20 millioner, SFO'erne skal skære 16 millioner, og klubberne 2,5 millioner.

På kommunens hjemmeside forklarer Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen (S), at de voldsomme besparelser har været nødvendige for at rette op på kommunens elendige økonomi, og at de skal sikre en stram styring i de kommende år.



Inden vedtagelsen af sparepakken blev byrådets politikere mødt af demonstrerende pædagoger, medhjælpere og forældre. De mange protester har gjort indtryk på borgmesteren, men besparelsen står ved magt.

"Det er klart, at det ikke er behageligt at skulle spare så mange penge. Mange borgere vil mærke et anderledes serviceniveau direkte. Men vores udgangspunkt er godt, og Hillerød Kommune tilbyder stadig et pænt niveau på både børnepasnings- og ældreområdet," siger borgmester Kirsten Jensen.



BUPL Nordsjælland har beregnet, at besparelserne svarer til 77 stillinger på det pædagogiske område.

"Hillerød har i forvejen vanskeligt ved at rekruttere pædagoger, og det bliver ikke nemmere nu, hvor de ansatte skal løbe endnu hurtigere. BUPL Nordsjælland har tidligere foreslået, at kommunen, erhvervslivet, BUPL og byens pædagogseminarium arbejder sammen om at brande Hillerød som en attraktiv kommune for pædagoger. Men det tager vi nok op til revision nu og ser os om efter en anden kommune i området at brande," siger John Langford, faglig konsulent i BUPL Nordsjælland.



Ros og ris. Formand for BUPL Sydjylland, Kim Jørgensen, har både ros og ris til kommunerne i hans område. Han fremhæver Esbjerg som det positive eksempel, men dæmper sin begejstring.



"I forhold til udgangspunktet, hvor der var lagt op til besparelser, kan vi kun være tilfredse. Blandt andet var politikerne parat til at fjerne samtlige pædagoger i helhedsskolen. At sådan et forslag har været i spil er dybt problematisk. Det sender et signal til en hel faggruppe om, at man ikke regner dem for noget. Og det skaber usikkerhed blandt de ansatte, for kommer det så op igen næste gang, der skal forhandles budget," spørger Kim Jørgensen. Han glæder sig over, at der er sat penge af til renovering af legepladser, og at forældrene kan se frem til en mindre nedsættelse af taksten i SFO'erne, som hører til blandt landets dyreste.



Kim Jørgensen nævner også Haderslev Kommune, som ikke fremskriver de decentrale lønbudgetter i institutioner og skoler med det fulde beløb.

"Lederen skal jo stadig finde pengene til lønstigningerne, så det kan ikke undgå at påvirke normeringerne. Vi skønner, at det vil koste 50-80 stillinger i skolerne og 20-30 stillinger i daginstitutionerne, alt efter om der er tale om fuldtids- eller deltidsstillinger," siger han.



Skræmmende læsning. BUPL's formand, Henning Pedersen, kalder den foreløbige opgørelse over kommunernes 2009-budgetter for skræmmende læsning.

"Især synes jeg, det er en ny og alvorlig tendens, at så mange kommuner skærer i normeringerne, og at flere og flere rykker på forholdet mellem uddannet og ikke uddannet personale. Det medfører serviceforringelser, der står i direkte kontrast til intensionerne bag kvalitetsreformen. Det er selvfølgelig også ubehageligt for de forældre, der skal betale mere og eller må indrette sig på kortere åbningstider. Men nednormeringerne går specielt ud over børn med særlige behov, og de rammer også i kommuner, som skærer på støttepædagogerne," siger han.



Henning Pedersen fremhæver de mange besparelser som et slående eksempel på, at regeringen lover kvalitetsforbedringer på børn- og ungeområdet og samtidig holder kommunerne i så stramme økonomiske tøjler, at de umuligt kan leve op til løfterne.

Han lover, at der nu vil blive pustet nyt liv i det Velfærdsinitiativ, hvor BUPL arbejder sammen med Danmarks Lærerforening, og FOA.



"Velfærdsinitiativet har i den første del af året stået i skyggen af OK-forhandlingerne og konflikten, men nu tager vi fat igen. Specielt vil vi sætte fokus på markedsgørelsen af den offentlige sektor set i forhold til kvalitetsreformens visioner om afbureaukratisering, dokumentation og ledelse. Vi vil gøre vores for at præge arbejdet i retning af pædagogfaglig ledelse og afbureaukratisering, der skaber tid til kerneopgaven," siger Henning Pedersen.



Vi ville gerne have spurgt velfærdsminister Karen Jespersen (V), hvad hun mener om nedskæringerne på børneområdet, men det har ikke været muligt at få et interview med hende.

Hun svarer i en mail:

"I aftalerne om kommunernes økonomi er der år for år afsat flere penge til kommunale serviceforbedringer. I sommer indgik regeringen og KL en aftale for 2009, der giver kommunerne mulighed for at forbedre den kommunale service for 350 millioner i forhold til budgettet for 2008. I forlængelse af kvalitetsreformen er der endvidere afsat penge til diverse kvalitetsinitiativer på blandt andet dagtilbudsområdet. Jeg kan ikke udelukke, at serviceniveauet i enkelte af landets 98 kommuner og på delområder kan være lavere i 2009 end i 2008. Dette er udtryk for den enkelte kommunes prioritering og tilpasning til de lokale forhold. Det er endnu for tidligt at sige noget om kommunernes budgetter for 2009, da ministeriet i øjeblikket er ved at indsamle kommunernes foreløbige budgettal."



" Det er en ny og alvorlig tendens, at så mange kommuner skærer i normeringerne, og at flere og flere rykker på forholdet mellem uddannet og ikke uddannet personale". BUPL's formand, Henning Pedersen.