Masser af madlavnig og opvask

Tobias Hansen er god til at bruge en kniv. Han deler peberfrugterne i halve og skærer dem derefter i stykker på størrelse med en ært. Så ryger de i gryden på komfuret. Bønnerne fra de tomme dåser er kommet i, og efterhånden breder en duft af mad sig i køkkenet. En ung pige dukker op for at høre, om det snart er spisetid. Derefter sætter hun sig ind i stuen for at se tv, mens han gør maden færdig.

Selv om Tobias Hansen er god til at lave mad, er det ikke derfor, han befinder sig på en døgninstitution i det nordlige København. Han er pædagogstuderende. Alligevel går en stor del af hans tid med praktiske gøremål som at lave mad og tømme opvaskemaskine. Det undrer han sig over.

"Min rolle er uklar. Jeg vil gerne vide mere om, hvad det er for en pædagogik, der er på stedet, og hvordan de har organiseret arbejdet. Jeg undrer mig over, at de unge får lov til at sove længe om morgenen, og at de ikke skal hjælpe mere til," fortæller den 25-årige studerende.



En måned uden vejledning. Inde i en af spisestuerne er en uddannet pædagog ved at dække bord. Bortset fra den sultne pige, er opholdsrummene tomme. De unge er på deres værelser. Når maden er færdig, skal Tobias Hansen og den uddannede pædagog spise sammen med hvert sit hold. Mens Børn&Unge er på besøg, er det svært for ham at få tid til at lade sig interviewe og fotografere. Han indgår fuldt ud i bemandingen, og der er hele tiden arbejdsopgaver, han skal udføre. Efter maden får de unge lov til at gå, og Tobias står igen for det praktiske arbejde. Det var ikke lige det, han havde forestillet sig med sin praktik.

"Jeg havde håbet at komme et sted hen, hvor der var flere ressourcer. Men i den måned, jeg har været her, har der været meget lidt fokus på min uddannelse. Jeg har fungeret som arbejdskraft. Der har været en del akutte problemer, og derfor har der heller ikke været tid til vejledning. Det fik jeg for første gang i dag," fortæller Tobias.

Han begyndte i praktik 1. februar, og der er gået en måned, uden at han har fået vejledning. Det hører til i den grovere ende, men det er langt fra enestående, at vejledningen halter. En undersøgelse, fra Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS) viser, at næsten halvdelen af de studerende har problemer med manglende vejledning. Samtidig viser undersøgelsen, at 49 procent af de studerende udfører arbejdsopgaver, som ikke er relevante for deres uddannelse til pædagog.



Optimalt at være ekstra. Tobias Hansen er i praktik i en døgninstitution for utilpassede unge i alderen 14-18 år. Det er hans tredje praktik, og specialområdet er nyt for ham. Derfor ville han gerne have sat sig ind i området, men det har der ikke været tid til.

"Det ville have været ideelt, hvis jeg var en ekstra arbejdskraft frem for at skulle indgå i vagtplanen. Jeg ville gerne kunne tage på tur med nogle af de unge. Det er en god metode til at komme på tomandshånd med dem og lære dem bedre at kende. Men det har der ikke været mulighed for," siger han.

Da han fik sin første vagtplan, fremgik det samtidig, at han skulle have tre weekendvagter på en måned. Som praktikant får de studerende ikke ekstra betaling for weekendvagter. De har derimod en fast løn, og Tobias frygter, at det er en måde at spare penge på.

"Det er indlysende, at det er en billig måde at få arbejdskraft på. Om det er derfor, jeg har mange vagter, ved jeg ikke. Men jeg har nævnt det for personalet. I sidste ende er det et ledelsesmæssigt anliggende," siger han.

Ordningen med de ekstra weekendvagter er nu blevet ændret, så de studerende kun har to vagter på en måned, ligesom de andre ansatte på stedet.

Tobias Hansen mener, at det grundlæggende er et problem, at de studerende indgår i normeringen, mens de er i praktik.

"På skolen lærer vi en masse teori, og den ville jeg gerne afprøve. Men der er mere fokus på det arbejdsmæssige frem for det uddannelsesmæssige. Derfor er det en god ide at afskaffe den lønnede praktik", siger Tobias Hansen.