Masser af lukninger
Masser af lukninger
Kulden i Hellerup
Da vinteren 2012 viste sig fra sin koldeste side med streng dagfrost, valgte et varmerelæ i vuggestuen i den integrerede institution Hindbærhegnet på Rymarksvej i Hellerup at sige fra. Årsag: Tilkalkning.
»Vi måtte sige til forældrene, da de afleverede deres børn, at vi ikke kunne være i vuggestuen. Det blev hurtigt koldere og koldere. De fleste tog deres barn med hjem igen, og resten tog vi med ind i institutionens børnehave. Nogle havde allerede afleveret deres børn, da vi opdagede problemerne, og dem ringede vi til. De skulle hente deres børn i børnehaven i stedet for i vuggestuen,« fortæller pædagogisk leder Dorte Grønning.
De få børn, der blev hele dagen, havde ikke de samme muligheder for at sove, som de normalt har. Varmerelæet blev lavet samme dag, men det trak mere ud, da skimmelsvamp i 2010 lukkede vuggestuen i seks uger. Og før det havde vuggestuen prøvet at være lukket på grund af støj og støv.
»Fem meter fra vuggestuen skulle et boligbyggeri laves om til plejehjem. I den forbindelse blev der boret med diamantbor i beton, og det støjede og støvede voldsomt. Embedslægen lukkede os med en times varsel, så det skulle gå stærkt. Vi fik fat i busser, og børnehaven blev omdannet til skovbørnehave i sommerperioden. I stedet rykkede vuggestuen ind i deres lokaler,« fortæller Dorte Grønning.
Da skimmelsvamp året efter lukkede vuggestuen i seks uger, blev samme model brugt: Børnehaven blev midlertidigt til skovbørnehave, og dens lokaler blev brugt til vuggestue. Så i Hindbærhegnets vuggestue har de erfaringer i at føre den akutte luknings gyldne regler ud i livet: Hurtige løsninger og direkte information.
Branden i Humlebæk
I Humlebæk er en vuggestue ved at rejse sig af asken.
»Jeg kan se gravemaskinerne, når jeg ser ud af vinduet. Vi glæder os til sommer, når vi kan tage huset i brug. Det bliver dejligt. Og vi har selv haft en vis indflydelse på indretningen,« fortæller Lene Kirschmeyer, der er daglig leder af Vuggestuen Spirehuset. Det skete en lørdag nat sidste år i Humlebæk: Ilden buldrede og viste ingen nåde. Vuggestuen i den aldersintegrerede institution Frugthaven blev lagt i aske, og i dag passes vuggestuens børn i børnehavens lokaler og dermed i samme institution. Alle deles om pladsen og får det til at fungere.
Den dag, vuggestuen brændte, tog områdeleder Anette Westring straks affære. Hun gik frem efter institutionens beredskabsplan.
»Jeg blev ringet op lørdag morgen ved tre-fire tiden af vores sikkerhedskoordinator og fik at vide, at Spirehuset brændte. Jeg ringede efter institutionens ledelse, og vi mødtes sammen med kommunens direktion og fordelte rollerne. Medarbejdere, forældre og presse skulle kontaktes, og jeg fik også fat i min souschef. Klokken syv kontaktede vi de ansatte, og vi bad både dem og de daglige ledere i områdeledelsen om at reservere søndagen,« fortæller Anette Westring.
Det blev en speciel søndag. Alle var berørte og kede af det, og de fik tilbudt krisehjælp. Der blev lavet en her og nu-plan, en plan for de næste 14 dage og en mere langsigtet plan. Et lokale i børnehaven blev frigivet til vuggestuen. Andre institutioner kom med bleer, legetøj, mobile pusleborde osv. Der blev ringet til forældrene, og mandag morgen afleverede de deres børn som normalt. Efterfølgende blev der i en længere periode hver fredag sendt ugebrev til forældrene om, hvordan det gik.
Vandskaden i Hornbæk
Mandag den 13. februar 2012 skulle have været en ganske almindelig mandag i Børnehaven ved Vandtårnet i Hornbæk. Men fra det øjeblik, nøglen klokken 6.30 blev drejet og døren åbnet, var dagen alt andet end normal: Der var vand overalt. Fra et sprængt vandrør på loftet fossede vandet ud.
»Vi fik ringet til de 44 børns forældre, der måtte finde en anden pasningsløsning den dag, og i personalegruppen så vi på hinanden og smøgede derefter ærmerne op. Et skadefirma kom og så på skadernes omfang, og en del møbler skulle sendes til affugtning,« fortæller souschef Dorte Tranto.
Øvrigt inventar og materialer blev pakket ned, og om tirsdagen blev det hele pakket ud i en nedlagt institution i Helsingør, der stod tom. Forældrene var blevet ringet op og havde fået at vide, at der tirsdag var nødpasning i en anden institution, men at børnene onsdag kunne modtages i de nye lokaler i Helsingør.
»Vi må i den kommende tid klare os uden en del af vores egne møbler, men andre institutioner har fundet møbler frem, som de kan undvære og udlåne til os. Vi har fået stor støtte og opbakning fra forvaltningen, vores kolleger i andre institutioner og ikke mindst fra forældrene. Vi har med løbende information sørget for, at forældrene er med hele vejen og har mødt stor velvilje. I vores egne bygninger var børnegruppen inddelt i tre stuer med 14-15 børn på hver stue. De nye lokaler byder på to stuer, og det har krævet en omstrukturering i børnehavens hverdag. Vi prioriterer relationerne højt og har valgt at beholde vores oprindelige tre grupper med det sædvanlige stuepersonale tilknyttet. I stedet funktionsopdeler vi os således, at stuerne skiftes er på tur, laver værkstedaktiviteter og musik og bevægelse,« siger Dorte Tranto.
Skimmelsvampen i Aalborg
En lørdag formiddag i 2011 blev dagtilbudsleder Inge Hansen, dagtilbud Hasseris i Aalborg, ringet op af sin områdechef. Hun fik besked på, at børnene ikke ville få adgang til Børnehaven Ridefogedsvej mandag morgen på grund af skimmelsvamp. Hvad gør man?
»Jeg ringede til børnehavens pædagogiske leder og bestyrelsesformand, så vi kunne mødes og snakke det hele igennem og kontakte forældrene. Jeg er leder for otte institutioner og begyndte at ringe rundt til de pædagogiske ledere for at høre, om de havde en god idé til, hvor de omkring 50 børn kunne være. Jeg havde lavet et plan for midlertidig fordeling over flere institutioner, indtil vi fandt en løsning, men én af de andre børnehaver bor på en gård. Her har nogle spejdere en længe, der tidligere har fungeret som nødlokaler. Spejderlederen sørgede for oprydning, og søndag ringede vi til forældrene og informerede dem. Vi bad samtidig forældrene forberede deres børn på det,« fortæller Inge Hansen.
Den kommende tid oplevede børnehavens pædagoger en stor hjælpsomhed fra de andre institutioner. De blev nu nabo til den anden børnehave, og børnene skulle deles om legepladsen, der blev noget overbefolket. De to institutioners pædagoger skulle deles om personalefaciliteterne.
»Derudover meldte de andre institutioner i området, at vi kunne komme og besøge dem, så børnene kunne lege på deres legepladser. Der var virkelig den der med, at ’vores kolleger har et problem, det kunne have været os, så selvfølgelig hjælper vi’. Det endte med at strække sig over flere måneder, og det havde selvfølgelig omkostninger. Institutionen fik 37 timers ekstra normering i perioden, og pædagogerne trak et stort læs. Der blev knoklet for, at det skulle glide så smertefrit som muligt,« siger Inge Hansen.
BUPL: Ingen topscorer
Faglig konsulent i BUPL Østjylland, Henrik Peter Eilertzen, mener ikke, man kan tale om en topscorer, når det gælder årsagen til akut lukning af institutioner. Men fra sit arbejde kender han mest til lukning i forbindelse med skimmelsvamp.
»Her kan man opleve, at der kan have været problemer i måske 20 år, uden at der er blevet gjort noget, og så pludselig skal der fra dag til dag lukkes midlertidigt ned. Jeg plejer at henvise til den slagplan, der er i Branchearbejdsmiljørådenes pjece ’Fugt og Skimmelsvampe’, for den fortæller både om, hvad man gør her og nu, om information osv.,« siger Henrik Peter Eilertzen. Han mener i øvrigt, at også akustiske forhold i virkeligheden kan være så problematiske, at der bør skrides akut ind.
Pjecen ’Fugt og Skimmelsvampe’ kan hentes i PDF på
webadressen: www.arbejdsmiljoweb.dk
