Lokomotivet er kørt

I de kommende uger begynder en ny årgang i skolen. Sprogligt er de meget forskellige viser en lille rundspørge blandt pædagoger, som Børn&Unge har foretaget. Men ordforrådet er blevet større, er der enighed om.

Hvis en pædagog for 10 år siden havde spurgt en lille pige: "Hvad er en udviklingsfase?" ville barnet have stirret måbende uden et svar. For spørgsmålet var jo direkte tåbeligt. I dag kender alle de små skolebørn udtrykket fra Pokémon (og til de voksne, der ikke kender udtrykket: En udviklingsfase er et stadie, som figurerne kan opnå, når de har bekæmpet et vist antal fjender), men til gengæld ved børnene ikke, hvad et lokomotiv er. For i dag kører de fleste toge jo rundt uden lokomotiv, og derfor er ordet ved at forsvinde fra den helt unge generation af skolebørn.

Sprogligt er der meget stor forskel på de børn, som i disse uger starter i børnehaveklassen. Det siger i hvert fald den halve dusin pædagoger som Børn& Unge ringede op midt i den værste sommerhede. De var alle enige om, at de sprogligt gode børn havde fået et betydeligt større ordforråd i forhold til blot 10-15 år tilbage. Men som i mange andre sociale sammenhænge afhænger det enkelte barns sproglige udvikling af den hjemlige baggrund.



Stimulerede børn. »Der er utroligt stor sproglig forskel på de enkelte børn på de forskellige stuer, men de børn, der klarer sig bedst, bliver stimuleret både derhjemme og i børnehaven,« siger pædagog Jens Weidemann fra Hjulbjergvej Børnehave i Højbjerg ved Århus.

»Men generelt har børn i dag et stort ordforråd, og jeg er nogle gange forbavset over, at mange børn faktisk er i stand til at bruge vendinger, man ellers kun hører fra voksne. Jeg tror også, det handler om, at vi her i institutionen er bevidste om, at børnene skal beherske det danske sprog og ikke udelukkende skal være prisgivet tv og computere,« siger Jens Weidemann.



Computersprog. Børn henter mange af deres ord fra især computere og tv, og disse påvirkninger går igen i børnenes sprog. Men det er navnlig påvirkningen fra forældrene, som sætter sit præg på de små skolebørn.

»Vi har mange velstimulerede børn hos os, men også en del med taleproblemer - det kniber med lydene. Men selv om de har taleproblemer, kan de godt have et stort ordforråd og bruge sproget,« siger pædagog Anette Bruun fra Bøgebakkens Børnehave i Charlottenlund.

Hun synes at børn generelt er gode til at udtrykke sig.

»Nogle børn er bedre end andre sprogligt, og det er min fornemmelse, at børn i dag kan flere ord.«



Sproget fornyer sig. Ifølge professor i pædagogisk psykologi Hans Vejleskov er det umuligt at foretage sprogtest, som afslører det samlede ordforråd hos børn.

»Nogle ord bliver skiftet ud med andre, og sproget fornyer sig hele tiden. Men faktisk ved vi ikke ret meget om børns sprog i dag i forhold til tidligere. Hvis børn i dag har større ordforråd, må det bero på en fornemmelse hos den enkelte pædagog og forældre,« siger Hans Vejleskov.

»Indtil for 10 år siden gik det ned ad bakke med børns sprog, men det har vendt sig de senere år, hvis man skal tro de nyeste undersøgelse.«

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.