Leje-film kan frit vises i skolen

Der hersker uklarhed om, hvor man må vise videoer og dvd'er, der er lejet eller købt under almindelige vilkår. Ifølge loven må film fra almindelige videobutikker ikke vises offentligt.

Hidtil er det blevet betragtet som en offentlig fremvisning, hvis en skoleklasse har set en film. Men den opfattelse rokker Kulturministeriet ved. De seneste måneder har ministeriet slået fast, at fremvisning i et klasselokale ikke er at betragte som en offentlig fremvisning.

Kulturministeriet administrer ophavsretsloven, som blev vedtaget i 1995. I vejledninger til skoler og kommuner henviser ministeriet til bemærkningerne til loven. Her står der: "Ved klasselokaleundervisning kan fremførelse af værker normalt ikke antages at være offentlig i ophavsretslovens forstand."



Tvivl om film i institutioner. Mens Kulturministeriet ikke er i tvivl om, hvordan reglerne skal tolkes, når det gælder at vise film i klasseværelset, er meldingen meget forsigtig, når snakken falder på institutioner.

"Jeg tør ikke sige, om der gælder de samme regler for børnehaver og vuggestuer. Institutionerne minder jo besnærende meget om skoleklasser, men der er også forskelle. Eksempelvis er der større udskiftning i vuggestuer og børnehaver, og derfor er der ikke samme kontinuitet i, hvem der ser filmene," siger kontorchefen.

Anderledes direkte er ophavsretsekspert Hanne Kirk Deichmann fra Handelshøjskolen i Århus:

"Jeg vurderer, at en børnehave og en vuggestue må betragtes som et ikke-offentligt rum i ophavsretslovens forstand, altså ligesom en skoleklasse," siger Hanne Kirk Deichmann, der adjunkt og ph.d. i ophavsret.

Hun henviser blandt andet til, at Højesteret for nogle år siden afsagde dom om afspilning af musik i ungdoms- og fritidsklubber. Her kom retten frem til, at klubber ikke er et offentligt rum, og at man derfor kan spille musik i klubberne uden at betale de såkaldte KODA/Gramex-afgifter.



Branchen lodret uenig. Sagen burde være klar med udmeldingen fra ministeriet og fra Hanne Kirk Deichmann. Men det er den ikke. De firmaer, der står for salg og udlejning af videofilm, har nemlig en hel anden opfattelse af reglerne. Og modsat Kulturministeriet har de været meget aktive med at oplyse om deres fortolkning.

Foreningen af Danske Videogram Distributører har tidligere udtalt til Børn&Unge (nr. 29/2003), at film, som er købt eller lejet i almindelige videobutikker, ikke må vises i institutioner. Og foreningens advokat fastholder over for filmmagasinet Ekko, at det også gælder for skoleklasser.

Det andet store firma på markedet for udlejningsvideoer, Nordisk Film Vision, truer endog med retssag, hvis en underviser bliver afsløret i at vise en købt eller lejet film i klasseværelset.

Det fremgår af et brev, som Nordisk Film Vision i marts sendte til alle landets kommuner under overskriften "Foregår der ulovlig brug af spillefilm i din kommune?"



På den sikre side. I Undervisningsministeriet er pædagogisk konsulent Valdemar Duus heller ikke parat til at give los for at vise film fra videobutikker i klassen. Når Valdemar Duus skal oplyse lærere og skoleledere og reglerne, vælger han den forsigtige vej.

"Jeg siger til lærerne, at hvis de vil være på den sikre side, så skal de lade være med at vise almindelige lejefilm i klasselokalet. Det vil jeg blive ved med, indtil der ligger en afgørelse fra domstolene," siger Valdemar Duus, der ikke ser det som et problem, at lærerne risikerer at få modstridende informationer fra Kulturministeriet.

"Der er så mange områder, hvor lærerne får modstridende informationer, og jeg vil gerne oplyse om, hvad de forskellige parter mener," siger han.