Legepladssikkerhed; RABO gradbøjer legepladssikkerhed

RABO sælger produkter, der bliver testet og godkendt af det tyske certificeringsinstitut TÜV. Det samme er tilfældet for 95 procent af alle andre legeredskaber på det danske marked. Men det er ikke nogen garanti for, at sikkerheden er i orden. Det viser en aktuel sag fra Søllerød, og problemet bekræftes af Teknologisk Institut.

Og det er en alvorlig sag for blandt andet børnene og pædagogerne i instutionerne. Indkøb af nye legeredskaber til legepladsen er en stor beslutning. For det handler om at få mest muligt for pengene og samtidig sikre både legeværdien og sikkerheden.

Derfor har danske pædagoger vænnet sig til kun at købe produkter, som det tyske TÜV eller Dansk Standard vurderer lever op til sikkerhedskravene. Men et certifikat fra TÜV er ikke nogen garanti for, at produktet lever op til alle sikkerhedskravene i den fælles europæiske standard EN 1176. Det har legepladsinspektør Carsten Christensen netop konstateret på Skovlyskolens SFO i Søllerød, og det bekræftes af flere andre legepladsinspektører i landet.

"Jeg blev meget forundret, da jeg i maj måned kom ud og skulle inspicere de nyindkøbte legeredskaber på Skovlyskolens SFO. Jeg havde set i mine papirer, at TÜV allerede havde godkendt redskaberne, så jeg troede egentlig, at det ville være en ren formsag," fortæller Carsten Christensen, der til daglig arbejder i kommunens Vej & Park Afdeling.



Alvorlige sikkerhedsproblemer. Men det blev alt andet end en formsag for Carsten Christensen. Her i starten af september er alle redskaber stadig ikke taget i brug, for der er store sikkerhedsmæssige problemer.

"Ifølge reglerne mangler der en sideafskærmning på de platforme, der er oppe i 2,65 meters højde. Når der står et par børn sammen deroppe, kan der hurtigt opstå en farlig situation, hvor én kan ryge ud. Jeg havde det da selv sådan, at knæene begyndte at ryste noget under mig, da jeg stod deroppe," siger Carsten Christensen.

Den manglende sideafskærmning var ikke det eneste problem ved klatrevæggen. Der mangler også et korrekt opsat faldværn, der hvor ungerne skal hive sig op i det yderste af fingernegle og storetæer for at kravle op ad den lodrette væg. Og da Carsten Christensen gik videre for at inspicere den nyindkøbte karrusel, var der igen problemer.

"Karruseldiameteren må ikke overstige to meter, for så kan den komme til at køre alt for hurtigt. Denne her var på over tre meter. Samtidig var der hovedklemfælder på toppen af karrusellen, og sæderne var ikke lavet sådan, at man sikrer, at anoraksnore og andet tøj ikke sætter sig fast, hvis ungerne falder af. Det er alt sammen noget, der står præciseret i standarden," siger Carsten Christensen.

Men RABO, som hører til de største i branchen, nægter at rette sig efter kravene og betale for ubedringerne af legepladsen. Imens har redskaberne stået ubrugte hen siden maj måned. Det er indhegnet af sikkerhedstape, så man er sikker på, at børnene holder sig væk fra vidunderet til godt 200.000 kroner.



Teknologisk Institut bekræfter. Carsten Christensen var så forundret, at han kontaktede Teknologisk Institut, der er akkrediteret til at foretage legepladsinspektion i Danmark. De kunne bekræfte, at der var tale om afvigelser fra kravene i den europæiske standard.

"Vi finder mange fejl, og derfor må man ikke bare stirre sig blind på en TÜV-godkendelse. Det kan både handle om fejl på produktet, fejl ved monteringen og uenighed om fortolkning af aftalen. Vi uddanner legepladsinspektører til at registrere de fejl, de finder på produkterne, og kan så kun råde institutionen til at klage til leverandøren," fortæller Kim Munk Christensen, Teknologisk Institut.

Men det gør ikke Pia Sverdrup-Jensen, der er leder af Skovlyskolens SFO, mindre frustreret.

"Hvis jeg ikke kan regne med, at en sikkerhedsgodkendelse sikrer, at reglerne er overholdt, hvad kan jeg så regne med? Og hvis jeg ikke kan stole på, at et anerkendt firma som RABO har ret, når de siger, at sikkerheden er i orden - hvem kan jeg så stole på," spørger hun.

Pia Sverdrup-Jensen er meget frustreret over at institutionen netop købte for godt 200.000 kroner nye legeredskaber hos RABO, fordi tingene skulle være i orden.

"Vi havde lige været igennem en periode, hvor alle sikkerhedsproblemer på de gamle legeredskaber var blevet udbedret eller fjernet. Vi havde både en rutsjebane, et udkigstårn og en svævebane, som blev pillet ned, fordi sikkerhedskravene ikke var opfyldt. Derfor understregede vi også overfor RABO, at alt det nye skulle være sikkerhedsmæssigt i orden," fortæller Pia Sverdrup-Jensen.



Regler kan gradbøjes. Både institutionen og Carsten Christensen kontakter herefter RABO for at få en forklaring. Og RABOs legepladsinspektør Michael Hansen tilkendegiver overfor Carsten Christensen, at der er rigtigt, at produkterne ikke overholder alle de specifikke krav i standarden. Men han forklarer, at det er fordi TÛV har kompetence til at beslutte, om det har betydning for redskabets samlede sikkerhed. Hvis de vurderer, at det ikke er tilfældet, kan de godt godkende produktet alligevel.

Men den forklaring godtager man ikke på hverken Teknologisk Institut eller i Forbrugerstyrelsen.

"Det må være deres egen fortolkning, for teksten i den fælles europæiske standard nævner intet om den mulighed," siger afdelingskonsulent Annelise Bunch i Forbrugerstyrelsen.

Legepladsinspektør Gert Olsen, der står for uddannelsen af legepladsinspektører for Teknologisk Institut har selv siddet dybt begravet i udarbejdelsen af de fælles europæiske standarder, og han stiller sig også helt uforstående overfor den forklaring.

"Jeg har deltaget i standardiseringsnævnets arbejde helt fra starten, og bortset fra ét møde har jeg deltaget i samtlige møder gennem 12 år. Og der har aldrig været diskuteret, om en instans for eksempel kan tillade sig at tolke, at der kan være situationer, hvor hovedklemfælder er i orden. Tværtimod, det er jo det rene hul i hovedet at lave fælles regler for at undgå forskellige landes specialfortolkninger, og så åbne op for det bagefter," fastslår Gert Olsen.



RABO afviser kritik. Men direktør Kim Knudsen i RABO fastholder, at firmaets produkter fuldt ud lever op til lovgivningen.

"I alle europæiske lande er der udpeget instanser som for eksempel TÜV i Tyskland og Teknologisk Institut i Danmark. De skal sikre, at de fælles standarder for legepladsredskaber overholdes. Når disse instanser har udstedt en godkendelse, må legepladsinspektørerne have respekt for det, ellers bliver alle da totalt forvirrede, og det er ikke fair," siger direktør Kim Knudsen og fortsætter.

"Jeg er glad for, at Teknologisk Institut uddanner legepladsinspektører. Men jeg er skuffet over den måde, de gør det på. De skaber forvirring på markedet, og det er unfair overfor både indkøbere, institutionsleder og producenter. Det handler om, at legepladsinspektørerne i mange tilfælde ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne vurdere forholdene. De holder sig ikke til regelsættet, men bruger deres egne tolkninger. For eksempel måler de hovedklemfælder, hvor det ikke er relevant. De kalder et repos for en platform og vurderer, en bålhytte for at være et legepladsredskab. Det betyder, at de slet ikke vurderer, hvad hensigten med det pågældende redskab er. Hensigten med et repos er jo, at man kan træde til side et øjeblik, mens en platform er et sted, hvor man kan stå en 4-5 stykker og hygge sig sammen. Derfor skal der være sideafskærmning på en platform, men ikke på et repos," mener Kim Knudsen.

På spørgsmålet om, hvorfor RABO ikke bare bringer redskaberne i en sikkerhedsmæssig standard, som både kommune og institutionsleder kan tage ansvaret for, svarer Kim Knudsen:

"Det er til dels et spørgsmål om økonomi, men hvorfor skulle vi? Produktet er allerede godkendt én gang, og vi er ikke enige i, at der er noget, der skal rettes. Redskabet er produceret til at stimulere børns færdigheder, så giver det ikke mening at ændre på det. Loven er overholdt, og derfor tager vi også det fulde ansvar for produktet," fastslår direktør Kim Knudsen.



TÜV undersøger sagen. TÜVs repræsentant i Danmark, Horst Niesobsky, afviser klart RABOs påstand om, at TÜV skulle have ret til at fortolke reglerne anderledes end ordlyden i standarden.

"Det er noget pjat! Alle akkrediterede firmaer skal følge den standard, der er beskrevet i EN1176. Selvfølgelig kan vi ikke fortolke reglerne lempeligere. Jeg kan ikke udtale mig om, hvad der er sket i den konkrete sag. Men jeg har straks sat en undersøgelse i gang, der meget gerne skulle give os et hurtigt svar," siger Horst Niesobsky.





RABO om sig selv:

"RABO A/S har mere end 30 års erfaring med salg og gode råd vedrørende møbler, legepladser og legetøj til institutioner og skoler.

Som en af landets største virksomheder i branchen har RABO i dag 19 veluddannede konsulenter til at rådgive og varetage ønsker og behov med henblik på at skabe optimale muligheder for børnenes udvikling." Uddrag fra www.rabo.dk



Tysk grundighed ikke nok

Både Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen ved godt, at det ikke er alle TÜV-godkendte

legeredskaber, der lever op til de danske og europæiske standarder. Men de har ingen

bemyndigelse til at gribe ind



De danske forbrugerorganisationer bekræfter overfor Børn&Unge, at de ved, at der kan opstå problemer med legeredskaber godkendt af det tyske certificeringsselskab TÜV.

"Vi har fået flere forespørgsler, og det var faktisk medvirkende til, at vi sammen med Forbrugerrådet valgte at udgive en pjece om legepladser tidligere på året. I den advarer vi netop mod at tro, at en TÜV-godkendelse er en garanti for, at produktet lever op til den danske og europæiske sikkerhedsstandard," siger afdelingskonsulent Annelise Bunch fra Forbrugerstyrelsen.

Ifølge hende er problemet, at der i Tyskland er en afvigelse i forhold til de europæiske standarder. Deres regler er på visse punkter mere lempelige, fordi de har et krav om, at der skal være opsyn med børn under tre år. Det har for eksempel betydning for kravene til hovedklemfælder, sideafskærmning og faldhøjde.

I Danmark er legepladserne i princippet åbne, og derfor siger den danske standard, at legepladserne skal indrettes, så sikkerheden tager højde for alle aldersgrupper.

"Hvis TÜV skal godkende produkter, der skal afsættes i Danmark, skal de altså certificere efter den europæiske standard og ikke efter den tyske. Men efter min mening bør en leverandør slet ikke sælge redskaber til danske institutioner, hvis sikkerheden ikke lever op til de danske krav," lyder det fra Annelise Bunck.



Producenterne har frit valg. Selvom Danmark altså officielt har tilsluttet sig de fælles europæiske standarder EN 1176, er det ikke en garanti for, at produkter, der er godkendt efter EN 1176 er sikkerhedsmæssigt i orden. I alle europæiske lande er der testhuse, der i de enkelte lande er blevet akkrediteret til at foretage godkendelserne. Det betyder, at de enkelte landes myndigheder siger god for, at det pågældende testhus er kvalificeret til at vurdere produkternes sikkerhed. Men testhusene tester efter de regler, der gælder i deres eget land.

Producenterne kan til gengæld selv et hvilket som helst testhus i Europa. Og hvis de ikke opnår godkendelsen det ene sted, er de frit stillet til at forsøge et andet testhus. Ordningen er samtidig skruet sådan sammen, at de enkelte testhuse tjener penge hver gang de tester og certificerer et produkt. Langt de fleste producenter får TÜV til at godkende deres produkter og nævner, at det er fordi TÜV er kendt i hele verden. Men TÛV ligger i Tyskland, og tester derfor efter tyske regler og derfor kan institutionsledere i Danmark købe et produkt, der ikke lever op til de danske standarder. Og her peger Helen Amundsen fra Forbrugerrådet på leverandørernes ansvar.

"Der er ingen tvivl om, at vi er på et meget kompliceret område, som er svært at gennemskue for forbrugerne. Og derfor bør RABO naturligvis fortælle forbrugerne, at der er forskel på tyske og danske standarder," siger Helen Amundsen og fortsætter.

"Jeg er helt uenig med den tolkning, som RABOs legepladsinspektør giver udtryk for i sin forklaring om TÜVs kompetencer. Muligheden for at kunne vurdere om hensigten er overholdt, gælder kun i situationer, der ikke er taget højde for i standarden. Det vil sige, at det kun kan betyde en skærpelse i forhold til de eksisterende regler og ikke en lempelse. Det vil jeg kalde dårlig rådgivning," konstaterer Helen Amundsen.



Sikkerhedsstyrelsens ansvar. Men selvom både Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen altså kender til problemet og har forsøgt at gøre opmærksom på det, kan de ikke ændre på forholdene.

"Vi har ikke bemyndigelse til at gøre noget ved problemet. Det ansvar ligger nu i Sikkerhedsstyrelsen. Vi kan råbe op om det og informere om det. Men i sidste ende er det forbrugerne, der skal være opmærksomme og stille krav til både leverandører og producenter," konkluderer Helen Amundsen fra Forbrugerrådet.



Her kan du finde Forbrugerstyrelsens pjece om legepladssikkerhed:

http://netbutik.forbrug.dk/product_info.php?cPath=1_12&products_id=67 (Linket fungerer ikke længere).