Legepladssikkerhed; Københavnske legepladser fyldt med fejl

I sidste måned søgte Børn&Unge landets 271 kommuner om aktindsigt i inspektionsrapporter af nyindkøbte legeredskaber til kommunernes daginstitutioner. 35 kommuner har allerede meldt tilbage, at de har problemer med legepladssikkerheden. Hver dag får Børn&Unge nye svar fra kommuner landet over. Nogle kommuner melder, at de ikke kender til problemer med sikkerheden på nye legeredskaber, men alene i Københavns Kommune har kommunens legepladsinspektører fundet 33 legepladser med redskaber, som ikke lever op til de gældende sikkerhedsstandarder: DS/EN1176 og DS/EN1177 (DS står for Dansk Standard, og EN står for Europæisk Norm, red.). Det fremgår af Københavns Kommunes inspektionsrapporter af legepladserne, der alle er bygget og inspiceret i perioden fra januar 2003 til januar 2005.

Mange af fejlene er i dag udbedret, men legepladserne har været brugt af børn i måneder før inspektionen og selv efter, dog under skærpet opsyn. Nogle få står stadig ubrugt hen.

Ofte påpeges alvorlige problemer med anoraksnore og halstørklæder, der kan hægte sig fast på kanter og i sprækker. Også hoved-klemfælder med farer for kvælningsulykker eller fejlagtigt konstruerede faldværn er blandt de hyppigste fejltyper. Rapporterne er fyldt med illustrationer af, hvordan børn kan falde ud under for højt hævede sideafskærmninger på hængebroer. Flere steder falder børnene mere end to meter ned på hårde fliser, eller de lander i en busk eller med risiko for at slå sig på en sandkassekant, som fejlagtigt ligger placeret i faldområdet. Der er billeder af legehuse, hvor børn kan stikke deres hoveder ud gennem åbninger med risiko for at blive klemt fast - og i værste fald hængt, hvis åbningen sidder højt hævet over jorden. De 33 rapporter gælder både kommunale og selvejende daginstitutioner, og i et brev fra Byggekontoret i Københavns Kommune gør man opmærksom på, at kommunens to legepladsinspektører endnu ikke har gennemgået alle københavnske vuggestuer og børnehavers legepladser for fejl. Kun 305 legepladser ud af i alt 530 institutionslegepladser er gennemgået.



Vanvittigt. Arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Niels Bang Hansen har fulgt Børn&Unges artikelserie om legepladssikkerhed (Se artikler i Børn&Unge nr. 31, 32, 33, 35/2004 og 1,3 og 5/2005). Han mener, det er et kæmpe problem, at Børn&Unges aktindsigt kan fremvise eksempler på sikkerhedsmæssige problemer med nye legeredskaber i så mange kommuner landet over og på 33 legepladser bare i København.

"Det er især vanvittigt, at det er fejl på nye redskaber, hvor producenterne har påstået, at redskaberne lever op til alle standarder og normer for legepladssikkerhed," siger han.

Selvom omfanget overrasker ham, er han langt fra ubekendt med problematikken. Han får ofte henvendelser både fra BUPL's lokale arbejdsmiljøkonsulenter og især fra daginstitutionsledere.

"Lederne føler sig godt og grundigt snydt og bedraget. De køber redskabet i fuld tiltro til, at de trygt kan stille det op på legepladsen, fordi producenten har reklameret med at overholde de danske og europæiske standarder," siger han.



Københavnske klemfælder. Københavns Kommunes legepladsinspektører har inspiceret kommunens legepladser i henhold til både Dansk Standard og Europæisk Norm, og produkter fra en perlerække af firmaer, blandt andre RABO, Dica, Hags, Humania, Copla, Indu, Kompan, Danske Legepladser, AG Gruppen, Henka, Noles og Hampus, har ikke bestået testen. På deres hjemmeside reklamerer de fleste af disse firmaer med høj legepladssikkerhed, men alligevel kunne legepladsinspektørerne finde fejl. En af de daginstutionsledere, som blev overrasket, da hun så inspektionsrapporten for sin børnehaves nye legeplads, er Mimi Dalsgård, leder af børnehaven på Stærevej 62:

"Jeg undrede mig meget, da jeg så de mange fejl på legepladsen, for den var leveret af et firma, som i deres salgsøjemed gjorde meget opmærksom på sikkerheden."

Inspektionen af nyindkøbte legemoduler for i alt 310.000 kroner fra firmaet Hampus viste både små og store sikkerhedsproblemer med flere redskaber.

"Især overraskede det mig, at der nogle steder var vinkler på redskaberne, som kunne forårsage kvælningsulykker. Som firma bør man være utrolig obs på sådanne hovedklemfælder," siger Mimi Dalsgård, der kunne glæde sig over, at firmaet efter nogen diskussion med legepladsinspektøren anerkendte fejlene og udbedrede dem uden betaling.

Direktør i Hampus Svend Erik Støvlbæk husker inspektionsrapporten fra Børnehaven Stærevej, og sagen, som er fra december sidste år, har medvirket til, at firmaet umiddelbart efter evaluerede sikkerheden på firmaets produkter.

"Efter evalueringen har vi kun haft en inspektionsrapport med anmærkninger i, og det var den, I har omtalt i Børn&Unge (nr. 5/2005). Nogle af fejlene er vi ikke indstillet på at rette, fordi vi mener, at inspektøren har lavet fejl," siger Svend Erik Støvlbæk.

Det mener han i øvrigt sker ofte, og han savner, at godkendelsesinstanserne bliver enige om en fælles tolkning af reglerne for legepladssikkerhed, så han kan være sikker på sine produkter.

Mimi Dalsgård er i dag stensikker på sin legeplads.

"Det er betryggende, at man har nogle standarder for sikkerhed," siger Mimi Dalsgård, der aldrig ville købe et legeredskab, som ikke var certificeret.

Daginstitutionsleder Dorte Munk fra Børnehuset Tuborgvej 7 har derimod købt to legehuse, som ikke havde nogen sikkerhedscertifikater. Hun er ikke skræmt over fejlene, som sikkerhedsrapporten påpeger. På et af legehusene drejede det sig om hovedklemfælder i stigen op til en platform på taget, hvis faldværn var forkert konstrueret.

"Vi fjernede bare stigen, så børnene ikke kunne kravle derop. Resten var småting. En dør var få centimeter for smal, og i et andet legehus af naturmaterialer gav træet sig, så der fremkom revner, hvor anoraksnore kunne sætte sig fast," fortæller hun og tilføjer, at de også har et klatretræ på legepladsen, som ingen inspektører tjekker, fordi det ikke er et legeredskab.

Dorte Munk købte legehusene, fordi hun fandt dem udfordrende, men Mimi Dalsgård ville aldrig gå på kompromis med sikkerheden og købe et ucertificeret legeredskab.

"Sikre legepladser behøver ikke være kedelige. Vi har for eksempel nogle balancetove, hvor børnene går på det nederste tov og holder i det øverste. Om det foregår 30 cm eller 10 cm over jorden, er underordnet. Fornemmelsen er den samme," siger hun.

Selvom mange fejl for flere daginstitutionsledere virker voldsommere i inspektionsrapporten end i virkeligheden, så understreger arbejdsmiljøkonsulent Niels Bang Hansen, at tilsynspligten og problemerne skal tages alvorligt.

"Man kan ikke forebygge mod alle ulykker, men standarderne er det redskab, man har til at handle så fornuftigt som muligt. Den dag, dødsulykken sker, og en politimand gennemgår legepladsen for fejl, vil han bruge standarderne til at placere ansvaret for ulykken på lederen af daginstitutionen," siger Niels Bang Hansen og påpeger, at det vigtigste er, at et barn ikke bliver hængt i sit halstørklæde eller kvalt i en åbning i et legehus.

"Det administrative er underordnet," siger han.