Legepladssikkerhed; Fem centimeter for meget

Der er børn i flere lag i den rummelige tre etagers liebhavervilla, som huser Skovlunde Menighedsbørnehave. Med en normering på fem voksne til 29 børn kan de tre etager godt give problemer. Især er det svært altid at være en voksen tilstede i kælderetagen, der både fungerer som garderobe og som indendørs legeplads med klatreribbe, tumlemadrasser og et legehus.

"Børnene må ikke gå i kælderen uden en voksen, ikke engang for at hente sutsko. Men de skal jo prøve grænser af, så det hænder, de gør det. Det er et stort pres, når vi hører, der er børn på trappen," fortæller daginstitutionsleder Hilde Jensen, der især i perioden fra november 2006 til midt i februar 2007 fik forhøjet sit blodtryk, hver gang hun hørte børneskridt på kældertrappen.

I november var en sælger fra legeredskabsfirmaet Henka nemlig på besøg, og med sit blotte øje så han en farlig hovedklemfælde på klatreribben i kælderrummet. Ribben, der er leveret af firmaet Uniqa, sad så langt ud fra væggen, at et barn ville kunne få en fod og i værste fald sit hoved klemt fast inde bag ribben, der ikke er helt almindelig: Ribben står ikke ret op og ned, men som et solvarmet stearinlys bøjer den en smule fremover med sit øverste parti; og afstandene mellem de tværgående trinbjælker er så store, at et barn i princippet ville kunne kravle ind igennem dem og komme om bag ribben. Derved risikerer barnet at blive klemt fast, hvis det mister sit hånd- eller fodfæste og falder.

"Der var direkte hængningsfare," fastslår Hilde Jensen, der straks satte en madras for ribben og forbød børnene at bruge den, ligesom hun underrettede leverandøren Uniqa.

I dag er fejlen rettet, og firmaet har informeret andre købere om, at fejlen på deres ribber også vil blive rettet inden udgangen af marts måned, og ribben udgår simpelthen af produktionen. Men Hilde Jensen, der som den første fik fejlen rettet, måtte vente fire måneder på en sikker ribbe og true firmaet med at gå til Børn&Unge, før det endte så lykkeligt. Hilde Jensen er stadig vred over, at firmaet ikke handlede med det samme.

"Blandt andet argumenterede sælgeren med, at det var for dyrt, og nu skulle jeg tage det roligt, og vi skulle finde ud af noget sammen. "Der har ikke været nogen ulykker i de fem år, ribben er blevet solgt," sagde han. Men det er ikke nogen undskyldning, den dag ulykken er ude," siger Hilde Jensen.



Flyttet fem centimeter. Det var en ganske lille ændring, der skulle til, før ribben igen er sikkerhedsgodkendt. Da Børn&Unge tirsdag den 13. februar 2007 besøger Skovlunde Menighedsbørnehave, er fejlen på ribben netop blevet rettet. En tømrer fra Uniqa har fredagen før udskiftet ribbens sidestykker, så ribben nu er flyttet fem centimeter længere ind mod væggen.

"Alt mellem ni og 23 centimeter i afstand til væggen vurderes farligt for børnene," forklarer arbejdsmiljøkonsulent i BUPL, Niels Bang, der mener lederen har gjort det eneste rigtige ved at forbyde børnene at bruge ribben - også selvom børnene har savnet den.

"Det var kedeligt, da vi ikke måtte klatre," siger Naja Steffensen, før hun til ære for Børn&Unges fotograf sætter efter to drenge i kampen om at nå til tops i den over to meter høje klatreribbe.

Fireårige Mads Cajar når først derop. Han svinger sig i ribbens øverste tværstang, som er af stål og kan vippe, før han til sidst lader sig falde ned på den tykke, bløde madras under ribben.

"Arghr, mine hænder glider," råber han, før han selv slipper grebet helt.

Trods følelsen af at miste håndfæste, var han dog på intet tidspunkt bange.

"Jeg falder aldrig ned, og jeg tør det hele. Prøv at se, om jeg bliver bange, hvis du siger bøh," siger drengen kækt.



Honning på såret. I fire måneder skrev Hilde Jensen e-mails og foretog telefonopkald for at få firmaet til at flytte ribben de fem centimeter ind mod væggen. Men det var først da daginstitutionslederen truede med at gå til sit fagblad, at tingene tog fart:

"Hvis ikke du får nedtaget ribben, ser jeg mig nødsaget til at udbrede mit kendskab til jeres firma og denne måde, hvorpå i lemfældigt omgås børnenes sikkerhed. Det vil være via Børn&Unge, som I jo også har jeres annoncer i," skriver Hilde Jensen onsdag den 7. februar i en e-mail til Uniqas sælger Kaj Nissen, og hun giver ham en frist til torsdag.

Hun når at underrette Børn&Unge, før Kaj Nissen dagen efter møder op i institutionen med et glas hjemmelavet honning og ordene: "Man skal tage det sure med det søde".

"Det er uhyggeligt, at man for det første skal true med sit fagblad. Og jeg blev vred, da han så dukker op og tror, han kan bytte børnenes sikkerhed med honning," siger en ophidset Hilde Jensen.

Selvom ribben blev lavet dagen efter, ville hun alligevel gerne deltage i denne artikel til Børn&Unge.

"Måske er der mange andre steder, hvor der står en farlig ribbe som vores," forklarer Hilde Jensen.

"Heldigvis er der ikke sket noget i de to år, vi har haft ribben hos os, og vi har altid taget vores forholdsregler. Vi sørger for, at børnene hverken har snore i deres trøjer eller halstørklæder på, når de klatrer på ribben," siger Hilde Jensen, der som leder erkender sit ansvar, hvis der var sket en ulykke.

"Jeg må tilstå, at jeg ikke har været nede med tommestokken og måle på ribben. Jeg stolede på, at når vi købte sikkerhedsgodkendte produkter, så var de i orden. Og det er endda en pædagog og en lærer, der driver firmaet, som leverede ribben," siger Hilde Jensen, der i dag aldrig mere vil købe noget legeredskab hos leverandøren Uniqa.

"Det er ærgerligt, for deres produkter er både sansemotorisk og æstetisk spændende. De skiller sig ud. Men kan man ikke stole på sikkerheden, må jeg jo lære af bitter erfaring, at det betaler sig at købe de produkter, som kommunen anbefaler," siger Hilde Jensen og henviser til, at Ballerup Kommune har en liste over leverandører, de garanterer sælger sikkerhedsgodkendte produkter.

Det er også Ballerups Kommunes indkøbskoordinators kommentar til sagen.

"Vores holdning er, at daginstitutionslederne ikke selv er ansvarsløse, og vi siger til dem, at de skal handle med de leverandører, vi har aftaler med. Det er også en sikkerhed for dem, for hvis der kommer problemer med vores egne leverandører, så går vi ind i sagen, men Hilde Jensen handlede med en virksomhed, vi ikke havde garanteret for, og så må hun selv rede problemerne ud," siger indkøbskoordinator Ilija Nechevski om sagen.



Klog af skade. Ikke bare Hilde Jensen er blevet bitre erfaringer rigere efter sagen om klatreribben. Det samme er Uniqas sælger Kaj Nissen.

"Skulle jeg ønske noget anderledes, ville jeg ønske, at forløbet havde været langt kortere," siger han til Børn&Unge, da vi ringer.

Han har 30 års erfaring i branchen, men startede først firmaet Uniqa op for fem år siden sammen med ægteparret Inge og Hans Erik Friberg, der er henholdsvis pædagog og lærer af uddannelse.

"Vi syntes, at legeredskaber var blevet så kedelige, og når man vil eksperimentere for at gøre produkterne mere spændende, risikerer man at træde ved siden af," siger han, men forsikrer, at alle Uniqas redskaber selvfølgelig lever op til de europæiske sikkerhedsstandarder EN1176 og 1177. Uniqas produkter er desuden produceret i Tyskland af det kvalitetsgodkendte og anerkendte firma Haba.

"På den her ribbe er der angiveligt sket den fejl, at tegningerne har været rigtigt lavet, men maskinen, som skærer sidestykkerne til og borer huller til trædebjælkerne har måske været forkert indstillet på et parti af ribberne," siger Kaj Nissen, der på grund af et travlt efterår og juleferie på fabrikken i Tyskland måtte vente længe på en løsning fra Habas arkitekter på problemet med ribben i Skovlunde Menighedsbørnehave.

Han er ked af, at Hilde Jensen ikke længere vil købe Uniqa og Habas produkter.

"Det er altid værst at være den, der opdager problemet. De andre institutioner, vi har kontaktet, oplever det som en service, når vi ringer og informerer om, at der er noget i vejen med deres ribbe, og at vi vil rette fejlen. De oplever, at vi tager sikkerheden alvorligt, mens den, der finder fejlen, oplever, at vi har sløset," siger han og er selv ked af fejlen.

"Af skade bliver man klog, og vi vil blive bedre til at tjekke fejl i alle led," lover han.

Det er en dyr affære for firmaet, og det er producenten Haba, der betaler materialer og montering for cirka 4000 kroner per ribbe, der skal repareres. Han vil ikke ud med, hvor mange institutioner der har købt den fejlkonstruerede klatreribbe.

"Men altså alle er informeret, og vores tømrer kører lige nu rundt og retter fejlene," siger han.



Institutionsledere sløser også. Mens Uniqa informerer om fejlene, er det institutionsledernes ansvar at gøre noget ved dem.

Kaj Nissen mener stadig, at ribben ikke er voldsom farlig, da der ikke er sket nogen ulykker.

Det argument kan arbejdsmiljøkonsulent i BUPL, Niels Bang, ikke bruge til noget.

"Det er det samme som at sige, at fordi jeg har haft kørekort i 30 år uden at være impliceret i en ulykke, så sker det aldrig," siger han og råder alle ledere til at følge Hilde Jensens eksempel og sikre sig, at børnene ikke kan klatre på ribben.

"Det bedste er at pille den ned. Man kan ikke forsvare at have et farligt legeredskab stående," siger han.

Men Kaj Nissen har på sin tur rundt til andre institutioner, som har ribben stående, mødt institutionsledere med en noget sløset holdning. Flere lader børnene bruge ribben, selvom der er sikkerhedsfejl på den.

"Nogle bliver bange og gør som Hilde Jensen, men en sagde for eksempel: "Arh, Kaj, der er jo ikke sket noget i godt to år, så det gør der nok heller ikke nu"," refererer Kaj Nissen.

"Ja, så var det også, jeg i spøg sagde: "Nu skal du passe på, jeg ikke fortæller det til dit fagblad"," siger Kaj Nissen.

Den fejlkonstruerede klatreribbe er nu udgået af Uniqa og Habas produktion. Den har varenummer: 474000 og koster fra ny 6.980 kroner. Se www.uniqa.dk. Læs BUPL's skrivelse "Gode råd ved indkøb til legepladsen" på www.bupl.dk under 'Arbejdsmiljø'.