Ledertræf: Lederen skal op på stubben

Norske børnehaveledere er de ledere, som medarbejderne er mest tilfredse med, når de sammenlignes med chefer i banksektoren, olieindustrien og sundhedssektoren. Det er en af de opsigtsvækkende konklusioner på en norsk undersøgelse, der blev offentliggjort i september. På BUPL's ledertræf i Nyborg forrige onsdag var undersøgelsens resultat udgangspunktet for den norske ledelsesekspert Kjell-Åge Gotvasslis oplæg om pædagogisk ledelse.

"Daginstitutionsledelse er under stadig forandring. I gamle dage var det fint med et aldrende, sagtmodigt fruentimmer med et ulasteligt ry som leder. I dag arbejder Norges bedste chefer i daginstitutionerne," siger Kjell-Åge Gotvassli, der i sin tid har arbejdet som fritidspædagog, men i dag er ansat som doktor i organisatorisk læring ved Højskolen i Trøndelag i Norge og som ekstern lektor på Handelshøjskolen i København.

Han er en af de nordmænd, der er født med et par ski under fødderne. Han er både involveret i den lokale fodboldklub, den lokale ishockeyklub og OL-komiteen i Norge. Han ser mange lighedspunkter mellem udøvelse af toppræstationer i sportens verden og udøvelse af topledelse i organisationer.

"Man må op på stubben nogle gange," siger han og mener dermed, at den gode pædagogiske leder i lighed med den vindende idrætsudøver skal tillade sig selv at blive fejret på sejrspodiet.

"Pædagoger skal tro meget mere på sig selv, for de kan noget helt særligt, som er vigtigt for ledere i dag, hvor det ikke er nok at kunne administrere økonomi og formaliteter. Man skal også være en god personaleleder og pædagogisk leder," siger Kjell-Åge Gotvassli, der mener, at børnehavelederne scorer højt i den norske undersøgelse, netop fordi de kan deres fag.

"Som pædagoger har de præcis det, der skal til for at skabe gode læringsmiljøer i en virksomhed. Pædagoger arbejder med at udvikle børnene gennem leg, dialog, læring og guidning med et godt blik for det enkelte barns person og potentiale. I bund og grund handler god personaleledelse om det samme," siger Kjell-Åge Gotvassli, der derfor mener, at det bedste, børnehavelederne kan gøre som ledere, er at være pædagoger og være stolte af det. De skal ikke lade sig forføre af alle de moderne managementteorier, men i stedet se på deres egne styrker.

"Deres faglighed som pædagoger giver dem enestående lederevner til at udvikle mennesker og virksomheder," fastslår han.



Husk fingerspidsfornemmelsen. Ligesom den gode idrætsudøver ikke har nok i at være en god tekniker, men også må have intuition, spontanitet og kropsfornemmelse med for at præstere bedst, kommer virksomhedslederen heller ikke langt med kun at kunne sit administrative rutinearbejde. Det påpeger Kjell-Åge Gotvassli.

"Lederen skal også have sine følelser og sin intuition og æstetik med i arbejdet. Der skal være en slags fingerspidsfornemmelse for, hvordan personalet trives, og hvordan hun selv skal agere i de sociale arenaer, hun bevæger sig i som personaleleder," siger Kjell-Åge Gotvassli.

Han nævner gode samarbejdsevner, evne til refleksion og evne til at fornemme sig selv og andre som vigtige pædagogfaglige evner, som pædagogen kan på fingerspidserne.

"Det er en slags tavs viden, pædagogen har. Evnerne formuleres ikke direkte, men det er de evner, der gør pædagogisk ledelse specielt og bedre end andre typer ledelse, når det handler om at få mennesker til at folde sig ud. Det er også kokkens særlige fingerspidsfornemmelse, der hæver et almindeligt måltid mad til et gourmetmåltid," siger Kjell-Åge Gotvassli.



En vis struktur. Det kan lyde meget spontant, åbent og frit at lede pædagogisk, men Kjell-Åge Gotvassli understreger, at der kræves en vis struktur og erfaringsopsamling, så det hele ikke går i fisk. "Man skal ikke ende som sådan en kænguruinstitution, der hopper i alle mulige retninger alt efter hvilken pædagogiske retning eller managementteori, man nu kører efter."

"Hesten skal tøjles og udviklingen styres," siger han og råder til et rationelt perspektiv på ledelsen, der løbende samler op på og evaluerer virksomhedens og personalets udvikling.

"Der skal formuleres fælles mål og visioner, men alle arbejder sammen og i løbende dialog på at nå målene. Det er ikke som i gamle dage, hvor alle medarbejdere gør alt, men uden ansvar. I dag har medarbejderen deltaget i udviklingen af målene og dermed også fået et ansvar for at de opfyldes," siger Kjell-Åge Gotvassli.



Staten støtter udviklingen. I daginstitutionsbestyrerindens tid før 1970'erne var opgaven ren administration, og børnehavelederen var enerådende, men ansvarsområdet var ikke overvældende. I dag kræver strukturelle ændringer i samfundet en ny type leder, der skal lede det lille fællesskab i virksomheden på en måde, så alle føler sig hørt og trives. Opgaven er ikke bare administrativ, men også pædagogisk, ligesom børnene i dag ikke bare passes - de skal udvikles i "en lærende børnehave".

"Opgaven som daginstitutionsleder er blevet meget mere krævende," siger Kjell-Åge Gotvassli.

Den norske stat har dog indset, at lederkompetencerne skal følge med opgaven, og i børnehavesektoren har man udarbejdet en Strategi for kompetenceudvikling fra 2007 til 2010, der vil træne pædagogerne i udvikling af sprogstimulering, børnemedindflydelse, skolesamarbejdet samt udvikling af pædagogisk ledelse. Rammeplanen kaldes den lærende børnehave, og 62 millioner norske kroner skal hjælpe udviklingen på gled.

"Min bøn er, at den viden der skal samles ind, ikke bliver til opmagasinering i en database," siger Kjell-Åge Gotvassli.



Kjell-Åge Gotvassli talte på BUPL's Ledertræf onsdag den 24. oktober. Han er forfatter til flere ledelsesteoretiske bøger. Kendt og meget anvendt i Danmark er bøgerne: "Den synlige leder", Forlaget Børn&Unge (1997),

"Et kompetent barnehagepersonale: om personal- og kompetanseutvikling

i barnehage" Høyskoleforlaget (2004) og senest "Barnehager, organisasjon

og ledelse", Universitetsforlaget (2006).