Ledertræf 2004; Fragmenter fra det hele lederliv

Alle havde lederpotentiale

Sådan lød konklusionen på en håndlæsers læsning i deltagernes hænder i kaffepauserne mellem de mange oplæg og workshops. "Kun en enkelt persons hænder viste ikke talent for ledelse, men her var det noget andet, jeg kiggede efter," udtalte han på ledertræffet.



Kompetenceudvikling er ensretning

Stefan Hermann, chefkonsulent og ekstern lektor ved Aarhus Universitet talte om kompetenceudvikling som en ny måde at lede mennesker på fra vugge til krukke. Han var kritisk overfor organisationers arbejde med kompetenceudvikling, som han mener medfører bureaukrati og ensretning.

"Ligeså ens I er som BUPL'ere, ligeså forskellige er I som mennesker, og det, der sker i kompetenceudvikling, er, at man ensretter gennem kompetencebegreber. Min måde at omgås mine kolleger på kaldes social kompetence. Mit parforhold til en italiensk pige er udtryk for tværkulturel kompetence. Og er jeg stresset, kan jeg komme på kursus for det og tillære mig en stresskompetence. Vi skal være originaler, men vores originalitet bliver i dag beskrevet i kompetencetermer, og derfor ender vi alle sammen som kopier," sagde Stefan Hermann.



Er du gartner eller sergent?

Lederen som gartner ser sin institution som en have, der skal opdyrkes, passes og plejes. Haven skal både tilføres ny næring, og visne blade og ukrudt skal luges bort. Sergenten derimod betragter sin institution som en kaserne. Her kontrollerer og beordrer lederen, hvordan tingene skal være.

Metaforerne er Anita Macs. Hun er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhversøkonomi på Roskilde Universitetscenter, og på ledertræffet talte hun om lederroller og deres indflydelse på arbejdsglæde blandt både ledere og medarbejderne. Foruden sergenter og gartnere gav hun også eksempler på arkitekten, der som leder betragter institutionen som hans værk. En hellig kirke, han har bygget op fra grunden, og hvis konstruktion ingen skal stille spørgsmålstegn ved. Det ligner lidt lærerrollen, der ser institutionen som sin egen hjerne. Ideologen derimod, betragter institutionen som et hjem, hvor man leder efter fælles værdier.

"Smukt, men farligt," mente Anita Mac, der i bunden af sin planche havde skrevet "Din egen lederrolle", og dermed opfordrede hun lederne til at tænke over denne på vej hjem i toget.

"Hvis du ved, hvor du står, så undgår du, at andre sætter din dagsorden," sagde hun.



Lederen som politiker

Dorthe Pedersen er forsker ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, og hendes tilgang til nye styringsteknologier som balanced scorecard guides, målstyring og human resource management er kritisk, men konstruktiv. Hun ser en udvikling af ledelse fra tidligere at være ledelse gennem regler og normer til nu at være noget, man selv skal opfinde og definere.

"Noget af det, der hed politik i går, hedder i dag ledelse. Bundproppen er hevet ud af det kommunale selvstyre, og det, som politikerne tidligere skulle beslutte, er nu overladt til lederne på de kommunale arbejdspladser at beslutte. I dag er det helt ude på institutionslederens bord, der opstilles mål og skabes visioner," sagde Dorthe Pedersen på ledertræffet.

Samtidig mener hun dog, at man som institutionsleder ikke bare kan blive i sin andedam med sine mål og visioner. De skal ses i sammenhæng med ikke bare kommunens, men også regeringens visioner i forbindelse med strukturreformen.

"Strukturreformen er en styringsreform, og som institutionsleder bliver man nødt til også at åbne sig op over for og påtage sig nogle af de fælles ledelsesværdier og den fælles ledelseshorisont, politikerne prøver at skabe," sagde hun.

Dorthe Pedersen gav institutionslederne råd om, hvordan man i den store sammenhæng bevarer sit eget udgangspunkt. Blandt andet opfordrede hun lederne til selv at finde på et nyt sprog for, hvad det er, man som daginstitution producerer, og hvordan man kan måle og veje sit produkt.

"Med mindre økonomiske betegnelser skal I selv definere, hvad det er for et barneliv, I tilbyder. Hvis ikke pædagogerne finder på et sprog for det, så skal der nok være andre, som gør det, og de vil køre jer rundt i manegen og ikke ud fra et fagligt synspunkt, men et økonomisk synspunkt vil de bede jer kvantificere og standardisere, hvad det er for en kvalitet eller et resultat, som daginstitutioner skal fremvise," sagde Dorthe Pedersen.

Ironisk kaldte hun lederens svære, nye rolle som politiker for "den mægtiggjorte undersåt".

"Samtidig med, at lederen skal påtage sig roller oven fra, så kommer der krav nedefra," sagde hun om lederen i et krydspres mellem medarbejdere og politikere og mellem rollen som kollega og arbejdsgiver.



Føl din virksomhed

Efter i 15 år at have præsenteret komplicerede it-systemer for slipsemænd, der klappede af dyre ord og snørklede sætninger, fik forfatter, coach og foredragsholder Carsten Graff nok af at tænke. Nu ville han føle. Først brugte han lang tid på at føle, hvem han selv var, og de seneste år har han i mere end 1300 foredrag forsøgt at lære andre at føle sig selv for derved også at kunne føle andre.

"Kender man sine følelser, er det nemmere at samarbejde, men hvis en leder er døv og blind over sine og andres følelser, bliver virksomheden som en maskine," sagde Carsten Graff.

Han mener, at ledelse i dag udføres med det, han kalder tankekroppen, og at følelseskroppen negligeres.

"Man kommer for eksempel på kurser i "positiv adfærd", men i stedet for virkelig at føle for hinanden, tænker man, at nu skal man tale positivt til hinanden," sagde Carsten Graff.

Han mener at tanken i dag har overtaget følelserne og illustrerede med andre eksempler, hvordan man skriver rapporter og udtænker ny teknologi, der skal føre mennesker tættere på hinanden, men som i stedet har den modsatte virkning.

"Det er paradoksalt, at man bruger tid på at diskutere, hvordan man sparer tid. Man bruger papir på at skrive om, hvordan man sparer papir. Man skal spare plads, men fylder hele kontoret med ringbind med rapporter om pladsbesparelser. Og it skal gøre afstandende mellem mennesker mindre, men man kan ikke længere se sine medarbejdere bag computerskærmene," sagde forfatteren til blandt andet: "Bogen om ikke at læse bøger".

Mere info: www.carstengraff.dk



Stik dem en ægte "fireogtyver"

Det var ikke Mona Lisas lettere nedadvendte mundvige, hjerneforsker Peter Lund Madsen henviste til, da han sagde, at en leder, der føler sig presset, blot skal affyre en ægte fireogtyver. "Hjerne-Madsen", som han kaldes i folkemunde, talte derimod om forskningens betegnelse af det område i hjernen, hvorfra det ægte smil kommer. Den såkaldte gyrus cingularis ligger i område 24 i den hedengangne Dr. Brodmanns inddeling af hjernen, og derfor er et ægte smil en "fireogtyver". En sådan blev ofte demonstreret af de mere end 500 træfdeltagere, der lyttede til Peter Lund Madsens gennemgang af hjernens udvikling fra frygt- og fødestyret kakerlak til empatisk menneske. Sidste trin i menneskehjernens udvikling er pandelapperne, og her skulle det gode lederskab angiveligt sidde.

"Det er pandelapperne, som adskiller os fra dyrene, for her sidder evnerne til empati, intuition og fantasi. Med disse evner kan en leder motivere andre, forstå andres behov og ønsker og forestille sig en opgaves slutprodukt," sagde Peter Lund Madsen, der dog indrømmede, at han som tidligere opvasker på københavnske restauranter kendte mere til kakerlakker end til ledelse.

Se også www.hjernesange.dk.