Ledere bliver i BUPL

Afvandringen fra BUPL af knotne ledere lader til at være stilnet af. Nogle af dem, som i sin tid vendte BUPL ryggen, har endda fundet tilbage til folden. Den oftest anvendte begrundelse er, at de ingen andre steder kunne finde den pædagog-faglige støtte og rådgivning, som de havde behov for.

Om den positive vending også har at gøre med, at BUPL i 2003 etablerede særlig lederrådgivning, kan ikke siges med bestemthed. Men hvis der er hold i det fine skudsmål, rådgivningen får i en netop gennemført evaluering, så kan det rygte have bredt sig blandt de frafaldne, at der faktisk er noget for lederne at komme efter i BUPL.

Evalueringen, som er foretaget af erhvervspsykolog Susanne Lima fra Reseach & Insights, bygger på en spøgeskemaundersøgelse blandt 1000 tilfældigt udvalgte ledere og uddybende interviews med 22 af disse. Svar og interviews viser en generelt meget stor tilfredshed med rådgivningen. Det gælder både, når der måles på dens kvalitet og tilgængelighed samt på ledernes tillid til den. Tre ud af fire ledere tilkendegiver således, at de er meget eller en grad mindre end meget tilfredse med BUPL's lederrådgivning, og det er de uafhængigt af, om rådgivningen er hentet i forbundet eller i en af fagforeningerne.



Vandtætte skotter. Lederrådgivningen i BUPL er barn af en udvikling, som tvang institutionslederne til at træde i karakter i rollen som arbejdsgiverrepræsentanter. En rolle, som både lederen selv og de menige pædagoger har skullet vænne sig til, fordi der så at sige er kommet mere "kant" på i deres indbyrdes relation, end der var, da lederen blot var den første blandt ligemænd.

Blandt lederne var der dem, som mente, at BUPL på grund af denne udvikling ikke mere kunne rumme begge parter, og som derfor meldte sig ud. Andre arbejdede for, at BUPL både i sin politiske og administrative struktur skulle tage ad notam, at lederne havde nogle behov, som var anderledes end de menige pædagogers.

Sidstnævnte synspunkt blev hørt, da BUPL-kongressen i november 2002 vedtog etableringen af BUPL's Lederforening og oprettelse af særlige rådgivnings-enheder for ledere i både forbund og fagforeninger.

Her har leder-medlemmerne siden april 2003 kunnet hente råd, vejledning og sparring inden for tre felter, nemlig institutionens formål og kerneopgave, rollen som arbejdsgiverrepræsentant og ledelsesperson samt egne vilkår som ansat og lønmodtager. I konflikttilfælde, det kan for eksempel være en samarbejds- eller fyringssag, har de desuden sikkerhed for, at den samme BUPL-medarbejder ikke varetager andre interesser, end lederens. Der er - skal i hvert fald være - vandtætte skotter mellem den sagsbehandling, som foretages på henholdsvis medarbejderens og lederens vegne.



Lederperspektivet. Evalueringen viser, at det især er til deres rolle som arbejdsgiverrepræsentant, at lederen søger til BUPL om råd, mens spørgsmål om egne løn- og ansættelsesvilkår kommer ind på andenpladsen. Færrest henvendelser vedrører institutionens formål og kerneopgave.

Henvendelserne resulterer i de fleste tilfælde i et konkret svar og/eller sparring, men det forekommer også, at lederen henvises til anden ekspertise. Det fremgår af evalueringen, som også har et bud på, hvorfor lederne generelt er blevet så glade for BUPL.

"Tilfredsheden hænger sammen med, at der er support til lederperspektivet, og at lederen derved føler, at hun har fået en mulighed for at vende en problemstilling, fået en klarhed, fået stof til eftertanke eller stof til at tænke fremad og strategisk. Tilfredsheden skyldes i høj grad, at lederne oplever, at de får en kompetent rådgivning såvel i form som i indhold," mener Susanne Lima.

De utilfredse, for dem er der også nogle af, selv om de ikke er ret mange, begrunder deres utilfredshed med enten indholdet af et konkret svar, oplevelse af svigt i en krisesituation, et for lavt fagligt niveau i den lokale rådgivning eller en oplevelse af, at skotterne mellem medarbejderrådgivere og lederrådgivere ikke er så vandtætte, som de bør være.

Der er blandt de adspurgte også en del, som fortsat ikke har tillid til, at medarbejder- og lederinteresser kan varetages i samme fagforening, men de anerkender dog, at der er taget skridt i den rigtige retning.

Både lederne selv og de lokale fagforeningsformænd udtrykker i øvrigt tilfredshed med, at der findes både lokale og en central rådgivnings-enhed. Lederne ser heri et signal om, at det er gået op for BUPL, at der nogle gange er brug for at holde tingene adskilt, mens fagforeningsformændene slår på, at den centrale rådgivnings-enhed giver lederne et andet sted at gå hen, hvis de ikke er tilfredse med den lokale rådgivning. Eller, kan det tilføjes, hvis sagen er af en beskaffenhed, som kalder på, at den anskues på lidt længere afstand.



Til gavn for alle. Selv om lederrådgivningen alt i alt er blevet en succeshistorie, er der ifølge både evalueringsrapporten og BUPL's hovedbestyrelse, som drøftede den på sit møde torsdag i sidste uge, plads til forbedringer.

Blandt mulighederne er en udvidelse af det emnefelt, som rådgivningen omfatter, ligesom der består en opgave i at få afdækket, om der er belæg for den ret udbredte opfattelse, at der ikke er en klar adskillelse mellem leder- og medarbejderrådgivningen. En opfattelse, som er baggrunden for, at 12 procent af de adspurgte ledere, ikke ønsker at benytte sig af BUPL's rådgivning.

Forretningsudvalgsmedlem Lasse Bjerg Jørgensen, der er hovedansvarlig for lederarbejdet i BUPL, kaldte på hovedbestyrelsesmødet lederrådgivningen "en succes", som gennem de seneste fire år har medvirket til at forhindre, at problemer har udviklet sig til større ulykker.

"Den har ikke bare været til gavn for lederne selv. De gode råd, lederne har fået i BUPL, har været til gavn for alle på arbejdspladsen," konstaterede Lasse Bjerg Jørgensen.





Glade BUPL-ledere

En spørgeskemaundersøgelse blandt 1000 tilfældigt udvalgte BUPL-ledere og uddybende interviews med 22 af disse viser, at lederne generelt er meget tilfredse med BUPL's lederrådgivning. Især søges der hjælp til arbejdsgiverrollen og rollen som ledelsesperson.











Kilde: "Evaluering af BUPL's lederrådgivning", BUPL, maj-juni 2006. En henvendelse kan have drejet sig om flere emner. Det er derfor, at summen overstiger 100 procent.