Leder: Verden var i Danmark

Store dele af det internationale samfund lagde i sidste uge vejen forbi Danmark. Politikere, mediefolk og NGO'ere fra de fleste europæiske lande havde sat hinanden stævne i København for at diskutere EU's eller mere præcist Europas fremtid. Selvom det utvivlsomt er et positivt skridt, at det rige vest åbner dørene for det fattige øst, står der med aftalen mange fundamentale problemstillinger tilbage, som kræver svar.

Hvad er målsætningen for det nye og større EU? Skal EU udvikle sig til en ny superstat, som skal udfordre USA i kampen om verdensherredømmet? Eller kan et nyt EU være starten på en ny udvikling, hvor mennesket og menneskelige fællesskaber sættes i centrum?



De dominerende udviklingstendenser handler om liberalisering og markedsgørelse, hvor den offentlige velfærd sættes på økonomiske termer med henblik på salg til private. Den offentlige velfærd, som skulle sikre alle mennesker grundlæggende livsudfoldelsesmuligheder, omskrives til service, hvor pengepungens størrelse afgør hvor meget service, du kan købe.



Vil et nyt EU udfordre denne udvikling, eller vil EU forstærke tendenserne? Dette er afgørende spørgsmål, som vi må involvere os i og ikke bare overlade til politikere eller andre magthavere.

Mange NGO'ere prøvede under EU-topmødet at blande sig i debatten, og selvom medierne fokuserede mest på trusselbilledet om vold og nærmest blev skuffede, da volden udeblev, så lykkedes det alligevel NGO'erne at markere, at verden kan tænkes ud fra andet end økonomiske termer.



At tænke verden anderledes var også udgangspunktet for den konference, BUPL og de andre pædagogiske organisationer afholdt i forbindelse med topmødet, hvor ambitionen var se på det unikke i den danske pædagogiske tradition ud fra globalt perspektiv.

Danske pædagoger har altid hentet inspiration fra andre pædagogiske traditioner. For eksempel er mange ideer fra Reggio Emilio omsat til dansk virkelighed. Og netop omsætteligheden er vigtig, for ideer og metoder kan ikke bare overføres; de skal tolkes, hvis de skal berige vores praksis.



Derfor er der god grund til være skeptisk overfor de nye pædagogiske koncepter som læreplaner, kvalitetsmålinger osv., fordi de med deres effektivitets- og konkurrenceudgangspunkt henter deres rationaler langt væk fra den danske pædagogiske tradition.



Udviklingen af såvel den store verden som vores egen pædagogiske verden kræver vores aktive deltagelse, kræver at vi tager ansvar, at vi blander os, at vi giver vores mening tilkende.

Lad os påtage os ansvaret sammen: En anden verden er mulig.