Leder: FTF - nu med pædagog

Fra nu af har vi alle sammen noget til fælles med vores bankrådgiver, som vi ikke har haft før. Og vi er såmænd også kommet tættere på nærpolitiet.

Spøg til side - BUPL's formand gennem næsten ti år er nu formand for FTF, hvor man jo finder organisationer som både Finansforbundet, Politiforbundet og forbundet for pædagoger og klubfolk. Det er ikke nyt, at vi er i samme hovedorganisation, men at denne hovedorganisation nu har en pædagog i toppen er da værd at bemærke.



Udover at det naturligvis er en personlig sejr og et væsentligt karriereskridt for Bente Sorgenfrey - og tillykke med det - tror jeg på, at valget af Bente kan være med til at gøre FTF mere synlig og slagkraftig. BUPL og dermed det pædagogiske fagområde og daginstitutionernes samfundsmæssige betydning er gennem årene blevet stadigt tydeligere profileret, og BUPL er anerkendt som en troværdig og seriøs samarbejdspartner. Der er ikke tvivl om, at Bente sammen med de lokale fagforeninger og forbundshusets ansatte har lagt mange gode kræfter i netop denne del af arbejdet. Og i sin tale på FTF's kongres understregede hun, at hun som noget af det første som formand vil i kontakt med de enkelte medlemsorganisationer og spørge til, hvordan hovedorganisationen efter deres opfattelse bedst kan prioritere sit arbejde og støtte medlemmerne.



FTF har omkring 450.000 medlemmer, og en stor del af dem er offentligt ansatte. På trods af forskelligheder er de enkelte organisationer dermed aktører i den fortsatte kamp for at bevare og styrke velfærdssamfundet. Den nuværende regerings stadige anslag mod den offentlige sektor og regeringens ideologisk prægede manøvrer for "frit valg"-ordninger på en lang række felter trænger til velfunderet modspil, og her kan også FTF spille en væsentlig rolle. Velfærdssamfundet, som vi kender det, er ikke opstået ved en tilfældighed. Det er ikke mindst bygget på fagbevægelsen og dens grundlæggende værdier om lighed, tolerance og solidaritet.



Den stramme økonomiske politik og presset på den offentlige sektor er den virkelighed, vi lever med i disse år. Dertil kommer, at den nuværende regering på alle planer går ind for straf - og en hård kurs mod dem, der skiller sig ud. Hvadenten det er unge af anden etnisk baggrund eller forældre, der henter deres børn for sent i daginstitutionen, så mødes de af en "nul tolerance"-holdning, der er så langt fra den pædagogiske grundholdning, som man næsten kan komme. I den pædagogiske hverdag er vi vant til at reflektere over forskellighed, og vi ser ikke mangfoldighed som en trussel, men som en udfordring. Det nuancerede menneske- og samfundssyn er dybt forankret i den pædagogiske faglighed.

Det har vi grund til at være stolte af.



Og derfor synes jeg også, vi har grund til at være stolte af, at det nu er en pædagog, der sidder på en af de mest betydningsfulde poster i den danske fagbevægelse.