Ledelse: Længere til toppen i Århus

Pædagogerne i Århus klager over, at det er blevet sværere at nå frem til kommunen med spørgsmål, forslag og kritik. Kommunens Børn og Unge-formand opfordrer pædagogerne til at kontakte kommunalpolitikerne direkte.

I 2007 gennemførte Århus Kommune en ledelsesreform på daginstitutionsområdet. Reformen, som indførte områdeledelse og en besparelse på omkring 400 millioner kroner om året, blev mødt med store protester. Den kom som en konsekvens af, at man i kommunen havde samlet hele Børn og Unge-området under ét med godt 15.000 medarbejdere.

På grund af de mange medarbejdere, valgte man desuden at opdele kommunen i 13 områder med hver sin chef, og man gik fra én til to Børn og Unge-chefer, som områdecheferne skal levere relevant information til.

Reformen er endnu ikke blevet officielt evalueret, men hos BUPL Århus har man modtaget adskillige klager fra pædagoger, som føler, at deres spørgsmål og kritik går tabt i det nye system. Et væsentligt problem er tilsyneladende den nye kommandovej, som indeholder adskillige ledelseslag.

"En ting, vi ofte hører fra pædagogerne, er, at det er sværere at komme igennem med sit budskab, jo flere lag, der er," fortæller Marianne Gilbert, faglig sekretær og bestyrelsesmedlem i BUPL Århus.



Kritik sendes tilbage. Før ledelsesreformen var det tilsyneladende langt nemmere for pædagogerne at komme i kontakt med de kommunale ledere.

"Lidt karikeret kan man sige, at for fem år siden kunne enhver pædagog ringe til Børn og Unge-chefen eller en anden i forvaltningen," lyder det fra Marianne Gilbert.

Sådan er det imidlertid ikke længere. Nu er der flere ledere, man skal forbi, og pædagogerne kan ikke skyde genvej.

"Hvis pædagogerne for eksempel ringer til deres områdechef, får de at vide, at de skal snakke med deres pædagogiske leder. De bliver hele tiden kastet tilbage," siger Marianne Gilbert.



Gammelt system uholdbart. I Århus påpeger socialdemokraten Jacob Bundsgaard Johansen, formand for kommunens Børn og Unge-udvalg, at det gamle system ikke var holdbart. Og slet ikke efter sammenlægningen af Børn og Unge-området.

"I den organisering, vi havde tidligere, refererede omkring 400 institutionsledere til én person, den daværende Børn og Unge-chef. Og det er fuldstændig umuligt at udføre ordentlig ledelse overfor 400 medarbejdere," siger han.

Reformen skal blandt andet sikre, at kommunens to Børn og Unge-chefer ikke bliver overbebyrdet. Jacob Bundsgaard Johansen indrømmer dog, at reformen ikke har været helt optimal på daginstitutionsområdet.

"Det, vi gjorde på dagtilbudsområdet, var en konsekvens af en besparelse. Der er nogle, som syntes, vi fjernede for meget ledelsestid fra den enkelte daginstitution. Og det skal selvfølgelig indgå i den evaluering, vi skal have. Altså om vi har den rette balance der," siger han.

Den officielle evaluering af reformen vil på baggrund af ønske fra en stor del af medarbejderne først finde sted i år 2010.



Århus er kompliceret. Lektor fra Aarhus Universitet, Lotte Bøgh Andersen, er ekspert i offentlig forvaltning. Hun påpeger, at netop de mange Børn og Unge-medarbejdere i Århus Kommune, er med til at gøre pædagogernes situation kompliceret. I en lille kommune er det nemt at omgå kommandovejen. Men det kan være næsten umuligt i en stor kommune som Århus. Det er derfor nødvendigt, at pædagogerne undersøger, hvilken type leders kompetencer, de har brug for i en given situation.

"Det nytter ikke noget at forsøge at få fat i en af Børn og Unge-cheferne, hvis den person, som kan gøre noget ved problemet, er områdechefen," siger hun.

Den lange kommandovej kan dog også være en ulempe for medarbejderne på kommunalt niveau, vurderer Lotte Bøgh Andersen.

"Problemet med de mange hierarkiske led er, at det kan være svært at få de gode ideer igennem."

Hvis pædagogerne absolut skal have fat i de øverste kommunale chefer og finder det umuligt at komme igennem systemet, opfordrer Lotte Bøgh Andersen dem til at søge fagforeningens hjælp.

"Pædagogerne kan bruge BUPL til at 'kortslutte' det politiske hierarki. Men de skal kun bruge den mulighed i tilfælde, hvor kompetencen ligger på kommunalt niveau," siger hun.



Send en mail. Jacob Bundsgaard Johansen påpeger, at det er en vigtig ledelsesopgave at sørge for, at den relevante information bliver formidlet videre op i systemet. Men pædagogerne skal også udnytte, at magten ikke er isoleret på rådhuset.

"Selvfølgelig skal der være en klar kommunikation om fordelingen af opgaverne rent ledelsesmæssigt. Men der skal også være respekt og forståelse for, at en stor del af kompetencerne og beslutningskraften er blevet rykket ud til de enkelte ledere," siger han.

Hvis der alligevel er pædagoger, der kommer i klemme med en sag, som skal føres højt op på lederstigen, opfordrer Jacob Bundsgaard Johansen dem til at kontakte de pågældende politikere.

"Jo tættere på den enkelte medarbejder, man kan løse problemet, jo bedre. Men hvis man føler, at man ikke kan komme igennem det administrative system, og at ens sag er så principiel, at man skal involvere det politiske niveau, så er det om at gribe telefonen eller sende en mail," siger han.



Kommandovejen i Århus Kommune

Hvis man som pædagog i Århus har et kritikpunkt, skal det igennem adskillige led, før det eventuelt når op på kommunalt niveau.



• Pædagogisk leder: Er leder af en enkelt daginstitution, og din daglige leder.



• Dagtilbudsleder: Har to til seks pædagogiske afdelinger (daginstitutioner) under sig.



• Områdechef: Århus er inddelt i 13 områder, og hvert område har en chef.



• Kommunens Børn og Unge-chefer: De kommunale chefer. Dem er der to af i Århus kommune.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.