Ledelse: 15 kommuner vil ændre ledelse ingen

Om igen. 15 kommuner, som allerede en gang har ændret strukturen på daginstitutionsområdet, skal nu i gang med nye ændringer. Det viser en undersøgelse, som BUPL's politisk/økonomiske team har foretaget for Børn&Unge.

Reformbølgen tog for alvor fart efter årtusindeskiftet, men nu, hvor 80 procent af kommunerne har indført ledelseændringer, er 15 kommuner i gang med anden runde.

Det kan ifølge professor Kurt Klaudi Klausen være en helt bevidst strategi. Men det kan også være udtryk for mangelfuldt arbejde.

"Kommunerne kan have opdaget, at den struktur, de valgte i første omgang, ikke er god nok. Men de kan også fra start have været klar over, at det, de gjorde i første hug, ikke var godt nok. Og at de måske senere ville være nødt til at afskedige flere ledere. Det kan også være, at kommunernes økonomiske forudsætninger er ændret," siger han.

Roskilde Kommune har tidligere lagt institutioner sammen, men fra 1. september i år bliver der indført markante nye ændringer. Til den tid skal der være indført områdeledelse for alle kommunens 75 institutioner. Det betyder færre ledere og en årlig besparelse på 2,5 millioner kroner, oplyser Leo Andreasen, børnechef i Roskilde Kommune.



"Det er et politisk krav, at der skal spares penge på området. Men målet er også at styrke ledelsen og den pædagogiske udvikling," siger børnechefen.

Som beskrevet i sidste nummer af Børn&Unge, er det imidlertid tvivlsomt, om ledelsesændringerne fører til bedre kvalitet og mere børnetid. Det er ellers det, som størstedelen af kommunerne har som mål for deres ændringer. I Hedensted Kommune har undersøgelser da også vist, at ledelsesændringer ikke giver mere børnetid, men alligevel skal kommunen nu i gang med nye ændringer. Hedensted indførte for fire år siden områdeledelse i to distrikter, men nu skal ordningen udvides, så den også omfatter et skoledistrikt.

"Ændringerne giver ikke mere børnetid, men det er en måde at skabe bedre ledelse på. Når enhederne bliver større, er det nemmere at gå sammen om gode undervisere. Det gør det også lettere at tiltrække ny arbejdskraft. Det er svært at få gode ledere i udkantsområderne," siger dagpasningschef Birthe Lisby fra Hedensted Kommune.

I Frederikssund er der også nye ændringer på vej. Her indførte kommunen for nogle år siden fælles ledelse, men det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt.

"Vores ledere har efterlyst større enheder og ønsker at udvide med en eller flere flere institutioner. Derved opnår vi større driftssikkerhed og er bedre dækket ind ved sygdom. Der er ikke tale om et spareprojekt. Målet er at højne kvaliteten," siger Paw Holze Nielsen, dagtilbudschef i Frederikssund Kommune.

Mange af landets 98 kommuner har som følge af kommunalreformen fået nye embedsmænd og politikere, og det kan være en medvirkende årsag til de nye ændringer, vurderer professor Kurt Klaudi Klausen.

"Når der kommer nye embedsmænd og politikere til, vil de ofte vise handlekraft, og det nemmeste er at foretage strukturændringer. Det kan være udmærket, men der skal være et reelt behov for forandringer," siger han.



De 15 kommuner er

Børn&Unge har i samarbejde med BUPL's politisk/økonomiske team spurgt alle landets kommuner, om de foretager strukturændringer på daginstitutionsområdet. 15 kommuner har svaret, at de har foretaget ændringer og har aktuelle planer om at gøre det igen. De 15 kommuner er Køge, Norddjurs, Billund, Frederikssund, Fredericia, Hedensted, Dragør, Roskilde samt syv anonyme kommuner.





Målet er bedre kvalitet

Børn&Unge har spurgt kommunerne, hvad formålet med strukturændringerne er. 77 procent svarer, at målet er at forbedre kvaliteten. Men ønsket om bedre ledelse og mere børnetid hører også med til topscorerne. 60 procent svarer, at de ønsker mere børnetid.