Læreplaner i ungarn: Kung-fu og blød 1. klasse

De fem-seksårige drenge kæmper for at få lemmerne i balance i krop-umulige stillinger, mens deres øjne klistrer til Gergácz András. Synkroniseringen lader endnu noget tilbage at ønske. Men den unge Kung-fu-lærer kommer to gange om ugen for at lære drengene at beherske deres krop. Han er selv elev af tidligere verdensmester i den kinesiske kampsport Kung-fu, Kovacsek Zoltán. Det er børnehavens pædagoger tydeligvis stolte af.

Der går 186 børn i børnehaven Fÿrkész i Budapests 7. kvarter, og de dyrker alle sport og lærer at leve et sundt liv. Det er nemlig den vinkel, pædagogerne har valgt at lægge på deres børnehaves læreplan. Undervisningsministeriet udsendte den seneste nationale læreplan i 1996, og herefter fik hver enkelt børnehave tre år til at udfylde rammen og udarbejde deres egen individuelle læreplan. Leder Breinichné Szabò Vilma har skrevet børnehaven Fÿrkész' nye læreplan i samarbejde med sine pædagogkolleger.

Det har været en lang demokratiseringsproces at komme frem til en læreplan, som er så decentralt udarbejdet, som det er tilfældet i dag. Processen blev sat i gang med det kommunistiske styres fald. Før systemskiftet blev læreplanen skrevet og styret centralt, og ministeriets kontrollører dukkede ofte op for at kontrollere, at man overholdt planen. Systemer, hierarkier og kontrol tager tid at forandre, men for Breinichné Szabò Vilma er den nye læreplan født ud af en demokratisk proces, hvor hun sammen med de andre pædagoger i høj grad har haft mulighed for at præge planen og dermed hverdagen i børnehaven.



Entusiasme. Pædagogerne i Fÿrkesz-børnehaven har alle været enige om, at en sund livsstil skulle være grundlaget for institutionens læreplan. Der er 32 ansatte i alt, 17 af dem er uddannede børnehavepædagoger.

»Vi vil lære børnene, hvordan man lever sundt, så det bliver en vane for dem. Derfor er hele vores program lagt an på en sund livsstil. Vi synes ikke, det er nok at dyrke idræt en gang om ugen,« siger leder Breinichné Szabò Vilma.

Foruden sport lærer børnene at tage vare på miljøet. For eksempel at sortere affald, hvilket er meget progressivt i Ungarn. Et lille springvand drives af solenergi, så børnene kan se, at alternativ energi fungerer. Børnehaven tager ofte på udflugter, væk fra storbyens udstødningsgas. På Vandets Dag drager man op på Gellert-bjerget, hvor hele Budapests vandreserve kommer fra, og på Jordens Dag går turen til hulerne på Buda-siden af Budapest.



VM bronze. Mens drengene dyrker kampsport, har pigerne taget gymnastikdragter på og er fulgt med gymnastiklærerinde Andrea Gálffy ind i en lille gymnastiksal i den anden ende af børnehaven. Hun klapper højt og taktfast for at få de små piger til at gå rundt i salen, hvor et helvægsspejl fordobler antallet af blå og røde dragter i rummet. Normalt er børnene på stuer med 26-27 børn per pædagog, men nu er der omkring halvdelen til gymnastik. Den skrappe, men flinke lærer spankulerer rank, overdrevent spænstig rundt på gulvet, mens hun giver pigerne instrukser til et up-beat Enya-nummer, som strømmer ud af en lille sort kassettebåndoptager.

»Et-to-tre-fire, ind med maven«.

Pigerne prøver at koordinere kroppen. Der er meget at tænke på, når bold og mave skal holdes henholdsvis ude og inde.

Andrea Gálffy vandt bronzemedalje i VM i gymnastik på gulv for en snes år siden, men hun har ikke hvilet på laurbærrene siden. Hver dag bliver det til 10-12 timers gymnastik.

»Nå, er du øm i dag?« spørger hun drillende leder Breinichné Szabó Vilma.

Hun bekræfter smilende, for dagen før fik personalet også deres sag for. Den sunde livsstil er ikke blot noget, man lærer børnene. Man lever den selv.



Ugens duks. "Glæde og barndom med leg og eventyr" hedder læreplanen for børnehaven på Kossuth Lajos Tér i 5. distrikt, lige overfor parlamentet. Denne børnehave lægger vægt på det enkelte barns udvikling og parathed til at lære. Børnehaven har 68 børn, men plads til 75. Der er otte pædagoger og seks medhjælpere. Oppe på 2. sal går børnene i 1. klasse - i børnehavens bygning. Da vi træder ind i klasselokalet, rejser en pige sig, stiller sig op foran os og siger på ungarsk: "På vegne af klassen". Det er klassens duks, som skifter hver uge. En seks-årig dreng sidder ved en blåmalet, slidt skolepult og læser højt af "Min første læsebog" om hjorten. Læreren spørger til det, de har læst: Hvad hedder et hjortekid? Hvordan ser en hjort ud? Børnene må kun sige noget, hvis de først rækker hånden op. De taler afdæmpet. En pige sidder ved pulten og arrangerer sit blå penalhus, som har over 20 blyanter og penne i rækker. De fleste har voluminøse pennalhuse med motiver som Fedtmule og Harry Potter.



Blid overgang. I hele Budapest findes der kun to børnehaver, som har valgt at lave 1. klasse i børnehaven. Børnehaveskole kalder de det, og børnene er mellem fem og seks år gamle. I hele Ungarn findes i alt 15 af disse børnehave-førsteklasser. Baggrunden for at indføre modellen er, at børn og unge-afdelingen i Budapest Kommune så, at børnene havde svært ved overgangen fra børnehave til skole. Den store omvæltning gav sig for eksempel udslag i sociale problemer, fortæller ex-leder, nu pædagog i børnehaven, Boczi Lajosné Erzsi (Erzsi er ungarsk for Elisabeth).

Idéen bag 1. klasse i børnehaven er, at børnene undgår miljøskiftet fra børnehaven til skolen samtidig med, at de skal på skolebænken. De har de samme fag som andre børn i 1. klasse, og læreren har både en pædagog- og en læreruddannelse. Børnene er tilknyttet den skole, de senere skal over i, og de besøger også skolen, så de ved, hvor de hører til. I denne børnehave arbejder man i øvrigt efter, hvad man kalder familiemodellen. Aldersgrupperne blandes, så det afspejler aldersforskellen mellem søskende i en familie, og de små lærer af de store. Boczi Lajosné Erzsi fremhæver, at pædagogerne skal tage udgangspunkt i det, børnene selv tager initiativ til i deres leg. Det skal pædagogen bygge videre på og lære dem mere, når de selv viser interesse.



Barnet i centrum. »Det bedste, der kan ske, er, at børn får lov at lege frit. Og det er vigtigt at tage hensyn til, om det enkelte barn er parat til at lære. Man må aldrig tvinge dem, og vi går ikke ind for, at børnehaven er et sted, hvor de skal have fyldt informationer i hovedet, som i skolen,« siger Boczi Lajosné Erzsi.

Børnehaven i Ungarn er dog en forberedelse til skolen, fordi børnehaven lægger grunden til børnenes videre liv i skolesystemet. Men i børnehaven tager man i vid udstrækning individuelle hensyn og prøver at indrette aktiviteter og undervisning efter det enkelte barns niveau. Til det er læreplanen et hjælperedskab for pædagogen:

»Børnene skal ikke kunne mærke, der er en læreplan. Den er kun til, for at pædagogen bliver bevidst om sit arbejde,« siger Boczi Lajosné Erzsi.

Men når det er sagt, mener hun, børnene har godt af struktur:

»Skemalægningen giver dem en ramme og en rytme. Det gør dem trygge, når de ved, hvad der skal ske,« siger hun.

Børnehavens program er detaljeret med beskrivelser af aktiviteter fra måned til måned og fra dag til dag. De laver også en komprimeret udgave af læreplanen, som deles ud til forældrene.



Børn&Unge i Ungarn

Børn&Unge har været en uge i Budapest i Ungarn, i Østeuropa - det kaldte vi i hvert fald den del af Europa indtil 1989. Uden at blinke. Et land, der efter planen kommer ind under EU-fællesskabets harmoniserende vinger i 2004. Men hvor harmoniseret er dette land med resten af EU-Europa? Et land, som stadig, 13 år efter murens fald, er stærkt præget af det kommunistiske system. Men Ungarn har, modsat andre tidligere kommunistlande som for eksempel Tjekkiet, haft turbo på i stik vestlig retning, utålmodige efter at slikke de goder i sig, der fulgte med et åbent marked, også det der ubestemmelige og svært håndterbare demokrati. En del af demokratiseringsprocessen i Ungarn har været udviklingen af undervisningsområdet. I denne uge rapporterer vi fra de ungarske daginstitutioner. I 1999 trådte en ny national læreplan i kraft. En plan, hvis ramme hver enkelt institution har udfyldt og i høj grad sat sit eget præg på. I de kommende uger skriver vi om udlandsdanskeres kulturchok og tegner et portræt af BUPL's søster, PDSZ, den nye, uafhængige fagforening for pædagoger.



Shop en læreplan

Judit Villányi er uddannet børnehavepædagog og kvalitetssikringsrådgiver. Hun er del af et researchteam på Folkeoplysningsinstituttet, på ungarsk Országos Küzoktatási Intézet (OKI). Det er et af seks institutter under Undervisningsministeriet. En af hendes opgaver er at skrive forskellige læreplaner, som samles i en database, hvor børnehaverne kan shoppe rundt og vælge sig en basisplan, som de kan videreudvikle og sætte deres personlige pædagogiske præg på. Lederne ringer ofte til Judit Villányi for at få faglige råd omkring valg og udarbejdelse af læreplan. Der findes 15 forskellige planer i basen. Den nye nationale læreplan gav i 1996 insitutionerne tre år til at skrive en individuel læreplan, der udfylder rammen. Læreplanerne trådte derefter i kraft i 1999, og de to børnehaver i denne artikel er eksempler på forskellige læreplaner i praksis. Selv om der inden for undervisningsministeriets ramme for læreplanen er frit valg, kan man selvfølgelig godt lokalt løbe hovedet imod en økonomisk mur, da byrådet skal godkende budgettet for en børnehaves læreplan.