Kvalitetsreform - regeringen og BUPL snakker kvalitet

Kan kvaliteten af den offentlige sektors serviceydelser forbedres inden for den bestående økonomi? Regeringen mener ja. Hvis konkurrencen mellem serviceudbyderne øges, brugerne bringes til at påtage sig et større personligt ansvar for eksempelvis deres børns daginstitution og de i øvrigt gives et reelt, frit valg, vil det i sig selv kunne frembringe mere kvalitet. Derimod er der ikke nogen automatisk sammenhæng mellem kvalitet og brugertilfreds på den ene side, og bevillingernes størrelse på den anden.

Synspunkterne fremgår af det oplæg, som regeringen lægger til grund for arbejdet med en såkaldt kvalitetsreform af den kommunale sektor.

BUPL's forbundsformand Henning Pedersen har taget imod regeringens invitation til at deltage i arbejdet, men er på grund af andre gøremål blevet nødt til at sende afbud til det første ud af seks møder om, hvad der skal til for at øge kvaliteten af servicen i de store, borgernære sektorer: sundhed, ældre og børn. Mødet, der er indkaldt under overskriften "frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar" og har indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som ordstyrer, finder sted torsdag den 30. november, samtidig med at Henning Pedersen aflægger beretning til BUPL's 8. ordinære kongres.

Henning Pedersen nærer på forhånd ikke de store forventninger til udbyttet af møderækken, der afsluttes den 24. maj næste år med en fælles drøftelse af en til den tid af regeringen udarbejdet strategi for en egentlig kvalitetsreform.

"Hvis regeringens præmis er, at der ikke kan tales om ressourcer, men kun om øget konkurrence og mere frit valg, så ser det svært ud," mener han.



Mindre brugerindflydelse. Selv om BUPL's forbundsformand ikke selv kan være til stede under det første møde, har han i form af en skriftlig redegørelse sikret sig, at BUPL's synspunkter på mødets emnekreds - brugerinddragelse, frit valg og personligt ansvar - vil være kendte.

BUPL synes for det første, at den brugerinddragelse, som institutionernes forældrebestyrelser repræsenterer, befordrer et positivt samarbejde mellem ansatte og brugere, øger den gensidige forståelse, giver nyttige input til det pædagogiske arbejde og fremmer den ansvarlighed fra forældrenes side, som refereringen efterlyser.

Derfor er BUPL også forundret over, at der er en udvikling i gang, som svækker brugerinddragelsen og det personlige ansvar. Konkret peges på, at flere kommuner, senest i forbindelse med budget 2007, har omlagt fritidshjem til skolefritidsordninger. Det har de gjort for at kunne hæve forældrebetalingen, men det bevirker, at forældrenes indflydelse på deres børns fritidsliv svækkes, fordi der ikke er forældrebestyrelser ved SFO'erne. De er underlagt skolens forældrebestyrelse.

"Man kan argumentere for, at forældrene kan få indflydelse gennem skolens forældrebestyrelse, men dels har skolebestyrelserne et andet fokus, nemlig undervisningen, dels er det et skridt væk fra den nære brugerinddragelse, hvilket vil føre til en udvanding af samarbejdet mellem det pædagogiske personale og brugerne. Inddragelsen af brugerne må ske der, hvor brugerne er," anfører BUPL, som tillige peger på, at tendensen til at lægge flere institutioner sammen under én leder og én forældrebestyrelse også risikerer at skade nærhedsprincippet.



For hvis skyld? Ligesom regeringen er meget optaget af forældrenes frie valg, er BUPL det også. Men der er en forskel i tilgangen til emnet.

Grundlæggende mener BUPL, at det eksisterende institutionstilbud er så rig i sin variation, at forældrene i endda meget høj grad har mulighed for at vælge den pasningsordning til deres børn, som passer dem bedst. Plads til forbedringer er der dog, blandt andet i de kommuner, hvor der ikke er vuggestuer og fritidshjem, men kun dagpleje og skolefritidsordninger.

Regeringens insisteren på et frit valg mellem offentlige og private udbydere finder BUPL derimod problematisk. Af flere grunde. For det første, fordi private udbydere har ret til at afvise børn med særlige vanskeligheder. For det andet, fordi tilstedeværelsen af private udbydere kan besværliggøre gennemførelsen af en sammenhængende børnepolitik. Og for det tredje, fordi omkostningerne ved at gennemføre et frit valg mellem private og offentlige udbydere kan føre til en ringere kommunal service.

BUPL opfordrer derfor til, at der i løbet af møderækken tages en principiel diskussion af, hvis behov dag- og fritidsinstitutionerne skal tage udgangspunkt i: Børnenes eller deres forældrenes. BUPL's eget bud er:

"Alle børn bør have ret til en institutionsplads. Denne ret vil altid være overordnet forældrenes ret til mere frit valg. Det centrale er institutionerne, som udgør samfundsbærende arenaer for børns udvikling, dannelse og socialisering. Og derfor bør fokus

rettes mod en styrkelse af kvaliteten i daginstitutionerne - ikke mod frit valg og konkurrence."