Kvalitet og trivsel; Forældre og pædagoger ønsker minimumsnormering
Kvalitet og trivsel; Forældre og pædagoger ønsker minimumsnormering
Normeringen er i dag så dårlig i de danske daginstitutioner, at pædagogerne tit må parkere de faglige ambitioner ved siden af bleer og babylotion. Og har nabokommunens pædagoger det bedre, gør det først ondt på pædagogerne, viser ny undersøgelse, der er lavet af Epinion for BUPL.
92 procent af 1.032 adspurgte pædagoger er enige i, at der bør være et fælles, nationalt minimum for, hvor mange voksne der skal være pr. barn i de danske dagtilbud. Hele 81 procent af 620 adspurgte forældre bakker pædagogerne op.
Formand for BUPL, Henning Pedersen glæder sig.
"Jeg tror afgjort, at forældrenes opbakning forøger den politiske velvilje i normeringsspørgsmålet. De forældre, der lavede blokader i efteråret, var ganske almindelige, borgerlige vælgere. Derfor har regeringen set sig presset til at ændre retorik i forhold til blandt andet normeringsspørgsmålet," siger han.
"Forældrene har fulgt pædagogerne i en årrække og har fået større indsigt i pædagogernes problemer med eksempelvis at gå fra til efteruddannelse på grund af en dårlig normering. De kan se, at der mangler pædagoger og hænder i institutionerne," siger Henning Pedersen.
I Kommunernes Landsforening (KL) er formand for Børne- og Kulturudvalget, Henrik Larsen, mildest talt ikke glad for tanken om minimumsnormeringer i alle landets dagtilbud.
"Det overrasker mig faktisk, at der er den indstilling, fordi jeg havde fornemmelsen af, at pædagogerne forstod, at normeringen handlede om, hvilke typer børn vi har med at gøre," siger han.
"Jeg synes, at der skal være plads til forskellighed, fordi børn er forskellige. Med nogle typer børn er der et rigtigt stort behov for mange pædagoger, mens der for andre børn ikke er samme behov," siger han.
Det spurgte vi om
BUPL foreslår, at der indføres faste landsdækkende regler for, hvor mange børn der højst må være pr. voksen i daginstitutionerne.
Synes du, at det er en god idé?
| Ja | Nej | Ved ikke | |
| Pædagogerne | 92% | 5% | 2% |
| Forældrene | 81% | 13% | 7% |
Kilde: Epinion for BUPL, maj 2007.
1.032 pædagoger deltog. 620 forældre deltog.
Læs undersøgelserne
| Assistent i Børnehuset Eventyrgården: "Mindre børnegrupper er den bedste løsning, fordi det jo også betyder, at vi skal forholde os til færre forældre. Desuden tror jeg meget på, at en stue skal være et fællesskab. At trække børn væk fra stuen kan være praktisk givtigt, fordi børnegrupperne i dag er så store, men jeg er bange for, at ideen om, at børnene skal lære at forholde sig til hinanden i gruppen går fløjten, fordi der hele tiden er nogen af sted på ture eller væk til projekter og den slags." | |
| Assistent i Børnehuset Næsbyhovedgård: "Jeg tror desværre, at det er urealistisk med mindre børnegrupper. For det betyder jo, at der skal bygges nye institutioner, og er den kommunale økonomi til det? Det, der nok bedre lader sig gennemføre, er mindre grupper inden for den store. Den mulighed ville vi få, hvis der var en pædagog ekstra, som for eksempel kunne tage syv børn med i skoven. For mig vil det betyde, at jeg ikke skal forholde mig til 25 børn hele tiden, men kan nøjes med 18." |
|
| Assistent i Børnehuset Stærekassen: "Det kunne være dejligt, hvis vi var flere om opgaven, men jeg synes, at det bedste ville være, hvis der i stedet var et mindre antal børn i hver institution. Det ville give en anden ro, færre konflikter og flere en-til-en kontakter mellem børn og pædagoger. Og dermed tid og mulighed for at bedrive kvalitetspædagogik." |
|
