Kulturarv i børnehøjde

En bunke jord med græs på toppen, et stråtækt hus med alt for små vinduer og en dør malet med ægte okseblod. Alt sammen eksempler på den kulturarv, som børn, ifølge Kulturarvsstyrelsen, skal lære mere om i fremtiden.

Derfor tilbyder Kulturarvsstyrelsen under Kulturministeriet økonomisk støtte til nye udviklingsprojekter i skoler og institutioner. Også børneprojekter indenfor museumsundervisning og forskning kan få støtte og vejledning. Formålet er klart, børn skal kende deres kulturelle arv.

"Kulturarv kan være med til at give nutidens børn en forståelse af, hvem de er, og hvad det er for et samfund, de lever i. Den kan fortælle om de traditioner og spilleregler, der danner en fælles forståelsesramme for det liv, vi lever," siger Hanne Larsen, der er museumskonsulent i Kulturarvsstyrelsen.

Styrelsen har ansvaret for 150 statslige museer, 9.000 fredede bygninger og 30.000 danske fortidsminder. Og de er vigtige, ikke kun for at forstå fortiden, men også for at forstå sin egen samtid, mener Hanne Larsen.

"Børnehavebørn skal ikke være ret gamle, før de spørger bedstefar, hvordan det var, da han var barn. Verden kan se meget kaotisk ud, hvis man kun kan se fremad og ikke forholder sig til, hvor man kommer fra; at der var noget før mig."



Gentofte er i gang. Den tankegang vækker genklang i Gentofte Kommune, der som den første har indledt et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Projektet handler om at formidle landskabs- og bygningshistorien til børn fra vuggestue op til 10. klasse.

Anna Enemark Brandt, der er initiativtager til projektet, mener, det er vigtigt, at børn lærer at forholde sig til de bygninger og landskaber, der omgiver dem. Fordi det er børnene, der skal forvalte den lokale kulturarv i fremtiden.

"Vi lærer blandt andet børn om de bygninger, der er i vores kommune. Hvem der boede der, hvad de blev brugt til, og hvorfor de ser ud, som de gør," fortæller Anna Enemark Brandt.

Hun mener samtidig, at viden om de fysiske omgivelser kan være med til at styrke børnenes identitetsfølelse.

"Det er vigtigt at have et tilhørsforhold, en lokal identitet. Det får man, hvis man har et forhold til den historie, omgivelserne rummer."

Hvordan formidlingen skal foregå i praksis, er der flere bud på. Udover historiefortælling om huse og kulturmiljøer vil Gentofte blandt andet lave en hjemmeside for børn, hvor det er muligt at gå på opdagelse i den lokale kulturarv. Målet er at inspirere børnene til at møde den i virkeligheden.

I princippet kan alt være kulturarv. Men Kulturarvsstyrelsen beskæftiger sig primært med reminiscenser fra fortiden som gravhøje, fredede bygninger og museumsgenstande.

Kulturarv i bredere forstand er også erindringer, sange, danse og den personlige livshistorie. Men når styrelsen støtter lokale formidlere af kulturarv til børn, så handler det primært om den del "der står ude om natten", understreger Hanne Larsen.

Lige så vel som der er mange fortællinger knyttet til steder og huse, er der også mange måder at formidle den lokale historie på. Som eksempel fremhæver Hanne Larsen et projekt i Hvidovre Kommune, der handlede om at genskabe den svundne kulturarv:

"De fleste steder forandrer sig gennem tiden. Derfor kan det virke ulogisk, at man i et område finder gadenavne som Åbrinken og Åtoften, men ingen spor af en å. I Hvidovre opstillede de derfor en lille bro til minde om en å, der engang løb igennem området. For at trække spor fra fortiden ind i nutiden."



Kulturarv er for alle. Hun understreger, at dansk kulturarv ikke kun består af ting, der er produceret af danskere. For eksempel var det folk fra udlandet, der lærte os at bygge teglhuse, lige som mange af de kirker, der er en del af det danske landskab, oprindeligt var katolske.

"Dansk kulturarv er ikke kun de hvidhårede og blåøjedes kulturarv," fastslår Hanne Larsen.

Det sidste er en meget væsentlig pointe, mener Jan Kampmann, der er professor i barndomsforskning ved Roskilde Universitetscenter.

Vi skal være varsomme, når vi begynder at lære små børn, hvad kulturarv er og dermed også, hvad det ikke er, advarer Jan Kampmann.

"Daginstitutioner er i dag meget forskelligt sammensat, både hvad angår køn, sociale forhold, kulturel og etnisk baggrund. Hvis vi gerne vil formidle kulturarv til børn, må vi tage udgangspunkt i historiefortællingen. Hvem er mine slægtninge? Hvordan levede min bedstefar, min oldemor? Hvor kommer de fra? Hvordan boede de? Hvordan er det forskelligt fra i dag?" siger han.



Børnekulturens Netværk

Kulturarvsstyrelsen er en del af Børnekulturens Netværk (BKN), der for nyligt blev oprettet af Kulturministeriet. BKN vil de næste to år sætte fokus på kulturformidling for børn. Det består af de største statslige aktører på det børnekulturelle område: Det Danske Filminstitut, Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Biblioteksstyrelsen. Den danske stat bruger i alt 300 millioner på børnekultur om året. Hvis du vil søge om støtte, skal du lave et samlet projekt sammen med et statsanerkendt museum. Se Kulturarvsstyrelsens hjemmeside på www.kuas.dk

Børnekulturens netværk finder du på www.boernekultur.dk