Konvertering - Den ideelle muslim

Man kan ikke se det, hvis man ikke ved det. Musa sidder i sin lyse sofa, spiser hjemmebagte boller og drikker nybrygget kaffe. Med de blå øjne, det blonde hår og den blå skjorte ligner han en hvilken som helst dansk fyr på 26 år. Lejligheden i Søborg er moderne indrettet; hvide designstole, sofabord fra Ikea og på det lyse trægulv i stuen ligger legetøj til hans to små døtre. Det eneste, der vidner om, at her ikke bor en helt almindelig dansk fyr, er hans kones sorte jilbab og tørklæde, der hænger i entreen, koranen, der står på hylden, og at bladets udsendte bærer tørklæde i hans hjem.

Musa er en af frontfigurerne i det kontroversielle muslimske parti Hizb ut-Tahrir. Han lever sit liv efter Koranen, er modstander af demokrati og mener ikke, mennesket besidder evnen til at vurdere, hvad der er rigtig og forkert. Men sådan har det ikke altid været. Musa er døbt Martin.



Før Islam. Martin er vokset op i Søborg i en ganske almindelig dansk kulturkristen kernefamilie. Efter folkeskolen starter han på Gladsaxe Gymnasium og arbejder i sin fritid som træner i den lokale badmintonklub.

"Han var meget udadvendt og frisk, havde et hundrede procent danske værdier og danske interesser. Han var virkelig prototypen på en dansk fyr," fortæller gymnasiekammeraten Jesper Getreuer. Martin og Jesper har et tæt venskab i begyndelsen af gymnasietiden, og Martin er velset blandt klassekammeraterne.

I begyndelsen af 2.g bliver Martin venner med en populær fyr fra 3.g.

"Martin begyndte at feste mere, blev mere optaget af at score piger end hidtil, og han blev kendt som en af gymnasiets scorekarle. Set med mine øjne lænede Martin sig meget op ad sin nye kammerat og fik mange af de samme værdier," fortæller Jesper. Ifølge Martins lillebror Anders havde Martin altid nogen, han så op til, hvad enten det var i forbindelse med badminton eller i det sociale liv.

I løbet af 2.g bliver Martin fraværende fra undervisningen, og Jesper mister den tætte kontakt med ham.

"Jeg ved ikke, om hans fravær skyldtes flere fester, eller om han bare mistede interessen for skolen. Det var bestemt ikke, fordi han ikke kunne følge med fagligt, og jeg oplevede heller ikke, at han ændrede sig i den periode. Han var præcis som os andre," siger Jesper.

I slutningen af 3.g er Martins fraværsprocent overskredet det tilladte, og han kommer op i fuld pensum til studentereksamen. Til den sidste mundtlige eksamen redder Martin akkurat en høj nok karakter hjem til at få den matematiske studenterhue i hus. Tre dage senere til dimissionsfesten bliver han informeret om, at der er sket en administrativ regnefejl, og at gennemsnittet alligevel ikke er tilstrækkeligt højt til at bestå studentereksamen. Martin må levere huen tilbage.



Kontakten til Islam. Martin begynder i tiden efter gymnasiet at reflektere over, hvad meningen med livet er.

"Ifølge den vestlige målestok havde jeg alt: dyrt modetøj, gik til de gode fester, scorede piger osv. Jeg var dikteret en sandhed fra den vestlige kultur, men den gjorde mig ikke lykkelig. Jeg kendte ikke svaret på det mest essentielle: meningen med livet. Alt andet er jo materielt og sekundært. Jeg tror ikke, man kan være lykkelig, hvis man ikke kender svaret på, hvorfor vi eksisterer," siger Musa, der har en butik med muslimske genstande.

I slutningen af gymnasietiden møder Martin jævnaldrende med muslimsk baggrund, blandt andet sin nuværende kone. En af dem, Martin møder, er en stærkt troende muslim, som påstår, han kender sandheden og har svaret på meningen med livet.

"Jeg blev ekstremt provokeret, men samtidig fascineret af de tanker, han fremlagde. Jeg tænkte, at enten er han rablende gal, eller også eksisterer sandheden virkelig," fortæller Musa.

Han beslutter sig for at undersøge Islam nærmere og kommer i kontakt med to muslimske fyre fra Hizb ut-Tahrir. Sammen med dem vader han Nørrebro tyndt i den kommende måned.

"Jeg ville finde ud af, om de virkelig havde det svar, jeg ledte efter. Jeg gik kritisk til værks og vendte alle deres synspunkter på hovedet. Men ligegyldigt hvor kritisk jeg var, havde de svaret på mine spørgsmål," siger Musa. Martins lillebror Anders kan godt forstå, hvorfor Martin blev fascineret af Islam. Anders mener, Hizb ut-Tahrir har en bestemt hvervnings-strategi:

"De har svarene på diverse spørgsmål nedskrevet, og de standardsvar gør de brug af, når der bliver stillet spørgsmål."

Derudover oplever han, at de benytter en bestemt retorik:

"Deres toneleje ændrer sig, og de anvender bestemte ord så som "det absolutte", "at anskue" og "at opklare". Det kombineret med en mindre kritisk sans og det intense månedlange forløb med to stærkt troende muslimer, så kan jeg godt forstå, hvorfor han blev tiltalt af Islam," siger Anders

Musa fortæller, at han gjorde sig store overvejelser om, hvilken pris det ville have at konvertere til Islam:

"Jeg var bange for at blive fastlåst og få frarøvet min frihed. Og hvad med den tatovering, jeg skulle have, og den fest jeg skulle til næste weekend?"

Martin nåede dog frem til konklusionen, at de beviser og argumenter, Islam fremlægger, fremstår så stærkt for ham, at alt andet bliver sekundært. Han konverterer derfor kort tid efter.



Konverterede i en bil. En sommeraften faldt det hele i hak for Musa.

"Jeg var taget ind til et ungdomshus, hvor der kom mange muslimer. Jeg kendte næsten ingen. På et tidspunkt skulle jeg passere to muslimske fyre, der spillede skak. I min verden er man meget koncentreret, når man spiller skak, men de to fyre rejste sig op, da jeg gik forbi, bød mig velkommen og snakkede med mig. Jeg oplevede en gæstfrihed og godhed, som var overvældende. Det hele gik op i en højere enhed: Jeg havde indset, at islam er sandheden, og at Koranen er fra skaberen, og samtidig følte jeg mig rigtig godt tilpas i miljøet. Eneste problem var, at jeg ikke var muslim. Tanken, "hvad hvis jeg kører galt på vej hjem?", slog mig.

Hvordan skal jeg overbevise skaberen om, at jeg ikke skal i helvede? Jeg har jo fået sandheden foræret, men jeg har ikke taget imod den - jeg er ikke blevet muslim. Der var hele tiden en fest mere, jeg skulle nå. Tanken var ikke til at holde ud, så på vej hjem i bilen konverterede jeg til Islam," fortæller Musa.



Familien. Musa har svært ved at fortælle sine forældre, at han er konverteret. Først da han begynder at købe halal-slagtet kød og arabiske krydderier, konfronterer hans familie ham.

"Der blev stille, da jeg sagde, "ja, jeg er blevet muslim"," fortæller Musa. Stilheden bliver afbrudt af hans lillebror Anders: "Skal du så bare lægge med røven i vejret og be' ?". Reaktionen er anderledes fra forældrene:

"Mine forældre var meget chokerede og blev kede af det. Det har taget tid for dem at indse, at jeg mener det oprigtigt, og at det ikke bare var en modedille," siger Musa. Han fortæller, at familien har haft svært ved at acceptere hans valg, og at de stadig kalder ham Martin.

"Jeg vil gerne, at de kalder mig Musa, for det er den person, jeg er i dag," siger han. I perioden efter han er konverteret, tilbringer han det meste af sin tid sammen med sine nye muslimske venner, som han kalder brødre.

"Jeg var selvfølgelig ked af at såre min familie, men jeg tvivlede ikke på, at Islam var det rigtige. Jeg synes mine forældres livsstil bygger på noget falsk, og jeg er uenig i deres kulturelle værdier, så hvis de ikke ville acceptere min nye livsstil, var der ikke noget at gøre ved det. Jeg tror ofte, konvertitter er ret kompromisløse. Nu har vi endelig fundet den sandhed, vi har ledt efter, og der vil altid være nogle ting, der står i vejen og som vil hive os tilbage til det gamle liv. Men vi har så stor tillid til Islam, at vi ved, det, vi får, hviler på et sandt grundlag og er stærkere, end vi skal give afkald på," forklarer Musa.

Lillebror Anders fortæller, at han i starten diskuterede med Martin, men at det i hans øjne er en næsten umulig opgave:

"Man kan ikke diskutere med en, der mener at kende den absolutte sandhed. Han har fået en pakkeløsning med et regelsæt, der giver ham svaret på, hvad han skal gøre, tænke og mene. Og som troende må du ikke tvivle på, at dette er sandheden," siger Anders.



Musa har forsøgt at argumentere for Islam over for familien, og han håber stadig, at de vil blive inspireret af Islam og en dag konvertere:

"Jeg vil jo gerne, at de kommer det rigtige sted efter dommedag," forklarer han. Anders fortæller, at Musa i starten forsøgte at hverve ham:

"Jeg blev inviteret til frokost, og tilfældigvis kom en muslimsk fyr forbi, som også skulle spise med. Jeg tror, Martin gør det af god mening. Han mener jo virkelig, at han kender sandheden, og den skal de, han holder af, også kende."

I dag har Musa og hans familie god kontakt.

"Vi ser hverken mere eller mindre til hinanden, efter Martin er konverteret, men det, vi laver sammen, har ændret sig," siger Anders. Musa deltager for eksempel ikke længere i familiesammenkomster, hvis der er inviteret ugifte kvinder, eller hvis der er alkohol involveret. Gør han det, mener han nemlig, han er usandfærdig og hyklerisk mod Islam.

"Vi har ikke samme opfattelse af tingene, men derfor er han alligevel den samme for mig og en god storebror," siger Anders.



Vennerne. Det kommer meget bag på Musas tidligere gymnasieklasse, at han er konverteret til Islam. Gymnasiekammeraten Jesper fortæller, at han så et billede af Martin i avisen, hvor han stod på en talerstol og repræsenterede Hizb ut-Tahrir. I billedteksten stod han citeret, "Demokratiet er en stor løgn".

"Jeg vidste godt, han flirtede med Islam, og at han var forelsket i en pige med muslimsk baggrund, men jeg var chokeret over, at han var blevet så ekstrem, som han blev beskrevet. Jeg havde meget svært ved at genkende den Martin, jeg kender," fortæller Jesper.

I dag har Musa stort set ikke kontakt med sine gamle kammerater.

"Der var flere af mine venner, der ikke ønskede at have kontakt med mig, efter jeg konverterede. En af dem var min bedste kammerat. Jeg havde håbet, at vi fortsat kunne opretholde vores venskab og mødes på anden vis, end vi havde gjort hidtil, så det gjorde ondt, at han ikke havde det på samme måde," fortæller Musa.

Men Musa er også selv skyld i, at venskabet med de tidligere kammerater er løbet ud i sandet: "Det jeg lavede med mine gamle venner harmonerede ikke med min nye livsstil og identitet. Efter jeg konverterede, var jeg meget ivrig efter at blive en ideel muslim hurtigst muligt. Derfor ville det være problematisk, hvis jeg stadig tilbragte tid sammen med de venner, jeg plejede at gå i byen med," fortæller Musa. Ønsket om at blive den ideelle muslim er også en af grundene til, at Martin ændrede sit navn: "Jeg ligner jo ikke det, man typisk forbinder med en muslim, men for mig var det vigtigt, at omverdenen opfattede mig som muslim, og til det var mit muslimske navn et godt redskab," siger Musa.



Hvorfor lige Hizb ut-Tahrir? Hvorfor Musa i dag er medlem af Hizb ut-Tahrir, er der mange bud på. Musa synes, det er ærgerligt, at mange er af den opfattelse, at konverterer man til Islam, må det skyldes psykiske problemer.

"Det er de færreste, der stiller spørgsmålstegn ved, om Islam virkelig er sand, for så snart noget adskiller sig fra samfundsnormen, melder danskerne pas," siger Musa. Han fortæller, at grunden til, han er konverteret, er, at Koranen har kunnet give ham svaret på dét, ingen andre kunne; meningen med livet.

"Jeg har ikke valgt Islam på grund af identitetskrise eller depression," siger Musa. Han uddyber, hvad Islam har givet ham:

"Tidligere levede jeg mit liv efter mine egne følelser og lyster, og hvad jeg mente var rigtigt og forkert. Problemet med det er, at det var et selvskabt regelsæt. Det var baseret på følelser, ikke på beviser. Mennesket er ikke i stand til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Kun skaberen er i stand til dette. I dag lever jeg efter et regelsæt skabt af skaberens ord, og som bygger på absolutte beviser. Det er afgørende for mig, at det regelsæt, jeg lever efter, er baseret på beviser og ikke på følelser, ellers kan jeg ikke være sikker på, at de handlinger jeg praktiserer, og det liv jeg lever, er korrekt og sandt."

Ifølge Musas lillebror Anders er Musa konverteret på grund af kærlighed til sin nuværende kone;

"Han var meget forelsket hende, men hun havde en muslimsk baggrund. For at han kunne være sammen med hende, måtte han opnå faderens accept, og det kunne han kun opnå ved at blive en ideel muslim," mener Anders. Samtidig tror han, at Martin havde brug for et fast holdepunkt på daværende tidspunkt. At holdepunktet blev Islam og Hizb ut-Tahrir, ser han som en tilfældighed:

"Havde han ikke mødt sin nuværende kone, tror jeg ligeså godt, holdepunktet kunne have været en interesse eller en hvilken som helst anden religion," siger Anders. Men Anders tvivler ikke på, at Musa i dag er overbevist om, at Islam er sandheden. Den stærke tro til Islam, mener han, er kommet med tiden, men kærligheden til hans nuværende kone var ifølge Anders startskuddet til Islam og Hizb ut-Tahrir. Musa deler ikke sin lillebrors opfattelse:

"Hvad enten jeg havde kendt hende på daværende tidspunkt eller ej, var jeg konverteret til Islam. Indholdet af Koranen var afgørende for mit valg - ikke kærlighed til en pige. Desuden ville jeg ikke kunne praktisere Islam på det niveau, jeg gør i dag, hvis jeg udelukkende var konverteret på grund af kærlighed," siger Musa

At det lige blev Hizb ut-Tahrir skyldes ifølge Musa til dels, at de to muslimer, han i sin tid kom i kontakt med, var medlemmer af partiet, men hovedårsagen, mener han, skal findes i Hizb ut-Tahrirs målsætning:

"Jeg anser partiets arbejde for at være en islamisk forpligtigelse. Hizb ut-Tahrir fremlægger islam som en ideologi, der indeholder omfattende politiske systemer. Islam kan dermed ikke praktiseres fuldt ud, med mindre staten har implementeret de islamiske systemer. En islamisk stat kan ikke eksistere side om side med demokratiet, da islam ikke anerkender mennesket som lovgiver, men tillægger udelukkende denne rolle til skaberen. En sådan stat er målet i Hizb ut-Tahrir," forklarer Musa.

Gymnasiekammerat Jesper fortæller, at han flere gange har forsøgt at skrue tiden tilbage til gymnasiedagene i et forsøg på at finde svar på, hvorfor Musa er konverteret:

"Var han usikker? Havde han specielle interesser? Havde han manglende selvtillid osv. osv. Men det eneste, jeg er nået frem til, er, at han var helt ganske almindelig."