Kongres: Debat så det batter

Der blev skrevet BUPL-historie, da 25.619 pædagoger og klubfolk i foråret stemte nej til en overenskomst for første gang - og dermed kastede BUPL ud i den første lovlige, overenskomstmæssige strejke.

Derfor var det også naturligt, at strejken kom til at fylde en pæn del af taletiden, da BUPL's kongres diskuterede den skriftlige og mundtlige beretning.



Bjarne Rønne Kofoed fra BUPL Hovedstaden fortalte, at han havde været med til rigtig mange strejker efterhånden.

"Men jeg havde aldrig været med i en lovlig konflikt, så jeg var lidt utryg."

Han fremhævede, at strejken ikke kun var en lønkamp i traditionel forstand, men også en kamp for at bevare retten til overenskomstforhandling. Den ret var nemlig under pres med regeringens faste ramme på 12,8 procent, mente han.



Kim Jørgensen, formand for BUPL Sydjylland, understregede, at man skulle have respekt for medlemmerne og deres demokratiske valg:

"Medlemmerne skal have den største ros. Deres indsats gav et lidt bedre resultat."



Knap så meget ros var der til BUPL's politiske ledelse, forretningsudvalget og hovedbestyrelsen.

For de var ikke rustet til den voldsomme reaktion, der kom fra medlemmerne, da et flertal i hovedbestyrelsen sagde ja til mæglingsforslaget.



I dagene efter blev blandt andet debatforummet på www.bupl.dk oversvømmet af vrede indlæg fra pædagoger, der havde forestillet sig at få mere i løn end de 12,8 procent, som hovedbestyrelsen havde sagt ja til. Erik Steppat fra BUPL Hovedstaden beskrev dagene sådan her:

"Ledelsen gik hjem i hængekøjen, så lidt fjernsyn og fik en velfortjent øl.



Men vi skal være alle vegne, hvor medlemmerne er, også der, hvor det går stærkt - på nettet," sagde Erik Steppat.

"Medlemmerne har brug for at BUPL bliver mere nærværende, mere tilgængelig, mere tydelig," fastslog han.



Historisk sang. Også Lasse Bjerg Jørgensen fra forretningsudvalget slog et slag for medlemsinddragelse og demokrati. Og det er nu, hvor pædagogernes engagement stadig er præget af forårets strejke, at BUPL skal være klar til at inddrage medlemmerne, pointerede han.

"Hvis BUPL ikke ændrer sig, så risikerer vi, at de siver igen," fastslog han.

BUPL skal også være bedre til at rekruttere unge, der ikke som en selvfølge melder sig i fagforening, mente han.

"De vil have noget for pengene. Hvis der er nogen her i salen, der har det anderledes, så vil jeg da rigtig gerne handle med dem," sagde Lasse Bjerg Jørgensen og fulgte op med at skrive kongreshistorie.



For der er, så vidt Børn&Unge kunne erfare, aldrig blevet delt sange ud som en del af diskussionen om beretningen.

Men på melodien 'Brødre, lad våbnene lyne' sang hele kongressen den omdelte sang med titlen 'Demokrati - når det er vers'. Det sidste vers lød:



Lyt alle drenge og piger

Nu skal I være parat'

Lyt til, hvad medlemmet siger

Det er jo dem, der har ret

Lyt til, hvad medlemmet siger

Det er jo dem, der har ret



Lars Søgaard, formand for BUPL Fyn, ville gerne vide, hvilke medlemmer der havde ret: Om det var de 15.000-20.000 medlemmer, der slet ikke stemte om overenskomsten, eller om det var de medlemmer, der på web-debatten ikke viste forståelse for, hvad en overenskomstforhandling er.

"Vi skal snakke med dem alle sammen, og det er ikke så let. Ansvaret for den retning, som BUPL skal tage, er vores som politikere," sagde Lars Søgaard.



Kritik af regeringen. Også den traditionelle utilfredshed med den siddende regering blev luftet.

"Syv år med Fogh har ændret virkeligheden," sagde Henning Truelsegaard, formand for BUPL Århus, og efterlyste et BUPL, der kunne agere mere politisk i kampen for velfærdssamfundet. Han efterlyste også kommunalpolitikere, der lader sig tryne af regeringens økonomiske spændetrøje.

"Kære kommunalpolitikere. Sig 'stop' eller sig 'det er rigtig godt' til regeringen, så ved vi, hvor vi har jer," sagde Henning Truelsegaard.

Som formand Henning Pedersen konstaterede, da han rundede debatten af:

"Der var et punkt, hvor debatten ikke var positiv. Det var hver gang, regeringen blev omtalt."

Han pegede også på, at BUPL nu har et alternativ til kun at være kritisk.

"Med professionen kan kritikken forbindes med det, vi gerne vil opnå."

Han glædede sig også over, at debatten havde været positiv og fremadrettet på trods af de politiske uenigheder, der blev synlige i forbindelse med strejken.

"Vi landede som en hel organisation. Vi fik vist, at vi kan håndtere uenighed og alligevel handle samlet," sagde formanden.





Velfærdsministeren: Pædagoger er uundværlige



Et par spagfærdige 'nej tak' fra salen var ud over en gruppe tørklæde-udklædte pædagogstuderende eneste kommentar til velfærdsminister Karen Jespersen (V), da hun holdt tale til kongressen.

De spredte mishagsytringer kom, da ministeren fremlagde sit forslag til en ny måde at strukturere samarbejdet mellem stat, kommune og daginstitutioner. Hun vil have, at kommunerne laver aftaler med institutionerne om, at de får penge målrettet til bestemte ydelser. Der skal laves planer for, hvordan arbejdet skal udføres, og så skal indsatsen måles.



Den slags virksomhedstænkning faldt ikke i god jord hos flere af de delegerede, og enkelte ytrede et 'nej tak' til ideen.

Karen Jespersen sagde, at pædagoger er uundværlige for, at velfærdsamfundet kan fungere på så højt et plan, som det gør i dag. Og hun mener, at forslaget om en ny struktur i samarbejdet mellem stat, kommuner og institutioner samt en indsats for at afbureaukratise vil gavne pædagogernes arbejde og kvaliteten i institutionerne.



"Hvis jeg var pædagog, ville jeg også være irriteret over at skulle bruge min tid på bureaukratiske tiltag i stedet for at arbejde med børnene. Derfor skal vi ikke fra regeringens og statens side lave mere detailstyring, men sætte tingene i system ude i kommunerne. På den måde er jeg overbevist om, at pædagoger får mere indflydelse på deres arbejde," sagde ministeren, som netop har sat konsulentfirmaet Deloitte til at kortlægge samtlige love og regler, der gælder for dagtilbudsområdet. Målet er, sagde hun, at forenkle reglerne og erstatte regelstyring med mål- og rammestyring.



Karen Jespersen roste både pædagogernes arbejde og samarbejdet med BUPL. Hun håbede, at det kan fortsætte, så man sammen kan fortsætte arbejdet med en forbedre kvaliteten i daginstitutionerne og give børn og unge en god start på livet.

"En af udfordringerne er at sikre mere arbejdskraft, også søgningen til jeres fag. En anden er at få sat loven om et måltid mad til alle børn i gang - med de vanskeligheder, som vi godt kan forudse, at der vil komme. En tredje udfordring er at sørge for, at børn og unge, der er udsatte, ikke bare marginaliseres mere og mere. Det skal ske med den gode forebyggende indsats, I som pædagoger bidrager med," sagde hun.





Fokus på løn, kompetencer og offentlig velfærd

BUPL's kongres mener, der er behov for en ny politisk dagsorden. Pædagogernes kompetencer skal udnyttes mere klogt.

"Vilkårene på det pædagogiske område forbedres ikke af unødig styring, kontrol og administration," udtaler kongressen.



"Pædagoger skal arbejde med det, de er uddannet til; nemlig omsorg, socialisering, læring og dannelse," lyder det i en af de tre udtalelser, som kongressen vedtog.

Den anden udtalelse handler om uddannelse. Kongressen siger, at det skal kunne betale sig at tage en uddannelse, og derfor skal pædagogerne have højere løn.

"Trods tre et halvt års uddannelse tjener en pædagog væsentligt mindre end andre med tilsvarende uddannelse og ansvar. Det skal der laves om på, så pædagogers løn kommer på niveau med andre faggrupper i det offentlige og private med mellemlange, videregående uddannelser," lyder meldingen fra kongressen.



I den tredje udtalelse siger BUPL, at forbundet skal kæmpe for børns og unges vilkår, og for at det pædagogiske arbejde skal stå højt på dagsordenen ved kommunalvalget i 2009. Valget skal handle om den offentlige velfærd, mener BUPL. Det skal blandt andet ske gennem fokusering på metodefrihed og på grundnormeringen i daginstitutionerne.





Bondo: Indflydelse gennem samarbejde

Hvis fagforeningerne skal være med til at sætte dagsordenen, må de fortsætte det gode samarbejde. Sådan var budskabet i KTO-formand Anders Bondo Christensens tale på BUPL-kongressens åbningsdag.

Flankeret af to gigantiske udgaver af sig selv på kongressalens storskærme påpegede Anders Bondo Christensen, der også er formand for Danmarks Lærerforening, vigtigheden af samarbejde mellem de forskellige fagforeninger.



"Uden fællesskab under forårets forhandlinger havde vi stået endnu værre, end vi gør i dag," vurderede han.

Samarbejdet skal fortsætte, hvis fagforeningerne skal have plads ved bordet, når de politiske beslutninger skal tages. Og den plads er vigtig, hvis man vil have indflydelse på, hvordan de politiske rammer skal sættes, mener Anders Bondo Christensen.

"Vi kan godt gå på barrikaderne hvert år i september og brokke os over besparelserne. Men på det tidspunkt er rammerne jo allerede vedtaget," påpegede han.



Læs udtalelserne i deres helhed på www.bupl.dk







Mere saft end kraft til lederne

I de kommende to år skal BUPL's hovedbestyrelse og det centrale lederråd arbejde på højtryk for at finde ud af, hvordan lederarbejdet bliver mere vitalt i organisationen. Samarbejdet mellem det centrale lederråd og hovedbestyrelsen skal munde ud i konkrete analyser, der skal bruges som baggrund for at tage langsigtede beslutninger om lederarbejdet på næste kongres - i 2010.

Det var denne kongres enig om. Forretningsudvalgsmedlem Lasse Bjerg Jørgensen lagde vægt på, at arbejdet ikke skal være et teoretisk, langstrakt projekt, men skabe konkrete forbedringer for lederne.

"Vi vil arbejde konkret for at udvikle og kvalificere lederarbejdet i BUPL. Pædagoger og ledere hører til i den samme organisation," sagde han.

Det er 10 siden, at lederrådet så dagens lys for første gang. Det er seks år siden, at lederforeningen blev dannet.